Danmark ligger på førstepladsen i Norden, når det gælder brugen af hormonel prævention, efterfulgt af Sverige og Finland og med Island og Norge i bunden.
Det viser et nyt studie, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavia, som beskriver brug af kontraception i de nordiske lande.
»Alt i alt er det en god ting, at danske kvinder ikke har ladet skræmme af de ændrede anbefalinger vedrørende førstevalg af p-piller,« siger Øjvind Lidegaard, der er medforfatter på studiet samt professor og overlæge på Gynækologisk Afdeling på Rigshospitalet.
Den relativt høje forbrug af p-piller hos danske kvinder indebærer blandt andet, at der bliver foretaget signifikant færre aborter i Danmark end for eksempel Sverige, fortæller han.
\ Ikke undersøgt hormonfrie alternativer
Studiet har udelukkende undersøgt, i hvor stort et omfang kvinderne bruger hormonelle præventionsmetoder, suppleret med salgtallene for kondomer.
Der findes også hormonfrie alternativer, som kortlægger kvindens cyklus ved at måle kroppens temperatursvingninger. Forskerne har ikke kortlagt, hvor mange kvinder der benytter sig af disse eller lignende metoder.
Danmark i front med spinkel føring
Studiet bygger på salgsstatistik og informationer om, hvor meget prævention, der blev udskrevet og efterfølgende afhentet på recept i de forskellige lande mellem 2010 og 2013, hvilket i alt omfattede 5,8 millioner kvinder.
Forskerne medregnede antallet af kobberspiraler, som blev solgt i den samme periode. (Der findes to typer spiral – kobberspiral og hormonspiral; sidstnævnte er en blanding af spiral og hormonbehandling, red.)
Da de lagde tallene sammen, var de i stand til at anslå, at 42 procent af danske kvinder brugte receptpligtig prævention i 2013.
TIl sammenligning brugte henholdvis 41 og 40 procent af de svenske og finske kvinder hormonelle præventionsmetoder eller kobberspiral.
Norge var helt nede på 33 procent, mens islændingene lå endnu lavere.
\ Læs mere
Risikoen for depression skal medregnes
Ifølge professor og overlæge Øjvind Lidegaard er forskellene på forbruget af hormonelle præventionsmidler ikke voldsomt stor landene imellem.
Det ser han som et tegn på, at sundhedsmyndighederne i de nordiske lande generelt har været gode til at informere befolkningen om fordele og risici ved særligt p-piller.
Men dermed ikke sagt, at det i sig selv er godt, at mange anvender p-piller frem for anden form for prævention, fastslår han.
»Det skal ikke forstås sådan, at det er et kvalitetsstempel at hælde p-piller i unge piger. Studiet viser blot, at kvinderne i Skandinavien generelt ikke har ladet sig skræmme til at droppe p-pillerne. Det væsentlige her er, at man beskytter sig mod graviditet,« siger han.
Med et højt forbrug af især p-piller hører en risiko hos især unge for at udvikle depression, fortæller Øjvind Lidegaard. Så det skal der tages højde for ved siden af den positive værdi i antal færre aborter.
Ændring efter blodproprisiko
Årsagen til studiet skal findes nogle år tilbage, fortæller en af forfattterne til det nye studie, Finn Eigil Skjeldestad, professor ved Institut for samfundsmedicin, UiT Norges Arktiske Universitet.
Dengang viste flere studier, at kvinder havde en større risiko for blodpropper, hvis de tog visse typer kombinationspiller – det vil sige piller, der både indeholder østrogen og gestagen – hvor gestagenet var af typerne desogestrel, drospirenon eller gestoden.
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) gik så langt som at advare mod disse p-piller i 2011. Fra og med 2013 anbefalede EMA i stedet, at p-piller, der ikke indeholder nævnte gestagener, burde være førstevalg for kvinder.
Derfor bestemte forskerne bag studiet sig for at granske, hvilken slags prævention og hvor meget af den kvinderne i Norden bruger.
Danske kvinder skiftede hurtigt
Det nye studie viser, at danske kvinder begyndte at bruge de anbefalede piller i stedet. Mellem 2010 og 2013 faldt brugen af ikke-anbefalede piller i Danmark fra at være 87 procent af al hormonel prævention til 50 procent.
Norske kvinder og læger reagerede også på EMA-advarslen, men de norske kvinder brugte ikke i forvejen de ikke-anbefalede piller i så stor udstrækning som de danske.
Finnerne gav sig derimod ikke en tomme efter advarslen fra EMA. De fortsatte med deres sædvanlige prævention til trods for, at de næsten udelukkende anvendte netop den form for kombinationspille, som EMA advarede imod.
Finsk overraskelse
Ifølge Finn Eigil Skjeldestad er det et af studiets mest overraskende fund.
Forskerne kan ikke forklare, hvorfor de finske kvinder og læger holdt fast i pillerne på denne måde.
»Sammenhængen mellem gestagenkomponenten i p-pillerne og blodpropper blev diskuteret lige så meget i Finland som i de øvrige lande, men i Finland havde det ikke en effekt på hvad, der blev udskrevet.«
Forklaringen på, at de danske kvinder reagerede så hurtigt og så voldsomt, kan måske være, at studierne, som viser en sammenhæng mellem gestagen og blodpropper, blev udført i Danmark.
»Derfor fik det også større opmærksomhed i Danmark, og lægerne var hurtigere til at ændre deres udskrivningspraksis end i Norge og Sverige,« mener Finn Eigil Skjeldestad, der nu i fællesskab med de andre forskere er igang med at opdatere data fra registrene frem til 2015.
Dele af denne artikel er oversat fra ©forskning.no af Stephanie Lammers-Clark
