Danske kvinder bruger mest hormonel prævention i Norden
En ny stor kortlægning afslører, at danske kvinder har den nordiske føretrøje i at bruge hormonelle præventionsmetoder. Det skyldes vellykket information om fordele og risici, mener dansk forsker.
prævention Norden danskere nordmænd svenskere finner islændinge p-piller hormon p-stav spiral receptpligtig langtidsvirkende østrogen gestagen graviditet unge Jaydess LadyComp Pearly sterilisering

Danske kvinder bruger mest receptpligtig prævention, mens islandske kvinder bruger mindst. Et nyt studie har kortlagt brugen af hormonel prævention i Norden. (Foto: Shutterstock)

Danske kvinder bruger mest receptpligtig prævention, mens islandske kvinder bruger mindst. Et nyt studie har kortlagt brugen af hormonel prævention i Norden. (Foto: Shutterstock)

Danmark ligger på førstepladsen i Norden, når det gælder brugen af hormonel prævention, efterfulgt af Sverige og Finland og med Island og Norge i bunden.

Det viser et nyt studie, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavia, som beskriver brug af kontraception i de nordiske lande.

»Alt i alt er det en god ting, at danske kvinder ikke har ladet skræmme af de ændrede anbefalinger vedrørende førstevalg af p-piller,« siger Øjvind Lidegaard, der er medforfatter på studiet samt professor og overlæge på Gynækologisk Afdeling på Rigshospitalet.

Den relativt høje forbrug af p-piller hos danske kvinder indebærer blandt andet, at der bliver foretaget signifikant færre aborter i Danmark end for eksempel Sverige, fortæller han.

Ikke undersøgt hormonfrie alternativer

Studiet har udelukkende undersøgt, i hvor stort et omfang kvinderne bruger hormonelle præventionsmetoder, suppleret med salgtallene for kondomer.

Der findes også hormonfrie alternativer, som kortlægger kvindens cyklus ved at måle kroppens temperatursvingninger. Forskerne har ikke kortlagt, hvor mange kvinder der benytter sig af disse eller lignende metoder.

Danmark i front med spinkel føring

Studiet bygger på salgsstatistik og informationer om, hvor meget prævention, der blev udskrevet og efterfølgende afhentet på recept i de forskellige lande mellem 2010 og 2013, hvilket i alt omfattede 5,8 millioner kvinder. 

Forskerne medregnede antallet af kobberspiraler, som blev solgt i den samme periode. (Der findes to typer spiral – kobberspiral og hormonspiral; sidstnævnte er en blanding af spiral og hormonbehandling, red.)

Da de lagde tallene sammen, var de i stand til at anslå, at 42 procent af danske kvinder brugte receptpligtig prævention i 2013.

TIl sammenligning brugte henholdvis 41 og 40 procent af de svenske og finske kvinder hormonelle præventionsmetoder eller kobberspiral.

Norge var helt nede på 33 procent, mens islændingene lå endnu lavere.

prævention Norden danskere nordmænd svenskere finner islændinge p-piller hormon p-stav spiral receptpligtig langtidsvirkende østrogen gestagen graviditet unge Jaydess LadyComp Pearly sterilisering

Danske kvinder har markant færre provokerede aborter end eksempelvis svenske kvinder, hvilket dansk forsker mener, skyldes de høje forbrug af hormonel prævention som p-piller. (Foto: Shutterstock)

Risikoen for depression skal medregnes

Ifølge professor og overlæge Øjvind Lidegaard er forskellene på forbruget af hormonelle præventionsmidler ikke voldsomt stor landene imellem.

Det ser han som et tegn på, at sundhedsmyndighederne i de nordiske lande generelt har været gode til at informere befolkningen om fordele og risici ved særligt p-piller.

Men dermed ikke sagt, at det i sig selv er godt, at mange anvender p-piller frem for anden form for prævention, fastslår han. 

»Det skal ikke forstås sådan, at det er et kvalitetsstempel at hælde p-piller i unge piger. Studiet viser blot, at kvinderne i Skandinavien generelt ikke har ladet sig skræmme til at droppe p-pillerne. Det væsentlige her er, at man beskytter sig mod graviditet,« siger han.

Med et højt forbrug af især p-piller hører en risiko hos især unge for at udvikle depression, fortæller Øjvind Lidegaard. Så det skal der tages højde for ved siden af den positive værdi i antal færre aborter.

Ændring efter blodproprisiko

Årsagen til studiet skal findes nogle år tilbage, fortæller en af forfattterne til det nye studie, Finn Eigil Skjeldestad, professor ved Institut for samfundsmedicin, UiT Norges Arktiske Universitet. 

Dengang viste flere studier, at kvinder havde en større risiko for blodpropper, hvis de tog visse typer kombinationspiller – det vil sige piller, der både indeholder østrogen og gestagen – hvor gestagenet var af typerne desogestrel, drospirenon eller gestoden.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) gik så langt som at advare mod disse p-piller i 2011. Fra og med 2013 anbefalede EMA i stedet, at p-piller, der ikke indeholder nævnte gestagener, burde være førstevalg for kvinder.

Derfor bestemte forskerne bag studiet sig for at granske, hvilken slags prævention og hvor meget af den kvinderne i Norden bruger.

Danske kvinder skiftede hurtigt

Det nye studie viser, at danske kvinder begyndte at bruge de anbefalede piller i stedet. Mellem 2010 og 2013 faldt brugen af ​​ikke-anbefalede piller i Danmark fra at være 87 procent af al hormonel prævention til 50 procent.

Norske kvinder og læger reagerede også på EMA-advarslen, men de norske kvinder brugte ikke i forvejen de ikke-anbefalede piller i så stor udstrækning som de danske.

Finnerne gav sig derimod ikke en tomme efter advarslen fra EMA. De fortsatte med deres sædvanlige prævention til trods for, at de næsten udelukkende anvendte netop den form for kombinationspille, som EMA advarede imod.

Danskere i front med forbrug af p-piller

 Sundhedsmyndighederne i de nordiske lande har været gode til at informere befolkningen om de ændrede anbefalinger om hormonelle præventionsmidler, mener forskerne. Alligevel har finnerne været modvillige mod at skifte prævention, viser studiet. (Foto: Shutterstock)

Finsk overraskelse

Ifølge Finn Eigil Skjeldestad er det et af studiets mest overraskende fund.

Forskerne kan ikke forklare, hvorfor de finske kvinder og læger holdt fast i pillerne på denne måde.

»Sammenhængen mellem gestagenkomponenten i p-pillerne og blodpropper blev diskuteret lige så meget i Finland som i de øvrige lande, men i Finland havde det ikke en effekt på hvad, der blev udskrevet.«

Forklaringen på, at de danske kvinder reagerede så hurtigt og så voldsomt, kan måske være, at studierne, som viser en sammenhæng mellem gestagen og blodpropper, blev udført i Danmark.

»Derfor fik det også større opmærksomhed i Danmark, og lægerne var hurtigere til at ændre deres udskrivningspraksis end i Norge og Sverige,« mener Finn Eigil Skjeldestad, der nu i fællesskab med de andre forskere er igang med at opdatere data fra registrene frem til 2015. 

Dele af denne artikel er oversat fra ©forskning.no af Stephanie Lammers-Clark

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.