Græsset er ikke altid grønnere hos naboen. I hvert fald ikke hvis man er en forsøgsabe. Flere undersøgelser viser, at de aber, som bliver brugt til dyreforsøg, ofte lever under kummerlige forhold i lande uden for EU.
Derfor er mange danske forsøgsdyrs-eksperter meget bekymrede over, at EU nu undersøger muligheden for at forbyde abeforsøg i Europa. De frygter, at nogle af virksomhederne vil flytte abeforsøgene til udlandet.
»Indenfor den fremtid vi kan overskue, er der stærke videnskabelige grunde for at bevare adgang til primater til forskningsprojekter indenfor adskillige områder som neurovidenskab og infektionsbiologi. Det er ulykkeligt, hvis europæiske forskere henvises til at foretage deres forskning udenfor Europa, hvor kravene til dyrenes pasning og pleje ikke lever op til de høje europæiske standarder for dyrevelfærd,« siger professor dr. med. Jann Hau, som er leder af Afdelingen for Eksperimentel Medicin på Københavns Universitet. Kineserne behandler aberne dårligtMed et forbud vil medicinalvirksomhederne have én af to valgmuligheder. Enten kan de vælge at springe aberne over i forsøgskæden og gå direkte til at teste deres medicin på frivillige forsøgspersoner – hvilket ifølge eksperter er meget risikabelt (som videnskab.dk skrev i går: Alternativer til dyreforsøg er stadig for dårlige) – eller også kan de flytte abeforsøgene til de lande, hvor aberne lever vildt.
En af de mest brugte abe-arter er Macaca mulatta, der bl.a. lever i Asien, og derfor har flere medicinalvirksomheder allerede undersøgt muligheden for at flytte deres abeforsøg til eksempelvis Kina.
»Jeg kender til flere nordiske medicinalvirksomheder, der har undersøgt muligheden for at flytte deres abefaciliteter til Asien, men når de er blevet bekendt med, hvordan de behandler aberne derovre, har de trukket følehornene til sig igen. De forhold, som aberne lever under dér, har virksomhederne meget svært ved at leve med. De europæiske krav til f. eks burstørrelse er langt større end udenfor Europa, ligesom der findes krav til uddannelse af personale i de udviklede dele af verden, som savnes i udviklingslandene,« siger Jann Hau.
Det er ulykkeligt hvis europæiske forskere henvises til at foretage deres abeforsøg uden for EU, hvor kravene til dyrevelfærd er betydeligt dårligere« – Jann Hau
Èn af de virksomheder, der vil blive ramt af et forbud mod aber, er Novo Nordisk, der er kendt for at stille høje etiske krav til forsøgsdyr. De holde derfor skarpt øje med de abefaciliteter, hvor de tester deres medicin – medicinen bliver enten testet fordi myndighederne kræver det, eller fordi de skal undersøge et nyt lægemiddels egenskaber.
Selv om medicinen er dansk, bliver den ikke testet inden for landets grænser, for Danmark har aldrig haft tradition for abeforsøg og har derfor heller ikke nogen særlig ekspertice på området. Istedet får medicinalvirksomhederne testet deres medicin på faciliteter i andre EU-lande, som eksempelvis Tjekkiet.
Tæt dialog giver høj etisk standard Den danske afdeling af Novo Nordisk har bygge en abefacilitet i Prag i samarbejde med dyrepsykologer og dyrlæger for at give aberne gode levevilkår. For at sikre, at personalet lever op til virksomhedens høje krav til standard, inspicerer virksomhedens etiske chef, Lise Holt, abefaciliteten mange gange om året.
»Vores inspektioner er anmeldte, men det er begrænset hvor meget personalet kan nå at lave om på mellem besøgene – for vi kommer jo igen og igen. Derfor føler vi os trygge ved de abefaciliteter, som vi har. Vi er i meget tæt dialog med personalet, hvor vi er med og giver gode råd og også finansierer ombygninger,« siger etikchef på Novo Nordisk Lise Holt.
Men den tætte dialog og løbende opsyn vil gå fløjten, hvis abeforsøgene udvises af EU, mener Jann Hau.
»Det siger sig selv, at jo større afstanden er mellem medicinalvirksomhederne og abefaciliteterne, des sværere er det for brugerne at holde øje med at abeforsøgene sker under etisk acceptable forhold. Min erfaring er, at selv om personalet på en abefacilitet i Asien siger, at de vil overholde alle aftalte krav til punkt og prikke, så gør de det ikke når det kommer til stykket. Og det er svært at opdage på mange tusinde kilometers afstand. Samtidigt er der mangel på aber, så derfor er medicinalvirksomhederne afhængige af at få adgang til de forsøgsaber, der er. Og så er det svært at stille høje krav,« siger han.
Dårlig PublicityDet argument præller dog af på Socialdemokratiets medlem af Europaparlamentet Dan Jørgensen, der var med til at opfordre EU-kommisionen til så vidt muligt at forbyde abeforsøg.
»Jeg tror ikke på at danske virksomheder vil gå med til slække på deres høje krav om etik for at kunne få lov til at teste deres medicin i eksempelvis Asien. Det ville være dårlig publicity for dem. Jeg tror snarere at de ville arbejde hårdere for at udvikle alternative metoder,« siger han til videnskab.dk.
Men det forstår Jann Hau slet ikke.
»Nordiske medicinalvirksomheder udfører allerede abeforsøg overalt i verden, så et EU-forbud ville ikke få dem til at overveje at stoppe abeforsøgene, som de jo i øvrigt også er dybt afhængige af. Det ville bare betyde, at de ville få længere til de nærmeste abefaciliteter – og dermed også må gå på kompromis med opsyn og kontrol,” siger han.
