Danske forskere optrapper kampen mod malaria

Verdenssundhedsorganisationen WHO skønner, at op mod 500 millioner mennesker hvert år bliver smittet med malaria. Det sker først og fremmest i lande med dårligt fungerende sundhedssystemer, hvor det er svært at komme i behandling.

FN afholder på fredag d. 25. april ‘World Malaria Dag’ for at sætte fokus på problemet, som også danske forskere kæmper med. På Center for Medicinsk Parasitologi ved Københavns Universitet vil professor Lars Hviid og hans kolegaer i et nyt såkaldt stjerneforskningsprojekt underkaste malariaparasittens våbenarsenal en grundig analyse for at skaffe medicinsk beskyttelse til børn under 5 år og gravide.

Proteinkrog som våben

Der findes flere typer malaria, men den ondartede udgave står Plasmodium falciparum-parasitten bag. Og den er i sjælden grad udspekuleret.

Malariasnylteren gemmer sig i vores røde blodlegemer, som ikke er underlagt immunforsvarets konstante stikprøvekontrol, da vores blod konstant bliver renset. Det sker blandt andet i milten, som ødelægger defekte og inficerede blodceller. En strategi, som burde fjerne angreb på vores røde blodlegemer.

Men malariaparasitten undgår det dødbringende møde med milten ved at skyde en proteinkrog ud gennem det røde blodlegemes cellevæg og hage sig fast i vores blodkars indervæg. Og malariaparasitten har et imponerende arsenal på hele 60 forskellige proteinkroge at vælge mellem. Blandt andet én, som er designet til en eneste ting – at hage sig fast i gravide kvinders moderkage.

Jager det svageste led

»Vi fokuserer vores vaccineforskning på tre af parasittens kroge.« Det fortæller professor i Malaria Patogenese og Immunologi Lars Hviid fra Center for Medicinsk Parasitologi på Københavns Universitet. »Desværre er graviditetskrogen som proteinmolekyle så stort, at vi indtil videre ikke kan genskabe den kunstigt til brug i en vaccine.«

Lars Hviid og hans kolleger ved dog, at graviditetskrogen minder om en kæde af seks næsten ens led. »Vi leder efter proteinkædens svageste led,« fortsætter Lars Hviid. »Kan vi finde den, vil vi prøve at rette en vaccine mod lige den del af malariaparasittens graviditetskrog, og dermed forhåbentlig hæmme parasitten.«

Laver fantomtegning til immunsystemet

Forskerne kan i dag kunstigt fremstille de enkelte led i proteinkrogs-kæden, og endda to og tre på samme tid. Men det er ikke nok til en vaccine: De kunstigt fremstillede led minder om fantomtegninger af en mistænkt, og hvis immunsystemet kun har en dårlig skitse at gå efter, vil det ikke nødvendigvis genkende malariaparasittens naturlige krog.

»Forskellen mellem det kunstige og det naturlige led hænger muligvis sammen med, hvordan hele proteinkrogen er foldet og drejet,« fortæller Lars Hviid. »Det er ikke bare ét langt molekyle, det er drejet og vredet, det har en helt speciel tredimensionel struktur, som er med til at bestemme, hvordan proteinkrogen opfører sig.«

Kan malariaforskerne bestemme denne struktur, vil deres billede af proteinkrogen blive langt mere detaljeret. Så kan de koncentrere sig om de ‘vers’, som sider på ydersiden, og forsøge at rette immunforsvarets opmærksomhed mod dem.

»Det er, hvad vi i sidste ende ønsker at gøre mod graviditetskrogen, som vi kalder VAR2,« forklarer Lars Hviid. »En anden proteinkrog vi vil undersøge, er den syv-leds-lange VAR4, som ser ud til at stå bag alvorlig malaria i småbørn.«

Forskerne vil aflure parasittens våbenarsenal

For at opnå den ønskede viden om proteinkrogsstrukturen, vil Lars Hviid og kolleger først undersøge de medlemmer af det 60-krogs store arsenal, som er kun er to led lange.

»Vi ved ikke, hvad parasitten bruger dem til,« fortæller han. »Men alle falciparum-parasitter kan lave dem, og de ligner hinanden, uanset hvilken parasit du ser på. Vi vil forsøge at fremstille de små proteinkroge i deres fulde længde, og studere dem grundigt, for at få mere viden om hele arsenalet: Hvordan hager de sig fast?, hvilken slags malaria forårsager hver krog? – og så videre«

Forskerne ved, at parasitterne kun laver og bruger én krog af gangen, og perspektivet er senere at undersøge, hvad der får parasitten til at vælge lige den krog, den bruger i en given patient på et givent tidspunkt.

»Er der et system, eller prøver parasitten sig frem?«, spørger Lars Hviid. »Lægevidenskaben ved endnu ikke, om valg af kroge f.eks. hænger sammen med blodtype, men vi ved, at folk med blodtype 0 er mere beskyttet mod malaria end type A, B og AB.«

Vender sumpfeber tilbage til Danmark?

Malariaforskningen har også et andet perspektiv. Sumpfeber – som malaria tidligere blev kaldt – har været udryddet herhjemme siden begyndelsen af det 20. århundrede. Men den globale opvarmning fører langsomt til ændrede sygdomsbilleder. F.eks har den myggebårne, tropiske Chikungunya-virus, som forårsager smertefuld feber, nu har slået sig ned i Norditalien. Og det er kun et spørgsmål om cirka en grads yderligere stigning i de globale temperaturer, før Danmark igen kan opleve malaria.