Et nyt, dansk studie viser, at motion virker godt mod kræft, fordi blandt andet adrenalin, der bliver udskilt i blodet under intens træning, hæmmer kræft i at sprede sig og danne metastaser andre steder i kroppen.
Dermed bliver sygdommen ikke bare holdt nede. Den bliver også nemmere at behandle.
»Vores studie indikerer, at det formentlig er optimalt for brystkræftramte kvinder at dyrke motion med høj intensitet to til tre gange om ugen. Det øger deres chancer for, at sygdommen ikke spreder sig,« fortæller ph.d. og gruppeleder Pernille Højman fra Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet.
Pernille Højman slår dog fast, at motion hverken fjerner risikoen for brystkræft eller risikoen for, at brystkræft spreder sig.
Men motion kan sænke risikoen for at udvikle brystkræft med 25 procent og potentielt set også markant forbedre udfaldet af en kræftbehandling.
Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cancer Research.
\ Historien kort
- Nyt studie udpeger de hidtil ukendte mekanismer, der gør, at motion er gavnligt for kræftpatienter.
- Kan bruges til at fintune træningsprogram til kræftpatienter
- Gælder ikke bare ved brystkræft, men alle former for kræft.
Giver mere belæg for at sige, at motion er gavnligt
Selvom det er almen kendt, at motion er gavnligt for cancerpatienter, har man hidtil haft begrænset indsigt i, hvad årsagerne er.
Her giver studiet yderligere belæg for at fortælle kræftpatienter, at motion er gavnligt for dem i relation til deres sygdom.
Det fortæller professor og overlæge Henrik Ditzel fra Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet og Onkologisk afdeling på Odense Universitetshospital.
»Det her studie peger på nogle mekanismer, der ligger til grund for noget af den gavnlige effekt, og det kan bruges til at fortælle cancerpatienter, at motion ikke bare er godt for dem, men også hvorfor det er godt,« siger Henrik Ditzel, der forsker i cancerbiologi, specielt i relation til brystkræft, men som ikke har deltaget i det nye studie.
Han mener desuden, at det at se målbare effekter af motion på kræftsygdom nok vil være psykisk gavnligt for patienter i et kræftforløb.
Henrik Ditzel peger også på, at studiet er udgivet i et meget velanset videnskabeligt tidsskrift, hvilket giver yderligere belæg for, at det er grundigt og solidt.
\ Læs mere
Træning halverede risiko for spredning af kræft i mus
I det nye studie har forskerne studeret sammenhængen mellem motion og kræft blandt 20 kvinder i behandling med kemoterapi for tidlige stadier af brystkræft.
I studiet udtog forskerne blodprøver fra 20 kvinder, som var i et 6 ugers træningsforløb i forbindelse med brystkræftbehandling.
Forskerne tog to blodprøver – én før og én efter kvinderne havde dyrket to timers motion ved moderat til hård intensitet.
Forskerne undersøgte blodprøvernes indhold af blandt andet adrenalin og dyrkede derefter brystkræftceller i dem.
\ Kræftpatienter skal ikke have et skud adrenalin
Selvom adrenalin har en meget positiv effekt på spredningen af cancer, er det ifølge Pernille Højman for tidligt at konkludere, at kræftpatienter bare skal have et skud adrenalin i forbindelse med behandling for sygdommen.
Læs mere i boks 2 under artiklen.
Efter nogle dage overførte forskerne kræftcellerne til mus og fandt stor forskel på udviklingen af kræft i musene.
- 90 procent af de mus, som fik brystkræftceller, der var dyrket i blodprøver fra før motion, udviklede kræft.
- 45 procent af de mus, som fik brystkræftceller, der var dyrket i blodprøver fra efter motion, udviklede kræft.
»Vi finder nogenlunde de samme tal, som når vi ser på sammenhængen mellem motion og spredning af kræft i mennesker. Det tyder på, at noget i blodet er med til at holde kræft nede, og da vi samtidig finder en sammenhæng med niveauerne af adrenalin i blodet, peger det på en mulig molekylær mekanisme,« siger Pernille Højman.
\ Læs mere
Giver større viden om, hvorfor motion virker så godt mod kræft
Det nye studie er med til at uddybe forståelsen af, hvordan træning kan forhindre kræft i at sprede sig, så sygdommen bliver lettere at behandle.
\ En lille joggetur er ikke nok
Forskerne har tidligere lavet lignende forsøg, hvor de har fundet, at intens træning hæmmer kræfttumorers vækst.
Her viste forsøgene også, at der skulle en vis intensitet i træningen til for at opnå en effekt.
- Rettesnoren er, at man skal op på et niveau, hvor træningen er så intens, at man ikke kan snakke.
- Gerne en 20-30 minutter for dem, som ikke er i god form.
- Der skal nok en times tid til dem, der er i god form, fordi der skal en større indsats til for at opnå et resultat.
Det gælder ikke bare brystkræft, men alle former for kræft.
Der er ifølge Pernille Højman et stort potentiale i at forstå motions indvirkning på de molekylære signalveje, som både spiller en rolle i kræft og motion.
Hendes forskningsresultater viser, at træning kan have så stor en effekt på brystkræft, at det svarer til, at kræftcellerne slet ikke spreder sig.
Det gør sygdommen meget nemmere at behandle og øger også markant overlevelsesmulighederne for den ramte.
»Nu er planen at se, om det også forbedrer udfaldet af kemoterapibehandling. Målet er at finde ud af, hvordan træning samlet set påvirker chancerne for at overleve kræft, og hvilken form for træning og intensitet der i den sammenhæng er bedst,« fortæller Pernille Højman.
\ Læs mere
\ Derfor hæmmer adrenalin kræft
Studiet viser, at adrenalin har effekt på kræfttumorer, fordi adrenalin aktiverer en signalvej, kaldet Hippo, som spiller en vigtig rolle i tumorspredning.
Hippo-signalvejen er en del af tumorers metastaseprogram, og hvis denne signalvej er aktiveret, virker programmet ikke, og tumorerne kan ikke længere danne metastaser andre stedet i kroppen.
Derfor er intens træning godt i forhold til at holde kræft nede.
»Adrenalin stiger parallelt med, hvor intenst man træner. Når niveauerne er høje, bliver Hippo-signalvejen aktiveret, og det hæmmer kræft i at sprede sig. Denne ændring består i et par dage, hvorefter der skal mere motion til for at opretholde signalvejen aktiveret,« forklarer Pernille Højman.
\ Derfor kan man ikke bare give kræftpatienter adrenalin
Desværre kan man ikke bare give kræftpatienter et skud adrenalin i forbindelse med behandling for sygdommen.
Pernille Højman har selv lavet studier på mus, hvor hun gav dem et skud adrenalin og observerede, hvordan kræft udviklede sig i musene.
Her fandt hun ganske vist, at adrenalin havde en effekt på spredningen af kræft, men effekten var ikke lige så stor, som hvis musene motionerede.
Adrenalin har heller ikke udelukkende en positiv effekt på cancer.
Ved stress er niveauerne af adrenalin i blodet konstant høje, og stress er forbundet med en øget risiko for at udvikle kræft.
Derfor fokuserer forskerne også meget mere på at forstå selve træningens rolle i relation til kræft frem for potentielle medicinske muligheder i de relevante signalveje.
»Det kan godt være, at man på meget lang sigt kan angribe eksempelvis hippo-signalvejen med medicin og på den måde bremse udviklingen af cancer. Men indtil da er det vigtigt at få lavet nogle gode træningsplaner for kræftpatienter, som hjælper dem med at bekæmpe deres sygdom,« siger Pernille Højman.
»Et vigtigt budskab er dog også, at man ikke kun skal træne, men kombinere træning med den behandling, man ellers får.«
