Rug i rigelige mængder og masser af motion ser ud til at kunne bremse prostatakræft, ifølge TV2 Østjylland.
Det viser et forsøg med en gruppe mænd fra Aarhus, som gennem et halvt år har prøvet at holde deres prostatakræft i ro. Professor Michael Borre fra Aarhus Universitetshospital fortæller, at sygdommen har holdt sig i ro hos forbavsende mange af de 16 patienter, der har spist store mængder rug og dyrket hård motion.
Kun to af dem er blevet taget ud af forsøget, fordi kræften fortsatte med at vokse.
Nu er målet at få ’rug og motion’-teorien prøvet af på mænd i hele Skandinavien, for at se om resultaterne holder.