Det er den 18. oktober 2019 i USA, og ‘Event 201’ er netop startet.
Verdens sundhedspolitiske ledere er samlet for at undersøge, hvordan de mest effektivt kan sprede en coronapandemi til hele verden.
Bill og Melinda Gates Foundation arrangerer eventet sammen med John Hopkins Universitet. Hele den sundhedspolitiske elite er her - endda den danske sundhedsminister Magnus Heunicke.
Og det hele foregik kun to måneder, før coronapandemien begyndte i Kina i december 2019.
»De aftalte med verdens regeringsledere, at det var sådan her, pandemien skulle forløbe,« siger Kasper Grotle Rasmussen, der er lektor i historie på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.
»Som videnskabsmand bliver jeg nødt til at sige, at der ikke er fundet nogen beviser for, at det skulle være fundet sted på den måde,« siger Kasper Grotle Rasmussen, der forsker i konspirationsteorier i Norden og USA.
Magnus Heunicke var ikke til mødet. Han var i USA, men i Washington og ikke New York, hvor Event 201 foregik. Til eventet var det en svineinfluenza, de undersøgte. Og mødet var ikke hemmeligt. De lange møder kan ses på på universitetets hjemmeside.
\ Fem år efter pandemien: Hvad har vi lært?
26. februar 2020 blev den første dansker testet positiv for coronavirus.
11. marts 2020 annoncerede vores statsminister, at Danmark skulle lukkes ned, og den første dansker med COVID-19 døde.
Det er fem år siden, at corona-pandemien ramte Danmark og resten af verden. Videnskab.dk sætter gennem en række artikler fokus på, hvad vi egentlig har lært af pandemien.
Trods de åbenlyse faktuelle udfordringer med konspirationsteorien fik den en stor betydning for mange konspirationsteoretiske grupper i Danmark. Grupper, der fik meget vind i sejlene under coronakrisen, og som i stor stil stadig opererer i dag.
\ Læs også
Politikerne undertrykte befolkningen
Coronakrisen var mest af alt en sundhedskrise. Flere millioner mennesker mistede livet på verdensplan. Store dele af det internationale samfund lukkede helt ned af frygt for smittespredning af COVID-19.
De fleste danskere kan dog også nikke genkendende til, at det i høj grad også var en politisk og social krise. Der var stor utilfredshed med den begrænsede adgang til samfundet. Endnu større utilfredshed med nedlukning af mink-erhvervet og udsigten til en vaccinetvang.
»Der var to fænomener, som blev de helt store, konkrete dyr i åbenbaringen. Det ene var nedlukningen. Det andet var epidemiloven,« siger Kasper Grotle Rasmussen.
For mange danskere fik utilfredsheden afløb på de sociale medier. Her mødte de ligesindede, som også var rasende over de magtfuldkomne politikere. Og så mødte en del af de utilfredse danskere også forklaringer på, hvad der angiveligt i virkeligheden lå bag det hele.
Konspirationsteorierne kunne være, alt fra at Bill Gates ville sprøjte mikrochips ind i os, at pandemien var planlagt for at kunne overvåge borgere, eller at virussen var et biologisk våben sendt fra Kina.
Selve teorierne er ikke altid det mest tiltrækkende for en forsker i konspirationsteorier. Det er heller ikke teorierne i sig selv, der får folk på gaden, mener han. Det er den uretfærdighed, de dækker over.
»Deres kritik er ikke udtryk for enkeltpersoners sindssyge forestillinger om verden. De er et symptom på, at der er en oplevet ubalance. Et oplevet kaos og en kompleksitet, hvor der er behov for konspirationsteorier til at forklare det,« siger han.
Skeptikerne organiserede sig
JFK 21, Men In Black, Frihedslisten, Frihedsbevægelsens Fællesråd var blandt de mest fremtrædende coronaskeptiske grupper under nedlukningen.
Der var også enkeltpersoner som Vibeke Manniche og Anastasia Maria Loupis, der stadig er meget aktive i dag, forklarer Kasper Grotle Rasmussen. Flere af disse aktører fremhæves også som coronaskeptiske og -konspirationsteoretiske kræfter under COVID-19 i tidsskriftet Økonomi og Politik.
Konspirationsteorierne går fra alt til, at Christian Eriksen faldt om på grund af vaccinen under EM 2021, at mundbind giver kræft, eller at det var skuespillere på hospitalerne, vi så på tv.
Why would someone need PAYED COVID ACTORS during a deadly pandemic? pic.twitter.com/Kf4hFZOg0D
— Dr. Anastasia Maria Loupis (@DrLoupis) December 29, 2022
Det er vigtigt at nævne, at der er stor spændvidde mellem aktørerne. Og at størstedelen af det delte indhold fra coronaskeptiske aktører på deres sociale medier generelt ikke var konspirationsteorier, ifølge et dansk studie. Ifølge samme studie var indholdet af konspirationsteori også væsentlig lavere i Danmark end i for eksempel Tyskland.
Men konspirationsteorierne var i den grad til stede på deres sociale medie profiler, forklarer Kasper Grotle Rasmussen. Grupper organiserede sig desuden også, hvor for eksempel Men in Black stod for at arrangere demonstrationer, som andre grupper så kunne deltage i.
Kasper Grotle Rasmussen forklarer, hvordan det at have en hovedfortælling om løgnen som Event 201 har hjulpet til at kunne skabe et fællesskab for skeptikerne. De købte måske ikke alle sammen ind på hele fortællingen om eventet, men kunne bruge forskellige dele af den til deres agenda.
Sammenholdet var dog langt fra vedholdende gennem hele coronakrisen, forklarer Kasper Grotle Rasmussen.
»I starten kunne de godt sammen. Så begyndte der at blive kæmpet internt om magt og prestige. De begyndte at beskylde hinanden for at være en del af etablissementet,« siger Kasper Grotle Rasmussen.
I takt med at samfundet åbnede igen i 2022, blev det desuden sværere og sværere at lave demonstrationer og holde sammen om corona-løgnen. Men det blev ikke endestationen for mange af de nævnte aktører eller deres popularitet.
Nye kriser starter nye teorier
Kasper Grotle forklarer, at skeptikerne og konspirationsteoretikere ikke forsvinder fra den ene dag til den anden. Det forholder sig faktisk sådan, at man er mere tilbøjelig til at hoppe videre til en ny konspirationsteori, når man først er i gang.
»Man kan shuffle lidt rundt. Essensen handler om det samme - at lave meningsskabelse i en kaotisk verden,« siger Kasper Grotle Rasmussen.
En gruppe som JFK 21 med Mads Palsvig i spidsen er i dag interesseret i økonomi og pengeskabelse. Frihedslisten er optaget af sundhed. Anastasia Maria Loupis deler hyppigt om Israel.
Der er altså langt fra en rød tråd i, hvad coronaskeptikerne nu orienterer sig efter. Nogle har bevæget sig derhen, hvor de var aktive før corona. Eller de har taget bestik af de mange nye kriser, som er opstået, siden de sidste coronarestriktioner ophørte:
Invasionen af Ukraine. Inflationskrisen og energikrisen. Krigen mellem Israel og Palæstina. For ikke at nævne den højspændte situation, der foregår lige nu med USA's nye udenrigspolitiske kurs.
»Konspirationsteorier lever i opmærksomhedsøkonomi. Det er altid noget, man kan hoppe videre til,« siger Kasper Grotle Rasmussen.
Derfor er det heller ikke sådan, at coronakrisen var unikt højdepunkt for konspirationsteorier og tilslutningen til dem, som forsvandt, så snart restriktionerne ophørte. Det er lige så sandsynligt, at pandemien har givet konspirationsteori-aktører og -grupper flere tilhængere, som de kan holde fast i, forklarer han.
Lyt til budskabet, ikke til teorien
Nogle af aktørerne er mere populære i dag, end de var under coronakrisen, forklarer Kasper Grotle Rasmussen.
Han mener derfor ikke, at vi kan forvente, at konspirationsteorierne eller -teoretikerne bare fordufter som dug for solen.
Derfor kan det være værd at lytte til konspirationsteorierne og den samfundskritik, de er udtryk for.
»Det, konspirationsteorierne repræsenterer, burde give os alle sammen en refleksion over den verden, vi har skabt,« siger han og opfordrer til at gå i dialog selv med din nabo, der mener, at Bill Gates startede coronapademien med Magnus Heunicke til Event 201.
Formålet bag teorierne er sjældent at skabe kaos eller modarbejde demokratiet. Det er faktisk ofte at gøre op med det kaos, konspirationsteoretikerne ser i verden og bane vejen for en bedre fremtid, afslutter han:
»De tror på, at man ved at afdække sandheden, vil få folk til at vågne op og stille sig bag en massiv folkelig protest. Det er egentlig en idealistisk tilgang og en optimistisk tro på fremtiden,« slutter han.
