Cystisk fibrose: Patienter smitter hinanden med farlig bakterie

Ny international forskning med dansk bidrag viser, at den farlige lungebakterie Mykobakterium abscessus kan smitte mellem mennesker.

M. abscessus er specielt farlig for personer med cystisk fibrose og giver dårlige helbredsmæssige fremtidsudsigter for denne gruppe patienter, mens bakterien ikke er farlig for personer med raske lunger.

Blandt andet ødelægger bakterien patienternes lungefunktion hurtigere end ellers, ligesom bakteriens tilstedeværelse i lungerne gør lungetransplantation vanskelig.

Allerede da man havde de første resultater fra det nye studie, tog læger, som arbejder med patienter med cystisk fibrose, da også deres forholdsregler.

»M. abscessus er nok den største nye trussel mod patienter med cystisk fibrose, så da vi så tegn på, at bakterien kunne smitte mellem mennesker, gik vi straks i gang med at isolere patienterne på de danske cystisk fibrose-centre, så vi ikke fik spredt denne farlige bakterie yderligere,« fortæller ph.d., læge og medforfatter på det nye studie Tavs Qvist fra cystisk fibrose-centret på Rigshospitalet.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.

Er måske også relevant for patienter med andre lungesygdomme

Ole Hilberg er formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab og overlæge på Lungemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, men han har ikke deltaget i det nye studie.

Han har dog læst det og mener, at det er positivt, at studiet er kommet i netop Science, der er et af de mest prestigefyldte videnskabelige tidsskrifter.

»Andre studier har indikeret, at disse bakterier kan smitte mellem mennesker, og man har diskuteret det på forskellige konferencer de seneste tre til fire år, så det er godt, at der nu kommer opmærksomhed på det. Og så er det et opsigtsvækkende studie, der giver anledning til øget fokus på isolering af patienter på cystisk fibrose-centre rundt om i verden,« siger Ole Hilberg.

Overlægen mener også, at det nye studie udstikker en retning for, hvor forskning i cystisk fibrose og M. abscessus skal fokusere sine kræfter i fremtiden.

»Man kan forestille sig, at det her ikke bare gælder for patienter med cystisk fibrose, men også for patienter med andre lungesygdomme. Det er meget relevant at undersøge, og så er det relevant at finde ud af, hvordan de her bakterier kan sprede sig ud over hele kloden,« siger Ole Hilberg.

Smitter ved hoste og berøring

At M. abscessus kan smitte, både direkte og indirekte mellem mennesker, er ny viden.

Førhen troede forskere og læger, at bakterien kun kom fra smittekilder i miljøet, herunder jord og vand.

Men her viser det nye forskningsresultat, at M. abscessus formentlig, og fortrinsvis, smitter mellem mennesker, blandt andet ved berøring, hoste eller ved kontakt med forurenede overflader.

»Det er det helt nye i det her studie. M. abscessus er ikke bare en tilfældig miljøbakterie, men derimod en bakterie, der kan sprede sig mellem patienter,« fortæller en anden af forskerne bag det nye studie, overlæge, dr. Med. Troels Lillebæk, der er afdelingschef for Nationalt Referencelaboratorium for TB og Mykobakterier på Statens Serum Institut.

»Det betyder, at vi skal have en helt ny indgangsvinkel til omgang med patienter med cystisk fibrose, så de, der er smittet med M. abscessus, ikke kommer til at bringe bakterien videre til andre modtagelige,« tilføjer han.

Meget farlig bakterie

M. abscessus er et massivt problem globalt blandt patienter med cystisk fibrose, da den både er aggressiv, multiresistent overfor antibiotika og vanskelig at slå ned, når den først har fået fat i lungerne.

»M. abscessus er det største nye problem for patienter med cystisk fibrose, og det kom som en overraskelse for os, at den kunne smitte mellem mennesker,« siger Tavs Qvist.

Tavs Qvist fortæller om bakterien, at den har overrasket læger ved at være så farlig, som den er.

Den smitter tidligt i livet, så den gennemsnitlige alder, når en cystisk fibrose-patient bliver smittet, er blot 13 år. Herefter lever patienten med bakterien i lungerne i gennemsnitligt 14 år, indtil de enten får en lungetransplantation eller dør af sygdommen.

»Det er meget tidligt i forhold til, hvor lang tid man ellers kan leve med cystisk fibrose,« fortæller Tavs Qvist.

Genomer viser smittekilde

I det nye studie har forskere fra blandt andet Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Statens Serum Institut sammen med internationale kollegaer indsamlet prøver fra flere end 500 cystisk fibrose patienter med denne type bakterier i lungerne. De 31 kom fra Danmark.

Forskerne har derefter helgenomsekventeret bakterierne for at finde ud af, hvor tæt beslægtet med hinanden bakterierne er.

Ved at se på forskelle i bakteriernes genomer kunne forskerne konkludere, at de var så ens, at det måtte betyde, at bakterierne var beslægtet i en sådan grad, at bakterierne i den ene patient kun kunne komme fra en anden patient og ikke fra en vilkårlig kilde i vandet eller jorden.

Hvis de kom fra vandet eller Jorden, ville de være mere forskellige fra hinanden, end det var tilfældet.

Ligeledes da forskerne også fandt, at bakterierne på tværs af landegrænser var så tæt beslægtede, at de på en eller anden måde må have spredt sig med mennesker ud over kloden.

»Vi kan se, at patienter fra det samme land generelt er smittet med bakterier, der er tættere beslægtet med hinanden end fra andre lande, men bakterierne på tværs af landegrænser er i mange tilfælde også tæt beslægtet med hinanden. Det ville man ikke se, hvis M. abscessus kom fra forskellige kilder i naturen,« siger Troels Lillebæk.

Fordobling i antal smittede på fire år

I Danmark er vi fra 2012 til 2016 gået fra 10 patienter, som er smittet med M. abscessus til 20 patienter – en fordobling på blot fire år.

»Det er stadig kun en forholdsvis lille gruppe af patienter med cystisk fibrose, som har den her bakterie i lungerne, men det kan meget vel brede sig, hvis vi ikke får stoppet det og taget nogle forholdsregler,« siger Tavs Qvist.

Forskeren fortæller, at man allerede nu isolerer patienter med denne type bakterie i lungerne i isolationsrum og under isolationsforhold på sygehusene, men at M. abscessus er en stor udfordring.

»Det er en kæmpe udfordring at få isoleret folk og få dem behandlet, men vi har nu fat i den lange ende, så vi kommer ikke til at se den samme stigning i antallet af cystisk fibrose-patienter med M. abscessus fremover. Man kan heller ikke afvise, at den stigning, som vi har set de seneste fire år, er kommet, fordi vi begyndte at lede efter tilfælde,« siger Tavs Qvist.

Måske kan bekendte sprede smitte

Tavs Qvist er enig med Ole Hilberg i, at der fremover skal forskes mere i, hvordan M. abscessus kan smittet på tværs af landegrænser, og hvordan identiske bakteriestammer kan dukke op i Seattle, Australien og København.

»Der er rejst en mistanke om, at ikke bare patienter med cystisk fibrose kan være bærere af bakterien, men måske også bekendte. Vi ved ikke, om raske personer også kan være smittekilde, men det skal vi have undersøgt. Det er nødvendigt at finde ud af, hvordan bakterien ellers kan sprede sig, som den gør,« siger Tavs Qvist.

I den sammenhæng har man på Statens Serum Institut frysere med uvurderlige prøver til at undersøge netop den slags.

»Det er godt, at vi i Danmark generelt har et forskningsmiljø, hvor vi igennem mange årtier har gemt prøver fra patienter, som er blevet smittet med forskellige former for bakterier. I dag har vi eksempelvis godt 10.000 sådanne prøver i vores afdeling, og de kan sammen med helgenomsekventering bruges til at kortlægge smitteveje og smittespredning til gavn for patienter og samfund,« fortæller Troels Lillebæk.