»For at gøre en forskel for folkesundheden, skal folks vaner ændres. Og for at opnå det, skal de motiveres. Vi har set, at der ofte ikke skal mere til end at folk prøver at cykle et par gange til arbejde, før de tænker 'jeg sparer tid - og kommer i bedre form',« siger danske Ernst A. Hansen, postdoktor ved Norges idrætshøjskole (NIH).
Den årlige kampagne 'Vi cykler på arbejde' blev indledt d. 4. maj, og løber frem til 31. maj. Hansen mener tiltag af denne type er meget vigtige i et folkesundhedsperspektiv.
»At få taget skridtet og sætte sig op på cyklen kan være en svær barriere at overvinde. Men kampagner som denne, hvor man har en gulerod i form af en præmie, kan gøre hele forskellen,« siger postdoktoren, som er hjemmehørende ved sektionen for fysisk præstationsevne på NIH.
Musklerne bruges anderledes
Når vi cykler trænes kredsløbet (hjerte-/lungesystemet), og den samme muskulatur i benene, som når vi løber.
Men en forskel er, at musklerne bruges lidt anderledes. Her ligger en af fordelene ved cykling i forhold til løb: at den mekaniske belastning er mere skånsom for muskler, sener og led - mere som ved svømning, fortæller den Ernst Hansen.
»De involverede kræfter er ganske enkelt ikke lige så store, som hver gang du sætter foden i jorden. Personer, som får problemer med skader ved løb, oplever ofte at de kan cykle meget uden problemer. Enkelte vil dog kunne få problemer, især med knæene, men det forekommer langt sjældnere end ved løb.«
»Der er få idrætsskader indenfor cykling, sammenlignet med løb,« siger Ernst A. Hansen.
Det skal dog tilføjes, at cykling, især i tættrafikerede områder, repræsenterer en risiko.
Hvert år bliver 13.000 norske cyklister i varierende grad skadet i trafikken, mere end 4.000 af dem er børn under 14 år. Det ifølge en undersøgelse fra 2007, der omfatter trafikskader som behandles på hospitaler.
»Det virker farligere at cykle i Oslo end i København, eftersom de norske veje ikke i samme omfang er indrettet til cykling,« siger den danske postdoc.
Skal cykle lidt længere
At cykle til arbejdet kan give en god motionseffekt, men effekten af at cykle vil nødvendigvis adskille sig lidt fra den du får ved at løbe.
»Man kan generelt sige, at du skal cykle i lidt længere tid end du løber, for at opnå den samme træningseffekt. Løber du 40 minutter, skal du måske cykle én time.«
»Men det behøver ikke være sådan. Det er selvsagt også fuldt ud muligt, at cykle med samme intensitet som ved løb, med samme belastning på kredsløbet,« siger Ernst Hansen.
Men de fleste, der for eksempel cykler til arbejde eller bruger den tohjulede til anden transport i hverdagen, vil sandsynligvis have en lidt lavere belastning af hjerte og lunger, end hvis de havde jogget samme strækning, forklarer han.
Dermed bliver træningseffekten også mindre.
Lokal belastning af muskler
Forklaringen på den noget lavere intensitet på sadlen behøver dog ikke at være, at du blot har trillet ned af bakke, og slappet mere af.
»Når man cykler, så er der særlig stor belastning på nogle specielle muskler i benene. Derved bliver man også hurtigere træt i disse muskelgrupper. At vælge en høj intensitet, gør at du vil mærke en større lokal begrænsning, end ved løb.«
Med mindre du er elitecyklist, kan du ikke køre med så stor belastning over tid. Derfor vil de fleste ligge lidt lavere i kredsløbsbelastning. Så, hvis man vil have samme træningseffekt - hvad angår kondition og vægtreduktion - skal der altså cykles lidt længere.
- Er det nok blot med cykling som udholdenhedstræning?
»Ja, det er tilstrækkelig. Men det man skal huske på, er at selv om man bruger de samme muskler ved cykling og løb, så bruges de ikke på samme måde. Skal du for eksempel løbe en halvmaraton i år, og vil du træne til det ved at cykle, så får du dig en grim overraskelse,« forklarer Hansen:
»Selv om muskulaturen styrkes og konditionen forbedres ved cykeltræning, så er musklerne ikke blevet trænet på en løbsspecifik måde - og det samme gælder den anden vej rundt.«
Musklerne arbejder bedst på den måde de er trænet til, mens hjertet ikke mærker nogen forskel.
Vil man præstere i en aktivitet, skal man have det meste af sin træning i den specifikke aktivitet.
Vi træder for hurtigt
I sin forskning omkring cykling har den norsk bosatte danske forsker undersøgt effekten af trådfrekvens i forhold til præstation, og hvorfor man vælger den frekvens man gør.
For omkring 100 år siden, i arbejdsfysiologiens spæde barndom, skete det, at forskerne brugte professionelle cykelryttere som forsøgspersoner. Allerede den gang var det muligt at få profferne, som jo er eksperter i at cykle, til at stille op.
»Forskerne observerede, at den tråd-frekvens som cykelrytterne valgte var høj, og energimæssig uøkonomisk med andre ord. Når de reducerede frekvensen med 10-20 omdrejninger i minuttet, så brugte de mindre energi.«
Dette såkaldte 'tråd-frekvensparadoks' har været en hård nød for fysiologer og trænere; Hvorfor har selv profferne ikke kunnet klare at optimere deres tråd, og i stedet valgt en uøkonomisk frekvens?
»De allerfleste vælger at træde for hurtigt, hvis ikke de er bevidste om fænomenet, og får vejledning.«
Evolutionen bestemmer trådet
Ernst A. Hansen mener at svaret ligger i evolutionen. I fjor fremlagde han, sammen med kolleger, forskning som tager udgangspunkt i nogle neurale netværk i rygmarven, som kaldes 'centrale mønstergeneratorer'.
Det er netværk, som ligger på rygmarvsniveau og kan generere rytmiske bevægelser.
»Det er noget vi har, for at kunne trække vejret og bevæge os. Samtidig kan sådanne centrale mønstergeneratorer også aktiveres hos dem, som har skader på rygmarven. Selv om en person har fået nedsat førlighed eller er blevet lam i benene, så kan generatorerne alligevel aktiveres elektrisk eller kemisk, og skabe rytmer som minder om gangbevægelser,« forklarer Hansen.
Det, at disse netværk selv kan generere rytmisk bevægelser, gør, at man mener at disse mønstergeneratorer selv bestemmer tråd-frekvenserne under rytmiske bevægelser som cykling, oplyser han.
Set ud fra et evolutionært perspektiv vil frekvensen på trådet dermed blive bestemt uafhængigt af energiforbruget.
»Gennem menneskets historie har vi især udviklet rytmer til gang og løb, men det er kun lidt over 100 år siden vi rigtigt begyndte at cykle. Så der sker det, at den indarbejdede rytme overføres og anvendes i en anden bevægelse,« siger Hansen.
Problemet er så bare, at gå og løbe-rytmen ikke passer. Rytmen under cykling er ikke optimal i forhold til energiforbruget, som den ellers er når vi går eller løber.
»Det er en helt ny forklaring på tråd-frekvensparadokset, som vi lancerede i fjor, og vi venter på hvordan den bliver modtaget i internationale forsker- og cykel-fagmiljøer,« siger Hansen.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
