Selvom det ikke er unge, der har været hårdest ramt af COVID-19, så er de desværre ikke immune over for senfølger.
Et nyt studie har fundet, at unge voksne i alderen 26-28 år har større risiko for senfølger ovenpå COVID-19, hvis de lever et sted med meget luftforurening.
Det skriver The Conversation.
I studiet, der er udgivet i tidsskriftet The Lancet Regional Health – Europe, har forskerne fra Karolinska Institutet undersøgt sundhedseffekterne af luftforurening over længere tid.
Forskerne spurgte 753 personer, der er født mellem 1994 og 1996, om de mellem august 2020 og februar 2022 havde haft COVID-19.
Knap en sjettedel af dem, der havde været igennem et mildt COVID-19-forløb, udviklede senfølger.
De mest hyppige senfølger var manglende eller ændret smags- eller lugtesans, stakåndethed og ekstrem træthed.
Derefter estimerede forskerne niveauerne af luftforurening, som deltagerne var blevet udsat for før pandemien, ud fra deres folkeregisteradresse.
De fandt, at relativt høje niveauer af luftforurening i 2019 – især fin-partikulær luftforurening, som primært stammer fra trafik – var knyttet til en 28 procent større sandsynlighed for at udvikle COVID-19-senfølger, sammenlignet med dem, der lever i lav-forureningsområder.
Denne sammenhæng bestod, selv efter der var taget højde for faktorer såsom socioøkonomisk status, om de var rygere, og om de havde andre sygdomme såsom astma.
Næste skridt er at fastslå, hvorfor luftforurening muligvis er knyttet til COVID-19-senfølger.
