Chefen giver depression – ikke arbejdsmængden
Ny stor dansk undersøgelse viser, at det ikke er den store arbejdsmængde, der gør folk deprimerede. Det gør til gengæld den uretfærdige chef og et uretfærdigt arbejdsmiljø.

Udvikling af depression på arbejdspladsen har forbavsende lidt at gøre med det arbejdspres, dfolk udsættes for. Følelsen af at blive behandlet retfærdigt af chefen er derimod tæt forbundet til risikoen for at blive deprimeret. (Foto: Shutterstock

Udvikling af depression på arbejdspladsen har forbavsende lidt at gøre med det arbejdspres, dfolk udsættes for. Følelsen af at blive behandlet retfærdigt af chefen er derimod tæt forbundet til risikoen for at blive deprimeret. (Foto: Shutterstock

 

Det er ikke de store stakke uløste opgaver på skrivebordene, der gør de ansatte deprimerede.

Det er konklusionen i et nyt stort studie fra blandt andet Aarhus Universitetshospital, hvor forskere har undersøgt, hvilke faktorer, der sender folk deprimerede hjem fra arbejde.

Overraskende nok viser studiet, at arbejdspresset ikke betyder noget for, om folk bliver deprimerede. Man kan altså sagtens have uoverskuelige mængder arbejdsopgaver, uden at man bliver deprimeret.

Det er i stedet arbejdsmiljøet og følelsen af at blive behandlet uretfærdigt af ledelsen, der giver et negativt udslag på humøret.

Psykolog og ph.d. Matias Brødsgaard Grynderup fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitetshospital er én af forskerne bag det nye studie. Han fortæller:

»Vi har måske en tendens til altid at fokusere på depression og stress i kobling til arbejdspres og arbejdsmængde. Men vores studie viser, at arbejdspresset faktisk ikke har nogen indflydelse på, om folk bliver deprimerede. Derved kan man altså heller ikke minimere risikoen for at udvikle depression blandt medarbejderne ved at ændre på arbejdsmængden. Det er andre faktorer, der spiller ind, og det er de områder, der bør fokuseres på i fremtiden,« siger Matias Brødsgaard Grynderup.

Resultatet er for nyligt offentliggjort i tre forskellige artikler i de videnskabelige tidsskrifter Occupational and Environmental Medicine, Psychoneuroendocrhinology og Scandinavian Journal of Work, Environment & Health.

4.500 danskere med i stress-undersøgelse

I studiet har forskerne uddelt spørgeskemaer til 4.500 offentligt ansatte fordelt på forskellige arbejdspladser (skoler, hospitalsafdelinger, børnehaver, kontorer, osv.) i Aarhus. De har også lavet personlige interview med en lang række af undersøgelsesdeltagerne for at afgøre, hvilke der havde en klinisk depression.

Forskerne har desuden undersøgt undersøgelsesdeltagernes mængde af stresshormonet kortisol i spyttet.

Fakta

Den danske undersøgelse adskiller sig fra lignende internationale undersøgelser ved, at forskerne ikke tager udgangspunkt i den enkeltes oplevelse af arbejdsmiljøet, men i den gennemsnitlige oplevelse blandt de raske medarbejdere i en afdeling. På den måde er resultaterne ikke påvirket af, at deprimerede medarbejdere - pga. deres sygdom - ofte har en negativt farvet oplevelse af deres arbejdsmiljø.

Ud fra spørgeskemaerne kunne forskerne fastslå, hvilken følelse af retfærdighed medarbejderne havde på den enkelte arbejdsplads. Med retfærdighed forstås blandt andet følelsen af at blive hørt af sin leder og følelsen af, at alle på arbejdspladsen bliver behandlet ens.

Spørgeskemaundersøgelserne fortalte også, hvilken oplevelse af arbejdspres, der var på de enkelte arbejdspladser.

Sammenholdt med vurderingen af den enkeltes risiko for at udvikle depression, viste undersøgelsen som sagt, at følelsen af retfærdighed på arbejdspladsen er langt mere afgørende for risikoen for depression, end arbejdspresset er.

Matias Brødsgaard Grynderup forklarer, hvorfor folk alligevel altid laver en kobling mellem arbejdspres og depression, uden at der er en:

»Når højt arbejdspres og depression ofte følges ad i folks bevidsthed, er det ikke fordi, at et stort arbejdspres øger risikoen for depression. Det viser vores undersøgelse i hvert fald, at det ikke gør. Til gengæld kan depression gøre, at arbejdsopgaver føles mere uoverskuelige, selvom det ikke var arbejdsopgaverne, der var årsagen til depression,« siger han.

Meget kortisol giver ikke depression

I undersøgelsen har forskerne også undersøgt sammenhængen mellem koncentrationen af stresshormonet kortisol og risikoen for at udvikle depression.

Tidligere undersøgelser har peget på en sammenhæng mellem arbejdspres, en høj koncentration af kortisol og risikoen for at udvikle klinisk depression.

Men her viste den danske undersøgelse det modsatte af tidligere studier.

»Vores resultater viser faktisk, at en høj kortisol-koncentration er forbundet med en lav risiko for at udvikle depression. Man kan derfor muligvis bruge kortisol-målinger som indikator for risiko for depression,« fortæller Matias Brødsgaard Grynderup.

Sådan undgår man depression

Fakta

Undersøgelsen er lavet i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet, Bispebjerg Hospital, Hospitalsenheden Vest og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Resultatet af den nye undersøgelse kan fremover bruges som en guide til fokusområder, når stress og depression bliver en del af arbejdspladsen.  

Her kan et kig på medarbejdernes vurdering af arbejdsmiljøet og en ændring af dette være meget bedre forebyggende for depressioner, end nedsatte arbejdsmængder kan.

»Når følelsen af retfærdighed er så vigtig for at holde risikoen for depression nede, er det nok her, man bør fokusere sit forebyggende arbejde. Her tænker jeg på en lederstil, hvor man tydeligt har udtrykt et ønske om at behandle sine medarbejdere ordentligt – kombineret med en organisation, der har klare og gennemskuelige arbejdsgange,« anbefaler Matias Brødsgaard Grynderup.

Stress-forsker synes resultatet er interessant

Psykolog og ph.d. David Glasscock fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning har hørt om de nye resultater. Han har dog ikke læst artiklerne i de videnskabelige tidsskrifter endnu.

Uden det fulde overblik synes han alligevel, at det lyder interessant, hvad kollegerne har fundet.

»At forskerne har fundet en sammenhæng mellem depression og følelsen af at føle sig retfærdigt/uretfærdigt behandlet er nyt og interessant, men ikke overraskende.« 

»Der er mange, der undersøger, hvilke faktorer på arbejdspladsen som kan udløse depression, og det undrer mig ikke, at retfærdighedsfølelse er én af dem,« siger han. 

David Glasscock dog lidt forbeholdende i sin kommentar til den manglende sammenhæng mellem arbejdspres og depression:

»Man skal være opmærksom på, at der i modsætning til det her studie er andre studier, der har fundet en sammenhæng mellem arbejdspres/høje krav på arbejdspladsen og depression.« 

»Når det gælder det psykiske arbejdsmiljø, kan det nogle gange være meget svært at skille de udløsende faktorer for depression fra hinanden, så jeg må lige nærlæse mine kollegers metode, inden jeg tør være sikker på, at de har fundet en manglende sammenhæng et sted, hvor andre forskere tidligere har fundet én,« siger David Glasscock.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk