Det er ikke de store stakke uløste opgaver på skrivebordene, der gør de ansatte deprimerede.

Det er konklusionen i et nyt stort studie fra blandt andet Aarhus Universitetshospital, hvor forskere har undersøgt, hvilke faktorer, der sender folk deprimerede hjem fra arbejde.

Overraskende nok viser studiet, at arbejdspresset ikke betyder noget for, om folk bliver deprimerede. Man kan altså sagtens have uoverskuelige mængder arbejdsopgaver, uden at man bliver deprimeret.

Det er i stedet arbejdsmiljøet og følelsen af at blive behandlet uretfærdigt af ledelsen, der giver et negativt udslag på humøret.

Psykolog og ph.d. Matias Brødsgaard Grynderup fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitetshospital er én af forskerne bag det nye studie. Han fortæller:

»Vi har måske en tendens til altid at fokusere på depression og stress i kobling til arbejdspres og arbejdsmængde. Men vores studie viser, at arbejdspresset faktisk ikke har nogen indflydelse på, om folk bliver deprimerede. Derved kan man altså heller ikke minimere risikoen for at udvikle depression blandt medarbejderne ved at ændre på arbejdsmængden. Det er andre faktorer, der spiller ind, og det er de områder, der bør fokuseres på i fremtiden,« siger Matias Brødsgaard Grynderup.

Resultatet er for nyligt offentliggjort i tre forskellige artikler i de videnskabelige tidsskrifter Occupational and Environmental Medicine, Psychoneuroendocrhinology og Scandinavian Journal of Work, Environment & Health.

4.500 danskere med i stress-undersøgelse

I studiet har forskerne uddelt spørgeskemaer til 4.500 offentligt ansatte fordelt på forskellige arbejdspladser (skoler, hospitalsafdelinger, børnehaver, kontorer, osv.) i Aarhus. De har også lavet personlige interview med en lang række af undersøgelsesdeltagerne for at afgøre, hvilke der havde en klinisk depression.

Forskerne har desuden undersøgt undersøgelsesdeltagernes mængde af stresshormonet kortisol i spyttet.

Ud fra spørgeskemaerne kunne forskerne fastslå, hvilken følelse af retfærdighed medarbejderne havde på den enkelte arbejdsplads. Med retfærdighed forstås blandt andet følelsen af at blive hørt af sin leder og følelsen af, at alle på arbejdspladsen bliver behandlet ens.

Spørgeskemaundersøgelserne fortalte også, hvilken oplevelse af arbejdspres, der var på de enkelte arbejdspladser.

Sammenholdt med vurderingen af den enkeltes risiko for at udvikle depression, viste undersøgelsen som sagt, at følelsen af retfærdighed på arbejdspladsen er langt mere afgørende for risikoen for depression, end arbejdspresset er.

Matias Brødsgaard Grynderup forklarer, hvorfor folk alligevel altid laver en kobling mellem arbejdspres og depression, uden at der er en:

»Når højt arbejdspres og depression ofte følges ad i folks bevidsthed, er det ikke fordi, at et stort arbejdspres øger risikoen for depression. Det viser vores undersøgelse i hvert fald, at det ikke gør. Til gengæld kan depression gøre, at arbejdsopgaver føles mere uoverskuelige, selvom det ikke var arbejdsopgaverne, der var årsagen til depression,« siger han.

Meget kortisol giver ikke depression

I undersøgelsen har forskerne også undersøgt sammenhængen mellem koncentrationen af stresshormonet kortisol og risikoen for at udvikle depression.

Tidligere undersøgelser har peget på en sammenhæng mellem arbejdspres, en høj koncentration af kortisol og risikoen for at udvikle klinisk depression.

Men her viste den danske undersøgelse det modsatte af tidligere studier.

»Vores resultater viser faktisk, at en høj kortisol-koncentration er forbundet med en lav risiko for at udvikle depression. Man kan derfor muligvis bruge kortisol-målinger som indikator for risiko for depression,« fortæller Matias Brødsgaard Grynderup.

Sådan undgår man depression

Resultatet af den nye undersøgelse kan fremover bruges som en guide til fokusområder, når stress og depression bliver en del af arbejdspladsen.  

Her kan et kig på medarbejdernes vurdering af arbejdsmiljøet og en ændring af dette være meget bedre forebyggende for depressioner, end nedsatte arbejdsmængder kan.

»Når følelsen af retfærdighed er så vigtig for at holde risikoen for depression nede, er det nok her, man bør fokusere sit forebyggende arbejde. Her tænker jeg på en lederstil, hvor man tydeligt har udtrykt et ønske om at behandle sine medarbejdere ordentligt – kombineret med en organisation, der har klare og gennemskuelige arbejdsgange,« anbefaler Matias Brødsgaard Grynderup.

Stress-forsker synes resultatet er interessant

Psykolog og ph.d. David Glasscock fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning har hørt om de nye resultater. Han har dog ikke læst artiklerne i de videnskabelige tidsskrifter endnu.

Uden det fulde overblik synes han alligevel, at det lyder interessant, hvad kollegerne har fundet.

»At forskerne har fundet en sammenhæng mellem depression og følelsen af at føle sig retfærdigt/uretfærdigt behandlet er nyt og interessant, men ikke overraskende.« 

»Der er mange, der undersøger, hvilke faktorer på arbejdspladsen som kan udløse depression, og det undrer mig ikke, at retfærdighedsfølelse er én af dem,« siger han. 

David Glasscock dog lidt forbeholdende i sin kommentar til den manglende sammenhæng mellem arbejdspres og depression:

»Man skal være opmærksom på, at der i modsætning til det her studie er andre studier, der har fundet en sammenhæng mellem arbejdspres/høje krav på arbejdspladsen og depression.« 

»Når det gælder det psykiske arbejdsmiljø, kan det nogle gange være meget svært at skille de udløsende faktorer for depression fra hinanden, så jeg må lige nærlæse mine kollegers metode, inden jeg tør være sikker på, at de har fundet en manglende sammenhæng et sted, hvor andre forskere tidligere har fundet én,« siger David Glasscock.