Ny corona-variant i England: Det ved vi - og det ved vi ikke
En ny variant af coronavirus, kaldet VUI–202012/01, har spredt sig i England. Hvad ved vi om den – og behøver vi at være ekstra bekymrede for den?

En ny coronavariant har hastigt bredt sig i England og er fundet i 9 tilfælde i Danmark. Flere forskere maner dog til besindighed og advarer mod at blæse nyheden ud af proportioner. (Foto: Shutterstock)

En ny coronavariant har hastigt bredt sig i England og er fundet i 9 tilfælde i Danmark. Flere forskere maner dog til besindighed og advarer mod at blæse nyheden ud af proportioner. (Foto: Shutterstock)

Virus muterer hele tiden.

De fleste nye virusvarianter uddør hurtigt. Men engang imellem kan en ny mutation medføre ændringer, som giver virussen en fordel – og dermed kan den nye variant sprede sig og måske endda overtage fuldstændig fra den oprindelige virusvariant.

I øjeblikket skaber en ny variant af coronavirus, kaldet VUI–202012/01, stor bekymring i England. Regeringen har indført strikse restriktioner i London og det sydlige England, hvor den nye virusvariant er særligt udbredt.

Midt i epicentret for udbredelsen af den nye coronavariant bor den danske professor Irene Petersen.

»Jeg kommer til at holde jul med min familie over Zoom. Mange andre har også fået ødelagt deres juleplaner, men vi må tage det, som det kommer. Mutation eller ej, er det vigtigt for smittespredningen, at der er blevet strammet op på restriktionerne i England op til jul,« siger danske Irene Petersen, som er professor i epidemiologi ved University College London.

Hvad ved vi?

Indtil videre er det meget sparsomt, hvad vi med sikkerhed ved om VUI–202012/01, også kendt som virusstammen B.1.1.7.

Ingen rapporter eller oplysninger er endnu så langt fremme, at de er blevet publiceret i videnskabelige tidsskrifter – og dermed er resultaterne heller ikke tjekket efter i sømmene af uafhængige forskere.  

Det betyder, at alle oplysninger skal læses med forbehold.

Den britiske regerings bekymring og drastiske skridt drejer sig primært om, at foreløbige data tyder på, at den nye variant er betydeligt mere smitsom end andre varianter af coronavirus. Flere danske forskere maner dog til besindighed og påpeger, at der endnu ikke er skråsikre beviser for det.

Samtidig er der foreløbigt ikke noget, der tyder på, at varianten er farligere eller medfører værre sygdomsforløb. Forskerne mener heller ikke, vi bør være bekymrede for, om det får betydning for virkningen af vacciner.

I resten af denne artikel kan du læse mere uddybende – men allesammen foreløbige - svar på følgende spørgsmål:

  • Hvor smitsom er den nye britiske variant?
  • Hvor mange tilfælde er fundet i Danmark – og kan vi forvente flere?
  • Hvad betyder varianten for dødeligheden af corona?
  • Hvad betyder det for kommende vacciners virkning?
  • Hvor bekymrede skal vi være?

Øget smitsomhed?

Der er flere forskellige tegn på, at VUI–202012/01 potentielt kan være mere smitsom end andre varianter af coronavirus.

For det første har englænderne set en stigning i smittespredningen i netop de områder, hvor den nye variant er særligt udbredt.

»I den seneste tid har man undret sig over, hvorfor smittespredningen blev ved med at stige, særligt i Kent og London. Og så har man fundet ud af, at den nye variant netop har været stærkt stigende i disse områder,« fortæller Irene Petersen fra University College London, som også er gæsteprofessor på Aarhus Universitet.

Coronavariantens mange navne

VUI–202012/01 er navnet på den nye, britiske variant af coronavirus (SARS-CoV-2).

VUI står for Variant Under Investigation - altså variant under udforskning.

Den er også kendt som virusstammen B.1.1.7.

Varianten har flere mutationer. En af de mest omtalte mutationer har navnet N501Y.

Man kan imidlertid ikke vide med sikkerhed, om der er en sammenhæng mellem det stigende antal smittede og den øgede udbredelse af den nye coronavariant – det er ikke bevist, at der er en årsagssammenhæng, påpeger professor Søren Riis Paludan.

»Vi ved ikke, om den nye variant er mere smitsom. Vi ved bare, at den er overrepræsenteret i nogle lokalsamfund,« siger Søren Riis Paludan som er professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Han påpeger, at det potentielt kan være tilfældigt, at antallet af smittede er steget i områder, hvor den nye virusvariant er udbredt.

»I Danmark har vi for eksempel set, at der i perioder var overrepræsentation af smittede i visse etniske grupper. Hvis en specifik mutation blev introduceret i en af disse grupper på et tidspunkt, hvor der samtidigt sker meget smittespredning, så er det bare tilfældigt, at den givne mutation bliver mere udbredt. Det kunne også være sket med det oprindelige virus,« siger Søren Riis Paludan.

Adjungeret professor Eskild Petersen fra Klinisk Institut, Aarhus Universitet, påpeger ligeledes, at der er usikkerhed om, hvor smitsom den nye variant er.

»Hvad, der ikke er helt klart, er, om denne nye variant virkelig er mere smitsom, eller om det er englænderne, som er dårlige til at følge myndighedernes anbefalinger, og det er derfor den har spredt sig så hurtigt. Sandsynligvis en blanding af begge dele,« siger Eskild Petersen, som står i spidsen for den europæiske organisation ESCMID (European Society For Clinical Microbiology and Infectious Diseases.

I sit seneste nyhedsbrev har ESCMID gennemgået evidensen for den nye variant, og selvom der er usikkerhed om variantens smitsomhed, understreger ESCMID også, at det er »et seriøst problem,« hvis det virkelig viser sig, at den nye variant er så smitsom, som den britiske regering har givet udtryk for.

Mutationer tyder på øget smitsomhed

Bekymringen for, at virusvarianten er mere smitsom, stammer ikke kun fra de stigende smittetal i Sydengland. Det stammer også fra foreløbige analyser af de særlige genetiske mutationer, som kendetegner VUI–202012/01.

»Man har i forvejen lavet utrolig meget forskning på coronavirus, og derfor har vi en liste over potentielle mutationer i virusset, som vi holder øje med, fordi vi ved, at de kan være problematiske,« forklarer Mads Albertsen, som er professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.

Han står i spidsen for en forskergruppe, der analyserer (gensekventerer) alle danske coronaprøver for at tjekke, om nye coronamutationer dukker op.

Dermed har han også været med til at finde de ni tilfælde af den nye coronavariant, som indtil videre er opdaget i Danmark.

»Det bekymrende ved den britiske variant er netop, at den boner ud på en håndfuld af de mutationer, som vi skal rejse advarselsflaget overfor. Tidligere har udenlandske laboratorieforsøg indikeret, at de kan gøre virusset mere smitsomt,« siger Mads Albertsen.

På overfladen af coronavirus sidder det såkaldte spike-protein, som fungerer som en slags nøgle, der kan give virus adgang til kroppens celler. Den nye coronavariant har flere mutationer, som sidder i spikeproteinet. (Illustration: Shutterstock)

Mutationer i spike-proteinet

Den britiske coronavariant er kendetegnet ved at have 14 afgørende mutationer. Ifølge de britiske analyser sidder 7 af mutationerne i det såkaldte spike-protein – et protein på overfladen af coronavirus, som fungerer som en slags nøgle, der sørger for, at virus kan trænge ind i kroppens celler.

»Man kan sige det sådan, at nøglerne i det oprindelige virus var bløde, og at det derfor var svært for dem at komme ind i låsen i menneskekroppen. Men i den nye udgave mener man, at bindingen er mere stabil. Som om, nøglen nu er mere solid og derfor glider nemmere ind i nøglehullet og låser op,« fortæller Astrid Iversen, som er professor i virologi og immunologi ved Oxford Universitet til DR.dk.

En af mutationerne i den britiske coronavariants spike-protein, kaldet N501Y, er særligt omtalt.

Ifølge en nyhedsbriefing i tidsskriftet BMJ er mutationen bemærkelsesværdig, fordi »ændringer i denne del af spikeproteinet i teorien kan resultere i, at virussen bliver mere smitsom og nemmere spreder sig mellem mennesker.«

Usikkerhed om betydning af mutationer

Professor Mads Albertsen understreger imidlertid, at alle oplysninger om mutationernes betydning fortsat er behæftet med stor usikkerhed. Vi mangler fortsat at få lavet laboratorieforsøg, som endeligt kan fastslå, hvorvidt den britiske coronavariant er mere smitsom end andre.

»Tidligere udenlandske forsøg tyder på, at de her mutationer hver især kan have indflydelse på, hvor smitsom virussen er. Men i dette tilfælde er der flere forskellige mutationer i spikeproteinet, og vi ved reelt ikke, hvilken betydning det har for smittespredningen, når mutationerne optræder i kombination med hinanden,« siger Mads Albertsen.

Spørger man professor Ali Salanti fra Københavns Universitet har de britiske data endnu ikke overbevist ham om, at den nye coronavariant er mere smitsom end andre.

Han påpeger, at coronavirus formentlig allerede har udviklet en optimal binding til menneskeceller – og derfor er han ikke overbevist om, at de nye mutationer gør det nemmere for coronavirus at binde sig til kroppens celler og gøre os syge.

»Det er svært at sige, hvad enkelte mutationer betyder for virulensen (smitsomheden, red.), men generelt vil det jo være uhensigtsmæssigt (for virussen, red.), at virus muterer væk fra noget, som man vil formode har sin optimale binding,« siger Ali Salanti, som forsker i vacciner mod coronavirus.

Er den virkelig 70 procent mere smitsom?

På trods af de mange usikkerheder om den nye variant, har den britiske premierminister Boris Johnson udtalt, at den nye coronavariant kan øge transmissionen af coronavirus med helt op mod 70 procent – og at den kan øge kontakttallet (se faktaboks) med mere end 0,4.

Tallet stammer fra en britisk ekspertgruppe, kaldet New and Emerging Respiratory Virus Threats Advisory Group, som i et kortfattet dokument vurderer, at den nye coronavariant har en vækstrate, som er »71 procent højere end andre varianter.«

Stigende kontakttal

Ifølge en analyse fra en britisk ekspertgruppe tyder det på, at den nye coronavariant har fået det såkaldte kontakttal (tidligere kaldet smittetrykket) til at stige med mellem 0,39 og 0,93.

Det fremgår ikke af dokumentet om analysen, hvad kontakttallet har været i det undersøgte område. Men hvis det for eksempel har været 2, vil det sige, at den britiske variant kan have hævet det til mellem 2,39 og 2,93.

Kontakttallet (også kendt som reproduktionstallet R) betegner antallet af mennesker, som én smittet person i gennemsnit viderefører sygdommen til.

Tallet stammer ifølge dokumentet fra »genomiske data« men det fremstår ikke klart, hvilke beregninger der ligger bag.

De danske forskere, som Videnskab.dk har talt med, har heller ikke haft mulighed for at se og gennemgå beregningerne.

Professor Mads Albertsen påpeger imidlertid, at det er førende forskere, som står bag beregningerne.

»Det er nogle af verdens mest respekterede forskere inden for deres felt, som står bag tallet, og de har brugt flere forskellige data og metoder til deres beregninger. Men de har selv mange forbehold for tallet, og derfor regner de videre i de kommende uger,« siger Mads Albertsen.

9 tilfælde fundet i Danmark

Samlet set er der altså en række tegn på, at den nye coronavariant fra England er mere smitsom end andre varianter – men vi ved det ikke med sikkerhed, lyder konklusionen fra forskerne.

Men bør vi være bekymrede for de ni tilfælde, som er fundet i Danmark?

Indtil videre nej, lyder svaret fra professor Mads Albertsen, hvis laboratorium har opdaget alle ni tilfælde.

»Ni tilfælde i Danmark er ikke bekymrende, for vi har ikke set, at tallet er stigende. Men det er muligt, at vi vil begynde at se en stigning i varianten i Danmark. Det vil vi kunne se i de kommende ugers data,« siger han.

Han har derfor droppet juleferien med familien for at følge med i udviklingen af den nye coronavariant blandt positive coronaprøver, som sendes til Aalborg af Statens Serum Institut.

Statens Serum Institut oplyser, at de ni danske tilfælde blev opdaget mellem 14. november og 3. december. Seks af tilfældene kom fra Storkøbenhavn, mens tre tilfælde stammede fra samme adresse i Nordjylland.

»De smittede er fra 2 til 61 år, i gennemsnit 35 år. Der er tale om 7 kvinder og 2 mænd. Det undersøges lige nu, hvorledes disse personer hænger sammen, og N501Y-virusstammen følges meget tæt,« oplyser Statens Serum Institut.

Forskere: Ikke mere dødelig end andre varianter

Men spørgsmålet er så, om den nye coronavariant kan være mere farlig end andre varianter? Gør den os mere syge?

Foreløbigt er der ikke noget, som tyder på det, lyder det fra både britiske og danske forskere.

»Hvis den nye variant havde haft en stor indflydelse på sygdommens alvorsgrad, ville vi have set det nu,« udtaler Ewan Birney, vicegeneraldirektør for European Molecular Biology Laboratory og ansat ved det britiske European Bioinformatics Institute i Cambridge, ifølge avisen The Guardian.

Han påpeger, at man ville have set det i tallene over de indlagte på britiske hospitaler, hvis den nye coronavariant forværrede sygdommen nævneværdigt.

Fra Statens Serum Institut lyder det også, at der ikke er noget, »der tyder på, at denne stamme er mere alvorlig end andre COVID-stammer.«

Samme melding kommer fra de britiske sundhedsmyndigheder:

»Der er i øjeblikket ingen evidens for, at denne nye stamme medfører øget dødelighed, eller at det påvirker vacciner eller behandlinger, men der arbejdes hurtigt for at få bekræftet dette,« udtaler Chief Medical Officer for England, Professor Chris Whitty i en pressemeddelelse fra det britiske sundhedsministerium.

Indflydelse på vacciner?

Med hvad så med coronavacciner - kan det gå ud over deres virkning, hvis den nye coronavariant ender med at sprede sig hastigt i samfundet?

Foreløbigt er der heller ikke noget, som tyder på det, lyder det fra myndigheder og forskere.

»Her i England lyder meldingen indtil videre, at man ikke mener, at det påvirker vaccinen,« fortæller Irene Petersen fra University College London.

Professor Ali Salanti, som er i fuld gang med at udvikle en vaccine mod coronavirus på Københavns Universitet, er heller ikke umiddelbart bekymret for, at den nye variant skal få betydning for kommende vacciner.

»Vaccinerne er baseret på receptorbindingsdomænet – det er områder i spikeproteintet, som virus bruger til at trænge ind i kroppens celler,« fortæller han.

Mutation N501Y – som findes i den nye britiske coronavariant – ligger netop i receptorbindingsdomænet på spikeproteinet, og det kan selvfølgelig lyde bekymrende. Men Ali Salanti forklarer, at vaccinerne »rammer receptorbindingsdomænet fra mange sider og helt dækker det ind i antistoffer.«

»Det skulle være usandsynligt, hvis en enkelt mutation gjorde receptorbindingsdomænet helt uimodtageligt for blokerende antistoffer,« påpeger Ali Salanti.

Da den danske regering besluttede at udrydde danske mink, blev der blandt andet lagt vægt på, at den nye minkvariant potentielt kunne få betydning for virkningen af kommende vacciner. Ali Salanti påpeger, at den danske minkvariant netop også havde en mutation i receptorbindingsdomænet – ligesom den nye britiske variant.

Siden regeringens første bekymrende meldinger om situationens alvor for vacciner, har flere forskere imidlertid afvist, at vacciner vil virke dårligere mod minkvarianten- kendt som cluster 5 -  end andre coronavarianter.

 »En af de ting, der skal undersøges, er selvfølgelig, hvor god beskyttelse vaccinerne giver mod den nye mutationen. Men efter Cluster 5-mutationsdiskussionen har jeg lært, at man ikke skal råbe vagt i gevær. Tag det roligt, og få det undersøgt ordentligt,« lyder det fra professor Søren Riis Paludan.

Mere sikre undersøgelser af spørgsmålet tager imidlertid længere tid at få i hus, men briterne oplyser, at de er i fuld gang med at undersøge sagen.

Opdagelsen af den nye coronavariant har ført til stregere restriktioner i England. I visse regioner, herunder London, har man indført de såkaldte Tier 4-restriktioner, som betyder, at folk fra området ikke må samles med folk udenfor deres husstand til jul. I resten af Storbrittanien kan folk samles med folk udenfor deres husstand på selve juledag. I andre lande har man lukket ned for adgangen for borgere fra England. (Foto: Shutterstock)

Hvor bekymrede skal vi være?

I det hele taget maner flere danske eksperter til besindighed – og advarer om, at vi ikke bør blæse historien om den britiske coronavariant ud af proportioner.

»Alt det, vi ser i medierne, er ikke evidensbaseret - det er forsigtighedsbaseret. Man skal ikke tro, at det nødvendigvis er bevis for, at varianten er mere farlig eller smitsom mutation, fordi man nu lukker for rejser til England. Landene reagerer ud fra forsigtighedsprincipper,« siger Søren Riis Paludan.

Samme melding kommer fra professor Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet.

»Min umiddelbare reaktion er, at det minder om minksagen. Altså en overreaktion, når lande begynder at lukke for rejsende fra Storbritannien. Den er jo fundet i flere lande, så derfor tænker jeg, at det nemt kan være et slag i luften at forsøge at stoppe spredningen af den variant ved at lukke for rejsende fra England,« siger Allan Randrup Thomsen.

Han minder om, at det »på en eller anden måde er dagligdag,« at coronavirus muterer og ændrer sig en smule.

»Det er jo en RNA-virus (RNA er en bestemt type af arvemateriale, red.), så den muterer hele tiden. Jeg har set folk udtale, at man virkelig skal passe på med denne her. Men hvad så med næste variant og næste? De vil jo komme hele tiden,« påpeger Allan Randrup Thomsen og tilføjer:

»Her og nu noterer jeg, at denne variant ikke ser ud til at være mere sygdomsfremkaldende eller bringe effekten af vores vacciner i fare.«

Fornuftigt med hård reaktion?

Også professor Ali Salanti maner til besindighed.

»Det er selvfølgelig fornuftigt nok at inddæmme en mutation, som måske giver virus en hurtigere spredningsmulighed. Men vi er ikke helt oppe i det røde felt. Det vil først ske, hvis der kommer mutationer, som giver en forværret sygdom og dødelighed, eller som er opstået i mennesker, som er vaccinerede eller immune over for coronavirus,« siger han.

Professor Mads Albertsen ser det imidlertid som fornuftigt af myndighederne at reagere med hård hånd over for den nye variant, fordi den tilsyneladende er mere smitsom end andre.

Samme melding kommer fra Irene Petersen i London:

»I sådan en situation er det vigtigt at reagere hurtigt. Vi kan ikke vente, til vi er 110 procent sikre på, at virusvarianten virkelig er mere smitsom, for så er det for sent,« siger professor Irene Petersen fra University College London.

»Jeg kan se at Danmark allerede har lukket for flyrejser fra England, og det synes jeg er fornuftigt, indtil vi ved mere. Det er vigtigt, at vi prøver at begrænse spredningen for at beskytte sundhedsvæsnet og befolkningen,« tilføjer hun.

Du kan læse meget mere om coronavirus og se de nyeste tal og grafer over udbredelsen i denne artikel, som hele tiden opdateres på Videnskab.dk.

Blandt andet kan du se tal for smittede, indlæggelser og døde for alle verdens lande i denne interaktive graf:

 

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.