Borreliose-patienter klarer sig godt efter infektion i nervesystemet
Borreliose-patienter, der er ramt i nervesystemet, klarer sig generelt godt efter behandling, viser ny dansk forskning. Men der er også punkter, hvor de klarer sig knap så godt.
borrelia bborrelia_burgdorferi_flaatbid_borrelia_neruroborreliose_sygdom_nervesystemet

Det ringformede hududslæt (Erythema migrans) er et sikkert tegn på en borrelia-infektion, som skal behandles med antibiotika. (Kilde: SSI, foto: Shutterstock)

Det ringformede hududslæt (Erythema migrans) er et sikkert tegn på en borrelia-infektion, som skal behandles med antibiotika. (Kilde: SSI, foto: Shutterstock)

Blodsugende flåter findes vidt omkring i den danske natur og er for det meste harmløse.

Nogle af dem bærer dog rundt på bakterien Borrelia burgdorferi, som kan blive overført til mennesker via flåtens bid og give infektioner af forskellig art. 

Bakterien kan blandt andet skabe infektion i nervesystemet og give delvise lammelser i kroppen – såkaldt neuroborreliose. 

Nu viser en ny dansk undersøgelse, udgivet i tidsskriftet British Medical Journal, at folk, der har fået behandling for neuroborreliose klarer sig ligeså godt som gennemsnittet af befolkningen på en række parametre, 10 år efter. 

»Vi har hele tiden haft en fornemmelse af, at vores patienter med neuroborreliose klarer sig godt efter antibiotisk behandling, men nu har vi for første gang konkret bevis for det,« siger Anne-Mette Lebech, dr. med og overlæge på Rigshospitalets Infektionsmedicinske klinik. 

Hun er hovedforfatter på den nye forskningsartikel sammen med Niels Obel, professor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.

 
Borreliose

I Danmark antages risikoen for infektion med borrelia efter flåtbid at være cirka 2 procent - med andre ord medfører kun 1 ud af 50 flåtbid infektionen.

Man antager, at et par tusinde får borreliose om året i Danmark. Cirka 200 af dem får konstateret neuroborreliose. Det gør sygdommen til den mest udbredte nerveinfektion forårsaget af bakterier i Danmark.

Det er dog kun en brøkdel af personer med borreliose, der får den mere alvorlige variant neuroborreliose.

Kilde: Sundhed.dk og Anne-Mette Lebech

Høj indkomst og lang levetid 

Det danske forskerhold så på informationer fra cirka 2.000 danske patienter, der havde fået konstateret neuroborreliose i perioden 1986-2016, og sammenlignede med informationer på 20.000 andre danskere med samme alder og køn.

For hver patient blev der udtrukket 10 danskere med samme køn og alder. Desuden brugte forskerne patienternes familiemedlemmer for at se, om resultaterne kunne stamme fra deres miljø og familiebaggrund.   

Forskerne fik informationer om deltagerne fra en række registre, så de blandt andet kunne se på: 

  • Personernes indkomst 
  • Hvor ofte de gik til læge efter behandlingen af neuroborreliose
  • Hvornår de gik på pension
  • Om de oftere blev skilt
  • Om de oftere fik andre sygdomme, såsom gigt og kræft

Sammenlignet med gennemsnitsdanskeren viste undersøgelsen, at gruppen af neuroborreliose-patienter klarer sig godt på en række parametre, 10 år efter behandlingen: 

  • Lever ligeså længe 
  • Klarer sig ligeså godt i skolen
  • Ikke får hyppigere invalidepension
  • Ikke får hyppigere gigt
  • Bliver sjældnere skilt

»Nogle alvorlige sygdomme, som sklerose, er forbundet med en større skilsmisserate. Det vidner om, at det kan være socialt belastende at have en alvorlig sygdom. Derfor var det også interessant at se, om neuroborreliose har haft indvirkning på patienternes skilsmisserate,« siger Anne-Mette Lebech. 

Studie af høj kvalitet

Konklusionen fra det nye studie er godt nyt for de patienter, der rammes af denne frygtede flåtbårne sygdom, siger professor Allan Linneberg efter at have læst forskningsartiklen.

»Det er et studie af høj kvalitet, som viser, at forløbet efter borreliose med involvering af hjernen gennemsnitligt set er overraskende godt,« siger Allan Linneberg, forskningschef på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, samt professor i epidemiologi på Københavns Universitet. 

Han har ikke selv bidraget til det nye studie, men specialiserer sig i befolkningsundersøgelser, som det nye studie er.

Bag om befolkningsundersøgelser 

En befolkningsundersøgelse undersøger blandt andet, hvordan udbredelsen og fordelingen af sygdomme finder sted i en befolkning. 

Kilde: Den Store Danske

Den nye undersøgelse har mange styrker, vurderer Allan Linneberg.

»Forfatterne har gjort meget for at kontrollere og undersøge for mulige fejlkilder og skævheder i data uden at finde holdepunkter for, at resultaterne skulle være alvorligt misvisende. Jeg vurderer, at de fortolker data meget balanceret,« siger Allan Linneberg.

Det skal dog understreges, at studiet viser et gennemsnit, og at der derfor kan være flere personer, som har det betydeligt værre efter neuroborreliose, end konklusionen udtrykker.

Neuroborreliose rammer oftere velstillede

Undersøgelsen afslører, at folk, der har haft neuroborreliose, kommer fra lidt mere velstillede hjem end gennemsnittet. 

Det kan der være flere forklaringer på, siger Anne-Mette Lebech. 

»Velstillede motionerer mere og kommer mere i naturen. Derfor er de også mere udsatte for flåtbid. En anden del af forklaringen kan være, at velstillede oftere tager til læge og derfor får stillet diagnosen neuroborreliose« siger Anne-Mette Lebech. 

Men efter neuroborreliosen ender de som gruppe med at have samme indtjening som gennemsnittet. Det peger altså på, at neuroborreliose trods alt har indvirkning på folks liv efter behandlingen, men effekten er ikke stor nok til at være statistisk signifikant, og altså ikke noget, som man kan afgøre, skyldes tilfældigheder eller ej.

Kronisk neuroborreliose

Neuroborreliose kan i få tilfælde udvikle sig til kronisk neuroborreliose, hvis neuroborreliose ikke bliver opdaget og behandlet i tide.

Det kan give permanente skader på nervesystemet og i nogle tilfælde permanente lammelser. 

Kilde: Sundhed.dk

Risiko for hud- og blodkræft efter neuroborreliose

Der er også andre parametre, hvor folk, der har haft neuroborreliose, ikke klarer sig lige så godt som gennemsnitsdanskeren.

Undersøgelsen viser også, at neuroborreliose-patienter har en lidt højere risiko for at få hud- og blodkræft. 

»Den mest oplagte forklaring på den øgede risiko for hudkræft er, at de opholder sig mere udendørs. De er i naturen, hvor de så også er i større risiko for flåtbid,« siger Anne-Mette Lebech.

Forskerholdet kan dog ikke forklare sammenhængen mellem øget risiko for blodkræft og neuroborreliose, der er tre gange højere end hos gennemsnittet.

De kan ikke sige, om det er infektionen, som øger risikoen for blodkræft, eller om nogle har en tilstand, som gør, at de er mere udsatte for at få infektionen og blodkræft. 

»Vi var meget overraskede over det fund, og det er noget, vi vil undersøge nærmere i fremtidige studier,« slutter Anne-Mette Lebech. 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.