Borrelia-retningslinjer kan være mangelfulde

I Danmark og i mange andre lande er borrelia-infektioner blevet lidt af et fænomen.

Flere tusinde syge patienter hævder at være kronisk syge med borrelia, selvom læger i de offentlige sundhedsvæsner fortæller dem, at det ikke er rigtigt, og de lider af noget andet.

LÆS OGSÅ: Danskere snydes af dårlige borrelia-test i udlandet​

Den klaringsrapport, der ligger til grund for de danske retningslinjer for behandling og diagnose af borrelia-infektioner, konkluderer, at Borrelia-infektion kan slås ned med to til tre ugers antibiotikakur.

Det er dog ikke sikkert, at klaringsrapporten har helt ret i, at alle borrelia-infektioner kan slås ned med antibiotika, viser en voksende gren af forskning i kroniske bakterielle infektioner.

Ny forskning åbner for kronisk borreliose

Når antibiotika ikke nødvendigvis kan slå borrelia-infektioner ned, skyldes det, at alle bakterier søger at klumpe sig sammen som biofilm, der beskytter og skjuler bakterierne for immunforsvaret.

Det gælder højst sandsynligt også for borrelia-bakterier, siger Thomas Bjarnsholt, professor på Costerton Biofilm Center, et forskningscenter ved Københavns Universitet, hvis formål netop er at undersøge kroniske bakterieinfektioner.

LÆS OGSÅ: Tysk læge: Dansk borrelia-test er ikke tilstrækkelig​

»På nuværende tidspunkt peger al forskning på, at alle bakterie-arter danner biofilm, hvis de får chancen. Det vil også gælde for borrelia-bakterier. Det er dog ikke ensbetydende med, at folk rent faktisk får kronisk borreliose, men det kan ikke udelukkes, da der mangler gode metoder til at teste for biofilm inde i kroppen,« siger Thomas Bjarnsholt, hvis pointer er støttet af den amerikanske professor Garth Ehrlich, som Videnskab.dk tidligere har været i kontakt med.

Hvis det lykkes bakterierne at danne biofilm inde i kroppen, vil det hverken kunne spores af antistoftests eller slås ned af langvarige antibiotikakure.

På den måde vil infektionen blive ved med at give symptomer, uden at infektionen kan spores.

LÆS OGSÅ: Borrelia kan muligvis gøre dig syg for livet

Der mangler forskning

Af samme grund mangler der derfor også forskning, som kan afgøre, om de patienter, der fortsat oplever symptomer efter behandling, rent faktisk har en biofilmsinfektion med borrelia, og dermed en infektion, der ikke kan kureres med antibiotika.

Man har ikke tests, der giver noget svar på, om der er biofilm til stede i kroppen.

Derfor vil patienten kunne gå rundt med infektionen og symptomerne, uden at det kan slås fast, hvad der er årsagen.

LÆS OGSÅ: Omstridt norsk borrelia-test virker ikke​

Sundhedsstyrelsen har tiltro til klaringsrapporten

Sundhedsstyrelsen mener, de danske retningslinjer bygger på solid forskning og har tillid til de danske retningslinjer for diagnose og behandling af borrelia-infektion.

»Vi har en stor tiltro til klaringsrapportens kvalitet og konklusioner. Når vi spørger forskerne, som vi rådfører os med, er der ikke kommet ny forskning, siden rapporten blev lavet, der vægter nok til, at den skal ændres,« siger Ane Ohrt.

Sundhedsstyrelsen holdt dialogmøde om borrelia-problematik

Torsdag 22. september holdt Sundhedsstyrelsen dog et dialogmøde med fagpersoner og patientforeninger omkring problematikken med, at nogle patienter oplever symptomer efter behandling (se også boksen under artiklen).

Her var Thomas Bjarnsholt også inviteret, men dog forhindret i at komme.

Videnskab.dk har præsenteret Sundhedsstyrelsen for argumentet, at borrelia ligesom alle andre bakterier søger at danne biofilm og dermed kronisk infektion.

»Jeg er ikke bekendt med den videnskab, men det vil ikke umiddelbart have betydning for vores støtte til klaringsrapporten. Vi vil dog drøfte alt der kom frem på dialogmødet internt,« siger assisterende læge hos Sundhedsstyrelsen Ane Ohrt.

»Biofilmsinfektioner med borrelia er yderst sjældent«

Ane Ohrt henviser til deres fagekspert inden for infektionsimmunologi, Gitte Kronborg, overlæge og Sundhedsstyrelsens sagkyndige inden for bred infektionsmedicin og er derfor repræsentant for Sundhedsstyrelsen på området.

Ifølge Gitte Kronborg vil det være yderst sjældent, hvis biofilmsinfektioner med borrelia opstår.

»De største og bedste undersøgelser viser, at folk med symptomer efter behandling for neuroborreliose ikke får det bedre af længerevarende antibiotikabehandling, og det ville de gøre, hvis det var biofilm der stod bag. Så man kan med sindsro sige, at det ville være yderst sjældent, hvis en borreliose-patient med biofilmsinfektion dukkede op,« siger Gitte Kronborg.

Hun påpeger, at patienter med andre typer kroniske infektioner på grund af biofilm, såsom cystisk fibrose, ofte har tårnhøje niveauer af antistoffer, men det er ikke tilfældet med borreliose-patienter med symptomer efter behandling.

»Man skal kunne argumentere for, at det kan være tilfældet, at borrelia sætter sig som biofilm i kroppen, hvis man skal have støtte til et forskningsprojekt, og det mener jeg ikke, at det er muligt lige nu,« siger Gitte Kronborg.

Forskere: Repræsentant fra Sundhedsstyrelsen tager fejl

Det er kke korrekt, at man kan forvente en effekt af antibiotika på biofilmsinfektioner, og at man kan se på niveauet af antistoffer i en patients blod, at der er en aktiv biofilmsinfektion, siger Thomas Bjarnsholt.

»Man kan ikke udelukke kroniske biofilmsinfektioner, bare fordi der ikke er en effekt af antibiotika på symptomerne. Der findes flere tilfælde af biofilmsinfektioner, hvor biofilmen ikke påvirkes nævneværdigt, og patienterne ikke får det bedre. Derudover findes der også biofilmsinfektioner, hvor der ikke er et tårnhøjt niveau af antistoffer. Det er derfor en fejlagtig argumentation, som sundhedsstyrelsens repræsentant kommer med,« siger Thomas Bjarnsholt.

Thomas Bjarnsholt får opbakning af overlæge og professor Niels Høiby.

»Mange biofilmsinfektioner bliver påvirket af antibiotika, men der er nogle, som ikke gør. Det er dog fåtallet. Derfor kan man ikke udelukke en biofilmsinfektion ved at se på symptomerne alene,« siger Niels Høiby.

Selvom det er få typer af biofilmsinfektioner, der påvirkes af antibiotika, kan man ikke udelukke, at borrelia-bakterien er en af dem, siger Thomas Bjarnsholt.

»Man bliver nødt til at holde åben omkring muligheden, hvis vi skal blive klogere på dette område. Ellers lukker vi en dør på baggrund af en formodning, og det er ikke videnskabeligt at gøre.«

Gitte Kronborg ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

Artiklen er opdateret 4. oktober 2016 med en tilføjelse af sidste afsnit, hvor Thomas Bjarnsholt og Niels Høiby kommenterer på Gitte Kronborgs udtalelser.