I løbet af COVID-19-pandemien har forskerne fundet coronasmittede husdyr som katte og hunde samt adskillige dyr i zoologiske haver, blandt andet store katte og gorillaer.
Smitten har fundet sted, selvom dyrepasserne brugte personlige værnemidler.
Måske endnu mere foruroligende: Det amerikanske landbrugsministerie meldte for nylig ud, at man har fundet det første kendte tilfælde af et vildt dyr smittet med SARS-CoV-2, som er den virus, der forårsager COVID-19.
Forskerne fandt en inficeret vild mink i Utah, USA, i nærheden af en minkfarm, der selv sloges med et COVID-19-udbrud.
Overfører mennesker virussen til vilde dyr? Hvis det er tilfældet, hvad betyder det for de dyr, som lever vildt? Og hvad betyder det for mennesker?
Virussen springer mellem arterne
Vi er begge forskere, der studerer virusser blandt vilde dyr.
Vi arbejder i øjeblikket på et studie, der undersøger risikoen for SARS-CoV-2-transmission fra mennesker til husdyr og vilde dyr.
Når en virus bevæger sig en art til en anden, kalder forskerne det for 'spillover' (afsmittende effekt, red.), og det er heldigvis ikke noget, som sker så let.
For at kunne inficere en ny art skal en virus først være i stand til at binde sig til et protein på en celle.
Så skal virussen trænge ind i cellen, mens den undviger immunsystemet, som ikke tidligere er stødt på virussen.
Så - mens virussen arbejder ihærdigt på at undvige antistoffer og andre antivirale angribere - skal den replikere sig selv i et tilstrækkeligt stort antal, så den kan blive overført til det næste dyr.
Jo tættere beslægtede, desto større risiko
Dette betyder almindeligvis, at jo tættere beslægtede to arter er, desto mere sandsynligt er det, at de deler virusser.
Chimpanser, den art, der er tættest beslægtet med mennesker, kan blive smittet med mange humane virusser.
For nylig rapporterede dyrlæger ved San Diego Zoo Safari Park, USA, at deres flok af gorillaer er smittede med COVID-19. Det indikerer, at det er muligt for SARS-CoV-2-virussen at hoppe fra mennesker til vores nære slægtninge.
Nogle virusser har en tendens til at blive blandt én enkelt art eller blandt nært beslægtede arter, mens andre virusser lader til at være bedre i stand til at springe mellem arterne.
Influenza kan for eksempel inficere en lang række dyr, fra spurve til hvaler, og også coronavirusser hopper med jævne mellemrum mellem arter.
Spørgsmålet om, hvor mange og hvilke arter, der kan blive smittet med SARS-CoV-2, samt hvilke der måske er i stand til at understøtte fortsat cirkulation af virussen - er et vigtigt spørgsmål.
Jagten på COVID-19 blandt vilde dyr
For at SARS-CoV-2 skal kunne hoppe fra mennesker til vilde dyr, skal dyret først eksponeres for en tilstrækkelig stor såkaldt 'viral infektionsdosis' for at blive smittet.
Den største risiko finder sted ved direkte kontakt med mennesker, eksempelvis en dyrlæge, der tager sig af et såret dyr.
Kontakt mellem en syg person og et kæledyr eller husdyr udgør også en risiko, da husdyret kan blive såkaldt mellemvært og så efterfølgende overføre virussen til et vildt dyr.
COVID-19 kan også sprede sig over fra mennesker til dyr gennem indirekte infektion, for eksempel gennem spildevand.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Påvist i spildevand
COVID-19 og andre patogener kan påvises i spildevandet, hvorigennem mange ender med at blive ledt ud, ubehandlet, i miljøer, hvor vilde dyr som havpattedyr kan blive eksponeret.
Det menes at være årsag til et udbrud af H1N1-influenza blandt søelefanter i Californien i løbet af svineinfluenza-pandemien i 2009.
For at undersøge, om SARS-CoV-2 hopper mellem arter, samarbejder vores team ved Tufts University med dyrlæger og autoriserede naturværnsprojekter i hele USA for at indsamle prøver fra og teste dyr i deres pleje.
Testede knap 300 vilde dyr fra over 20 arter
Vi har testet næsten 300 vilde dyr fra over 20 arter.
Indtil videre har ingen - fra flagermus til sæler til prærieulve - vist tegn på COVID-19 ved test med podepinde eller antistoffer.
Andre forskere har lanceret målrettet overvågning af vilde dyr på steder, hvor dyr i fangeskab er blevet inficeret.
Den første bekræftede infektion i en vild mink blev fundet i løbet af overvågning i nærheden af en inficeret minkfarm.
Det står endnu ikke klart, hvordan den vilde mink blev smittet med coronavirus, men de mange inficerede minke og potentielt infektiøse partikler gjorde det til en højrisiko-lokation.
Ikke godt for dyr, ikke godt for mennesker
Når en virus inficerer en ny art, muterer den sommetider. Den tilpasser sig, så den kan replikere sig og overføre virussen mere effektiv til en ny vært.
Det kaldes 'host adaptation' (værtsadaption, red.)
Når en virus hopper over til en ny vært og begynder at tilpasse sig, kan det være svært at forudsige konsekvenserne.
I slutningen af 2020, da SARS-CoV-2 sprang over til opdrættede mink i Danmark, udviklede virussen mutationer, der var usædvanlige blandt mennesker.
Nogle af mutationerne opstod i den del af virussen, som de fleste vacciner er designet til at genkende. Og det skete ikke bare én gang - mutationerne opstod uafhængigt af hinanden på forskellige minkfarme adskillige gange.
Frygtelige konsekvenser for truede dyr
Selvom det endnu ikke står klart, hvilke konsekvenser mutationerne kan få for mennesker eller for vaccinerne, er det tegn på hostadaptation, der måske gør det muligt for nye varianter af virussen at fortsætte og igen dukke op via dyre-værter i fremtiden.
Der er også risiko for, at SARS-CoV-2 kan forårsage sygdom blandt dyr.
Miljøforskere er især bekymrede for truede arter som den sortfodede ilder, som er nært beslægtet med mink, og som menes at være meget modtagelig for virussen.
Menneske til vilde dyr-overførsler er sket før. I slutningen af det 20. århundrede sprang Ebola-viruset fra mennesker til store menneskeaber, hvilket havde frygtelige konsekvenser for disse truede dyr.
For nylig er en human respiratorisk virus blevet påvist blandt populationer af truede bjerggorillaer, hvilket har resulteret i flere dødsfald.
Desværre ikke en overraskelse
Men måske den største risiko for mennesker er, at overspill kan resultere i, at coronavirus etablerer et reservoir i nye dyr og regioner.
Det leverer risiko for, at COVID-19 igen kan dukke op blandt mennesker i fremtiden.
For nylig publicerede forskere et studie, som viser, at det allerede er sket i mindre skala ved menneske-til-mink-til-menneske-smitteoverførsel på minkfarme i Danmark.
Selvom vores team indtil videre ikke har fundet evidens på COVID-19 blandt vilde dyr i USA, har vi set overbevisende evidens på regelmæssig spillover til hunde og katte og visse dyr i zoologiske haver.
Fundet af den inficerede vilde mink bekræfter vores frygt.
Det første vilde dyr med naturlig COVID-19 er et alarmerende fund, men det er desværre ikke en overraskelse.
Jonathan Runstadler modtager støtte fra NIH/NIAID. Kaitlin Sawatzki modtager støtte fra NIH/NIAID. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
