Bodybuildere, actionfilmstjerner og andre, der virkeligt går til den i fitnesscenteret, ligner sommetider tegneseriehelte med deres store svulmende muskler. Og vi sidestiller ofte store muskler med styrke og kræfter.
Nu har ny forskning afsløret, at de store, veldefinerede muskler, som ses blandt bodybuildere, ikke klarer sig godt i sammenligning med visse atleters (for eksempel vægtløftere og sprintere, hvor der kræves en stor og hurtigt produceret kraftanstrengelse) eller endda mænd, der overhovedet ikke træner. Det gælder i hvert tilfælde, når man se på cellerne i musklerne.
Undersøgelsen - udgivet i Experimental Physiology - blev foretaget på individuelle muskelceller fra en gruppe af forsøgsdeltagere bestående af 12 bodybuildere og 6 atleter og 14 mænd i en kontrolgruppe (almindelige mænd, der var fysisk aktive, men ikke dyrkede vægttræning).
Forskerne målte muskelcellernes størrelse
Forskerteamet - ledet af Hans Degens fra Manchester University - stimulerede muskelcellerne og vurderede den producerede styrkepåvirknings størrelse og hastighed udfra de efterfølgende isometriske muskelsammentrækninger (når musklen spændes, uden at trække sig sammen, red.)
Ved at måle muskelcellens størrelse kunne de beregne den såkaldte 'specific force' - den styrke, der produceres i et afgrænset muskelområde eller muskelenhed. Jo højere 'specific force', jo bedre muskelkvalitet.
Fundene skal ses i en større sammenhæng
Selvom undersøgelsens forfattere har gjort et fantastisk stykke arbejde, skal deres fund ses i en større sammenhæng. Menneskets skeletmuskulatur fungerer ikke alene, men som en del af hele bevægeapparatet.
Vægtløftning kan øge skeletmusklernes størrelse og kan forbedre funktionen af det understøttende mellemlag af bindevæv samt blodkar og evnen til at tilkoble nervesystemet for at gøre brug af flere af de tilgængelige muskler.
Det betyder, at en mindre 'specific force' på et mikroskopisk niveau ikke nødvendigvis er lig med en dårligere muskelkvalitet eller svækket kropsfunktion.
Fejlbehæftet og kompleks forbindelse mellem musklens størrelse og styrke
Vi skal derfor ikke være overraskede over, at tidligere bodybuildere har domineret styrkekonkurrencer samtidigt med, at de har bibeholdt deres store korpus.
Fysiologerne har i flere årtier vist, at der et en stærk - men samtidigt fejlbehæftet og kompleks - forbindelse mellem musklens størrelse og dens styrke. Generelt set jo større muskel - jo mere styrke.
Men undersøgelser har imidlertid vist, at større muskler ikke nødvendigvis betyder en tilsvarende forbedring af 'specific force'. Det betyder, at som musklen bliver større, sker der ikke en tilsvarende øgning af muskelkvaliteten.
Det menes, at det skyldes forandringer i muskelarkitekturen eller en fortynding af proteinerne, der styrer muskelsammentrækningerne. Det samme sker, når muskelstørrelsen øges med stigende doser anabolske steroider eller testosteron.
Kvalitet ikke kvantitet
Det lader til, at der findes en optimal muskelstørrelse. Og når den er nået, fører en øgning af størrelsen ikke til relative stigninger i styrken.
Den nye undersøgelse viser, at denne forbindelse findes på musklens mikroskopiske, cellulære niveau. Det betyder også, at hverken musklens størrelse eller de enkelte muskelceller kan bruges til nøjagtigt at forudsige dens styrke.
(Foto: Marc via Flickr)
Bodybuildere er imidlertid meget genetisk begavede atleter, som bruger flere timer om dagen på at spise og træne, så musklerne vokser. Det er usandsynligt, at den gennemsnitlige fitnessudøver nogensinde vil opnå den samme muskelfiberstørrelse, som kan føre til denne fortyndning af styrke.
Det er en anden sag med atleterne. De vægttræner på en helt anden måde end bodybuilderne.
Bodybuilderne træner for at øge deres genetiske muskelpotentiale ved hjælp af kost og sommetider stoffer. Atleterne forsøger at maksimere deres styrke ved en speciel kropsvægt.
De forskellige træningsstrategier kombineret med et konstant behov for at opretholde vægten indenfor en vis kategori, forhindrer at atleterne lader deres muskler vokse til den størrelse, man ser blandt bodybuilderne.
Styrkeløfter var stærkere end bodybuilder
Et godt eksempel på forskellen mellem en styrkefokuseret atlet og en body builder er den tidligere styrkeløfter Fred Hatfield - ‘Dr. Squat’, der var en af de bedste styrkeløftere i 80’erne - og som løftede over 90 kilo mere end bodybuilderen Tom Platz i en konkurrence - kaldet en ‘squat-off’ - på trods af at Hatfields ben var synligt meget mindre imponerende.
Anekdoter som denne - sammen med nyere undersøgelser - får bodybuilderne til at ligne vægtløftningsverdens papirtigre.
Men de er stadig utroligt stærke sammenlignet med et almindeligt menneske og har evnerne til at blive verdensrekordholdere.
Så når det kommer til musklernes respons til vægtløftning, er størrelsen ikke det eneste, der tæller - men det er et godt sted at starte.
Lee Hamilton modtager støtte fra Society for Endocrinology, Insulin Dependent Diabetes Trust and ACSM to investigate aspects of muscle metabolism and function. Angus Hunter hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
