Blåbær hjælper mod type 2-diabetes
Blåbær og druer kan hjælpe mod livsstilssygdommen type 2-diabetes, mens juice giver den modsatte effekt, ifølge nyt studie.

Blåbær er sunde og tilmed kan det være en hyggelig familietur at tage til fx en svensk skov og finde dem selv. (Foto: Colourbox)

Blåbær er sunde og tilmed kan det være en hyggelig familietur at tage til fx en svensk skov og finde dem selv. (Foto: Colourbox)

Et øget frugtindtag har været anbefalet som et af flere tiltag mod forebyggelse af mange kroniske sygdomme, deriblandt type 2-diabetes, påpeger forskere i et nyt studie.

Men muligvis er det ikke ligegyldigt, hvilken slags frugt, du putter i munden.

Frugt og bær indeholder i varierende grad både fibre, antioxidanter samt andre kemiske forbindelser, som kan påvirke kropen.

»Vores fund giver ny dokumentation for, at visse enkeltstående frugter kan være specielt gunstige til at reducere risikoen for type 2-diabetes,« siger ernæringsforsker Qi Sun ved Brigham and Women’s Hospital i USA.

Hans nye studie, som han har lavet i samarbejde med forskere fra Harvard School of Public Health, er netop blevet publicereret i British Medical Journal.

Analyse af flere studier

Folk, der spiste mindst to portioner ugentlig af hele frugter – særligt druer, blåbær, æbler og pærer – havde 23 procent lavere type 2-diabetes-risiko end folk, der spiste meget lidt – mindre end en portion om måneden.

Forskerne så også koblingen ved indtag flere gange om ugen af rosiner.

Et eksempel på en portion kan være en kop blåbær eller druer, eventuelt et lille æble eller udskåret frugt i en kop.

Læs mere om portionsstørrelser hos amerikanske National Institutes of Health.

Tidligere indsamlede data fra i alt tre studier med næsten 190.000 personer, som samlet set dækker perioden 1984-2008, er analyseret.

Endnu engang er frugts gavnlige virkning undersøgt, og ja, frugt er stadig sundt, men der er trods alt forskel på, om man indtager det i rå form eller som juice. (Foto: Colourbox)

Over 12.000 af disse (6,5 procent) udviklede type 2-diabetes i løbet af denne periode.

Juice kan bidrage til en øget risiko

Forskerne så også nærmere på indtaget af æblejuice, appelsinjuice, grape- og andre juicetyper.

De, der drak en eller flere portioner af frugtjuice dagligt (en portion er et almindeligt drikkeglas) steg type 2-diabetes-risikoen med så meget som 21 procent.

Samtidigt kan det at droppe tre glas juice om ugen, bidrage til, at risikoen sænkes en del, nærmere bestemt med 7 procent, analyserer forskerne sig frem til.

Det glykemiske indeks for de enkelte frugter, som fortæller, hvor hurtigt kulhydraterne forbrændes, så ikke ud til at være vigtigt for påvirkningen af type 2-diabetes-risikoen, oplyser Harvard i en pressemeddelelse.

Forskerne tror derimod, at forklaringen på den gunstige effekt kan ligge i, hvilke stoffer frugterne indeholder mere eller mindre af. Foreløbigt ved de ikke, hvilke stoffer, der er mere fordelagtige end andre.

Blåbærspisere mere sunde?

Det, forskerne rapporterer, er en sammenhæng mellem indtaget af visse frugttyper og en reduceret type 2-diabetes-risiko.

Dette indebærer, at de ikke kan udpege antioxidanter eller andre stoffer i frugterne, som en direkte årsag, at de kan være en af flere faktorer, som hjælpe med at reducere risikoen.

For eksempel kan de ikke udelukke, at folk, der spiser blåbær samlet set spiser lidt sundere og/eller træner mere end folk, der spiser svesker eller bananer. Følgende frugter blev studeret nærmere i studierne: Druer (eller rosiner), fersken, blommer (eller svesker), abrikos, bananer, cantaloupe-meloner, æbler, pærer, appelsiner, grapefrugter, jordbær og blåbær.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk