Det kan være en rigtig dårlig idé at belønne sine børn for at lave lektier eller dyrke fritidsaktiviteter.
Hvis man til gengæld giver dem belønning for deres præstationer i et computerspil, så begynder de måske at spille mindre.
Forskning viser nemlig, at når vi først har fået penge for vores præstation i en interessant opgave eller aktivitet, så kan det ødelægge vores lyst til at deltage i aktiviteten bagefter.
Det usædvanlige fænomen kaldes ‘underminerings-effekten’ og går stik imod både almindelig fornuft og økonomisk teori – og imod den belønningslogik, som findes på både arbejdspladser og i folkeskoler.
For at blive klogere på fænomenet, har en gruppe japanske forskere nu undersøgt, hvordan det mærkelige fænomen ser ud i vores hjerne.
1, 2, 3, 4…
Det japanske studie er netop blevet offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences.
I forsøget blev de japanske forsøgsdeltagere delt op i to grupper, som begge skulle udføre samme opgave: Et stopur blev sat i gang, og deltagerne skulle stoppe uret efter præcis 5 sekunder.
Den ene gruppe fik en økonomisk belønning på omkring 12 kroner, hver gang deltageren stoppede uret på det rigtige tidspunkt, mens den anden gruppe fik et engangsbeløb uden nogen relation til opgaven eller deres præstation.
Da forsøget var ovre, fik alle deltagerne en pause på 3 minutter, hvor de frit kunne vælge, om de ville bruge ventetiden på stopurs-testen eller ej.
Kortlægning af fænomenet
Det viste sig, at de deltagere, som var blevet belønnet for deres præstationer i testen, var langt mindre tilbøjelige til at lege videre med stopurs-testen efterfølgende end kontrolgruppen.
Det er ikke første gang, at underminerings-effekten bliver dokumenteret, men de japanske forskere ønskede ikke bare at bekræfte det irrationelle fænomen, det ville også forstå den bedre.
Derfor brugte de hjerneskanninger til at undersøge, hvordan fænomenet tog sig ud i hjernen. De lavede skanningerne med en fMRI-skanner, som kan måle blodtilstrømningen – og dermed aktiviteten – i hjernens forskellige områder.
Da forskerne sammenlignede hjerneaktiviteten hos de to forsøgsgrupper, fandt de en række interessante spor af underminerings-effekten i den ene gruppe.
Indre og ydre belønninger
\ Fakta
VIDSTE DU
fMRI, ‘functional Magnetic Resonance Imaging’, er en skannningsmetode, som måler tilførslen af iltholdigt blod til forskellige områder i hjernen.
På den måde giver fMRI et indirekte mål for hjerneområdernes aktivitet.
Du kan læse mere om fMRI og neuropsykologien her: “Sådan læser forskerne dine tanker”
Der var især væsentlige forskelle i det system i midthjernen, som på engelsk kaldes ‘corticobasal ganglion valuation system’. Det er et system, som har vist sig at spille en vigtig rolle, når det gælder om at vurdere værdien af forskellige beslutninger.
Man kan kort sagt sige, at der er to forskellige måder at få værdi ud af en beslutning.
Beslutningen kan give en udefrakommende belønning, penge for eksempel, eller den kan give en indre, subjektiv tilfredsstillelse, når vi opnår et godt resultat eller løser en opgave.
Hos de personer, som først var blevet belønnet, var der markant mindre aktivitet i de hjernesystemer, som er forbundet med den indre, subjektive tilfredsstillelse.
»Hjerneskanningerne undersøger fordelingen af iltindhold, som på en kompleks måde hænger sammen med neural aktivitet, i hjernen i de to specifikke tilstande, og der findes en forskel. Det er i sig selv interessant,« siger Klaus Bærentsen, som forsker i neuropsykologi ved Aarhus Universitet.
Penge svækker indre motivation
Resultaterne får de japanske forskere til at konkludere, at hjernens værdisætning af ydre og indre belønning ikke er uafhængig af hinanden, men påvirker hinanden.
Ifølge forskerne viste studiet, at når hjernen først havde vurderet stopurs-opgaven ud fra en ydre, økonomisk belønning, så blev den indre værdi efterfølgende undervurderet.
Hjerneforsker Klaus Bærentsen pointerer, at fMRI-skanninger ikke er nogen fuldstændig beskrivelse af, hvad der sker i hjernen, og at man i neuropsykologien stadig ikke er helt sikker på, hvordan hjerneskanninger kan og bør tydes.
»Det betyder selvfølgelig ikke, at den her type undersøgelser er fejlagtige, værdiløse eller sådan noget. Men det betyder, at man også her skal vide, hvad man har med at gøre, hvis man vil forstå, hvad det er man får at vide,« siger Klaus Bærentsen.
Uheldig belønningskultur
Ifølge Klaus Bærentsen er der en omfattende brug af økonomiske incitamenter forskellige steder i samfundet, hvor der skal løses opgaver, og det kan altså vise sig at have uheldige konsekvenser, fordi vores hjerne ikke opfører sig, som man kunne forvente.
»Men selvfølgelig skal folk have noget for at yde en indsats. Jeg vil derfor ikke sige, at belønninger er skadelige, men en på længere sigt produktiv brug af dem kræver mere omtanke, end der ofte ligger bag. På den måde bliver det nogle gange til en skadelig praksis,« siger Klaus Bærentsen.
Selvom det virker pædagogisk korrekt at belønne børn for deres præstationer med skolearbejdet, så skal man passe på, fordi belønningerne kan fratage børnene deres motivation, så snart der ikke er belønninger i vente. Og når det gælder arbejdsmarkedet, så kan det også tyde på, at belønninger er et problematisk middel, når det gælder om at få folk til at arbejde mere eller bedre.
De japanske forskere håber, at deres resultater kan give et indblik i nogle af de faldgruber og begrænsninger der findes, når det gælder om at motivere folk ved brug af belønninger.
