Vi lærer af vores fejl. Det har de fleste af os i hvert fald altid fået at vide.
Men forskning viser, at vi faktisk ofte undlader at tage ved lære af tidligere fejltagelser, og i stedet gentager vi sandsynligvis de samme fejl igen og igen.
Hvad mener jeg med fejltagelser her? Jeg tror, vi alle godt kan blive enige om, at vi hurtigt lærer, at det gør ondt, hvis vi eksempelvis lægger hånden på en varm kogeplade, og at det derfor er usandsynligt, at vi gentager denne fejl igen.
Det er, fordi vores hjerner skaber en trussel-reaktion på den fysisk smertefulde stimulus baseret på tidligere erfaringer.
Men når det kommer til tankegang, adfærdsmønstre og beslutningstagning, gentager vi ofte vores fejl – som at komme for sent til aftaler, vente med at løse opgaver til sidste øjeblik eller dømme andre baseret på førstehåndsindtryk.
Vi mennesker er ikke naturligt rationelle
Årsagen kan findes i den måde, vores hjerner bearbejder information og skaber skabeloner, som vi igen og igen referer til. Disse skabeloner er i bund og grund smutveje, som hjælper os med at træffe beslutninger i den virkelige verden.
Men disse smutveje, på fagsprog kaldet heuristik, kan også få os til at gentage vores fejl.
Som jeg skriver i min bog 'Sway: Unraveling Unconscious Bias', er vi mennesker ikke naturligt rationelle, selvom vi gerne tror, at vi er det.
Informationsoverbelastning er udmattende og forvirrende, så vi filtrerer støjen fra.
Vi ser således kun dele af verden: Vi har en tendens til at lægge mærke til ting, der gentager sig, uanset om der er et mønster eller ej, og vi har en tendens til at huske ting ved at generalisere og falde tilbage i gamle vaner.
\ Læs også
Hjernen er doven
Vi drager også konklusioner ud fra meget sparsomme data og bruger kognitive smutveje til at skabe en version af virkeligheden, som vi ønsker at tro på.
Det skaber en reduceret strøm af indgående information, som hjælper os med at samle trådene og udfylde huller med ting, vi allerede kender.
Vores hjerne er doven, og det kræver en stor kognitiv indsats at ændre denne tillærte adfærd og de genveje, som vi allerede har skabt - og så er vi mere tilbøjelige til at falde tilbage til de samme adfærds- og handlingsmønstre, selv når vi er bevidste om, at vi gentager vores fejl.
Det kaldes bekræftelsesbias og er en tendens til at godtage information, der understøtter de hypoteser eller holdninger, som vi i forvejen har, i stedet for at ændre vores tankegang til at indlemme ny information og ideer.
Bruger mavefornemmelsen
Vi bruger også ofte vores 'mavefornemmelse' - en automatisk, underbevidst form for tænkning, der trækker på vores ophobning af tidligere erfaringer, mens vi træffer afgørelser og beslutninger i nye situationer.
Sommetider holder vi fast i bestemte adfærdsmønstre og gentager vores fejl som følge af en 'ego-effekt', der tvinger os til at holde fast i vores eksisterende overbevisninger.
Vi er tilbøjelige til at vælge den informationsstruktur og feedback, der hjælper os med at beskytte vores ego.
\ Læs også
Et eksperiment viser, at forsøgsdeltagerne var mere tilbøjelige til at gentage succesfuld adfærd, når de blev mindet om deres tidligere.
Men de var mindre tilbøjelige til at ændre adfærdsmønstre, der ikke første noget godt med sig eller til nederlag, når de var bevidste om eller aktivt blev gjort opmærksomme på deres tidligere fejltagelser. De var altså stadig tilbøjelige til at gentage den adfærd.
Det er, fordi vi formentlig bliver kede af det, når vi tænker på vores tidligere nederlag, og i disse øjeblikke er vi mere tilbøjelige til at give efter for adfærd, vi er fortrolige med.
Kan faktisk godt tage ved lære
Selv når vi tænker grundigt og langsomt, har vores hjerne en bias over for den information og de skabeloner, vi tidligere har brugt, uanset om det resulterede i fejltagelser. Det kaldes 'familiarity bias'.
Men vi kan godt lære af vores fejl. I et eksperiment skulle aber og mennesker se støjende prikker, der bevægede sig på en skærm, og så bedømme deres primære bevægelsesretning.
Forskerne fandt, at begge sænkede hastigheden efter en fejl. Jo større fejlen var, desto længere tid blev hastigheden sat ned efter fejltagelsen, hvilket viser, at mere information blev akkumuleret.
Tilsidesætter ny information
Kvaliteten af denne information var dog lav. Vores kognitive smutveje kan tvinge os til at tilsidesætte al ny information, der alle kunne hjælpe med at afværge gentagne fejl.
Hvis vi begår fejl, mens vi udfører en bestemt opgave, gør 'frekvensbias' os tilbøjelige til at gentage dem, hver gang vi udfører opgaven igen.
Vores hjerner begynder lidt forenklet sagt at antage, at de fejl, vi tidligere har begået, er den korrekte måde at udføre opgaven på – og på den måde skaber den en vanebunden 'fejlsmutvej'.
Så jo mere vi gentager de samme opgaver, desto mere sandsynligt er det, at vi snubler over fejlsmutvejen, indtil den er så dybt indlejret, at den er en permanent, kognitiv smutvej i vores hjerne.
Kognitiv kontrol
Det lyder lidt op ad bakke, så hvad kan vi gøre?
Vi har en mental evne, der kan tilsidesætte heuristiske smutveje, kaldet 'kognitiv kontrol'. Adskillige nylige neurovidenskabelige studier med mus giver os en bedre idé om, hvilke dele af vores hjerne, der er involveret.
Forskerne har også identificeret to hjerneområder med neuroner, der holder øje med vores 'selvmål' og fadæser – altså hjerneceller, der overvåger fejl. Disse områder, som ligger i hjernens frontale cortex, ser ud til at være en del af en sekvens af bearbejdningstrin – fra at refokusere til at lære af vores fejl.
Forskere undersøger, om en bedre forståelse af dette kan hjælpe med udvikling af bedre behandlingsmetoder og støtte til for eksempel Alzheimer-patienter, da kognitiv kontrol er afgørende for trivsel senere i livet.
Hvad kan vi gøre?
Men selvom vi ikke har perfekt forståelse af de hjerneprocesser, som er involveret i kognitiv kontrol og selvkorrektion, er der en række enkle tiltag, vi kan gøre:
Det ene er, at blive mere tryg ved at begå fejl. Det forekommer måske som den forkerte holdning til fejltagelser og nederlag, men det er faktisk en mere positiv vej frem. Samfundet ser ned på fiasko og fejltagelser, og derfor vil vi sandsynligvis føle skam over vores fejl og forsøge at skjule dem.
Men jo mere skyldige og skamfulde vi føler os, og desto mere vi forsøger at skjule vores fejl fra andre, jo større er sandsynligheden for, at vi gentager dem.
Når vi ikke er så kede af det, er vi bedre og mere tilbøjelige til tage ny information ind, som kan hjælpe os med at rette op på vores fejl.
Det kan også være en god idé at tage en pause fra at udføre en opgave, som vi gerne vil lære at gøre bedre.
Hvis vi erkender vores fejl og lige stopper op et kort øjeblik for at tænke over dem, kan vi mindske frekvensbias, og det vil gøre os mindre tilbøjelige til at gentage vores fejl og yderligere forstærke de drilske fejlsmutveje.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
