Fra 1987 til 1993 indsamlede en ung tandlæge ved navn Berit Lilienthal Heitmann spytprøver fra voksne danskere.
Med luppen rettet mod mælkesyrebakterier ville hun undersøge sammenhængen mellem mængden af bakterierne og kostens indhold af sukker og kulhydrat.
I dag kan hun glæde sig over, at hun gjorde sig den ulejlighed.
Noget tyder nemlig på, at der er en sammenhæng mellem mængden af mælkesyrebakterier i munden og risikoen for at udvikle fedme senere i livet, viser et nyt studie af de 24 år gamle data.
»Hvis det viser sig, at der er hold i vores tese, betyder det, at vi måske i fremtiden vil kunne bruge spytprøver som markør for, om man er i høj eller lav risiko for at tage på i vægt,« forklarer Berit Lilienthal Heitmann, der i dag er professor ved Københavns Universitet.
Der kan dog være nogle fejlkilder, som kan betyde, at studiet kommer frem til forkerte konklusioner påpeger forskere, men det vender vi tilbage til senere.
Ved endnu ikke, hvordan det hænger sammen
Den tidligere tandlæge havde data fra mere end 300 voksne danskere over en 6-årig periode og fandt, at:
- Personer med fravær af eller en lille mængde mælkesyrebakterier i munden tog gennemsnitligt 2-3 kg på.
- Personer med en stor mængde mælkesyrebakterier tabte sig omkring 1 kg.
»Vi ved endnu ikke, hvordan det hænger sammen, og om der er en sammenhæng mellem mundbakterier og fedme,« siger Berit Lilienthal Heitmann, der forsker i epidemiologi og ernæring, som er kostens betydning for de store folkesygdomme som fedme, diabetes og hjertesygdomme.
Tre bud på årsager
Berit Lilienthal Heitmann har dog tre mulige bud på, hvordan det kan hænge sammen:
- Undersøgelsens hypoteser bygger på tidligere studier, der har vist, at et individs tarm- og mundbakterier ligner hinanden. Andre studier har vist, at blandt andet mælkesyrebakterier kan påvirke optagelsen af næringsstoffer gennem tarmvæggen ved at gøre tarmen mere tæt. På den måde optages maden knapt så hurtigt og sætter sig som fedt. Når mængden af mælkesyrebakterier i munden afspejler mængden af bakterierne i tarmen, kan dette forklare, hvorfor folk med flere mælkesyrebakterier i munden taber sig.
- En mere tæt tarm ser også ud til at være gavnligt for insulinfølsomheden, hvilket muligvis kan påvirke appetiten og øge mæthedsfølelsen, og dermed lede til, at du ikke har behov for at spise så meget.
- Derudover viser resultaterne, at sammenhængen mellem vægtudviklingen og mængden af mælkesyrebakterier i munden også afhænger af, om man spiser en kost, der er fattig på stivelsesholdige fødevarer som hvidt brød, ris og pasta. Men forskerne ved endnu ikke, om det er selve bakterierne, kosten eller en blanding, der er påvirker vægten.
Der kan også være andre bakterier i munden, der har betydning for risikoen for at tage på, men forskerne har indtil videre kun undersøgt mælkesyrebakterier.
»Spændende« og »interessant«, mener andre forskere
Videnskab.dk har kontaktet to forskere, der ikke har været med til studiet for at få deres vurdering studiets troværdighed. De ser med stor interesse på den nye forskning.
»Jeg synes, at det er spændende og meget interessant, for der er ikke nogle studier, der tidligere har undersøgt betydningen af kosten for mundhulens bakterier i forbindelse med vægttab,« siger Timo Sebastian Kern, der er ph.d.-studerende og forsker i tarme- og oral mikrobiomer ved Institut for Metabolisk Genetik, Københavns Universitet.
En anden forsker er enig og mener, at studiet er veludført.
»Jeg synes, at studiet ser fornuftigt ud, og det virker, som om de har gjort et ordentligt stykke arbejde,« siger Peder Worning, bioinformatiker på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital.
Begge forskere mener, at det nye studie lægger sig godt op af, hvad anden forskning peger på.
For eksempel, at tarmbakterier kan være en medspiller i vægttab. Men meget forskning i tarmbakterier er stadig i sin spæde opstart, og Videnskab.dk anbefaler derfor, at du læser artiklen om en forsker, der hævder, at tarmbakterier afgør, om du kan tabe dig. Det er nemlig »langt fra bevist«.
Der er brug for mere forskning
Forskerne påpeger, at det er vigtigt, at der kommer flere og større studier, der kan støtte op om resultaterne.
»Der er 300 personer med i studiet. Det lyder måske af meget, men når de er inddelt i mange grupper, er der også færre personer til at give et mere sikkert resultat,« siger Timo Sebastian Kern.
En anden pointe om studiets resultat handler om korrelation og kausalitet, altså om sammenhængen har en årsag eller om sammenfaldet er tilfældigt. Hvorfor det kan have stor betydning, kan du læse mere om i denne artikel.
Ifølge Peder Worning ser det ud til, at der er korrelation mellem antallet af mælkesyrebakterier og risikoen for, at folk tager på. Det vil sige, at der er områder i studiet, der hænger sammen, men som ikke nødvendigvis er hinandens årsag, forklarer han.
»I dette studie ved man ikke, hvilken vej kausaliteten går. Det vil sige, at man ikke ved, om det er bakterierne, der påvirker vægten, eller om det er madindtaget, der påvirker bakterierne,« siger Peder Worning.
Studiets metode kan dermed være med til at give et misvisende billede af sammenhængen mellem mundbakterier og vægt, og det er værd at have for øje, når man skal forholde sig til et studie som dette.
