Avanceret statistik skal hjælpe korsbåndsskadede
Nyt ph.d.-projekt bruger avanceret statistisk til at undersøge, om personer med korsbåndsskader skal opereres eller genoptrænes, og om de får gavn af behandlingen. Projektet kan danne grundlag for bedre behandling.

Korsbåndsskader er særligt udbredte hos mennesker, der dyrker fodbold, håndbold og andre sportsgrene, hvor man hopper og tvister eller vrider i benene. Symptomerne på en korsbåndsskade er en følelse af, at knæet er ’løst’, og at man ikke kan stole på det i belastede situationer. (Foto: Colourbox)

Korsbåndsskader er særligt udbredte hos mennesker, der dyrker fodbold, håndbold og andre sportsgrene, hvor man hopper og tvister eller vrider i benene. Symptomerne på en korsbåndsskade er en følelse af, at knæet er ’løst’, og at man ikke kan stole på det i belastede situationer. (Foto: Colourbox)

Flere tusinde danskere skader deres forreste korsbånd hvert år, og for mellem 3.000 og 3.500 danskere ender det med en operation af det ledbånd, der sikrer stabilitet i knæet.

Korsbåndsskader behandles ofte med operation eller genoptræning, men det har hidtil været svært på forhånd at vide, hvilken behandling der er bedst, og efterfølgende måle om patienten har fået gavn af behandlingen.

Det satte fysioterapeut Jonathan Comins sig for at lave om på, og det har resulteret i et ph.d.-projekt, hvor avanceret statistik er taget i brug for at skabe et spørgeskema, der både kan afgøre, hvilken behandling den enkelte patient skal have og efter behandlingen måle, om den nu også har gjort gavn.

»Der findes rigtig mange spørgeskemaer til at måle, om patienter skal opereres eller genoptrænes, og om behandlingen hjælper dem. Men spørgeskemaerne lever sjældent op til de videnskabelige krav, man stiller til den slags skemaer, og mange af dem måler slet ikke det, de sigter efter at måle,« fortæller Jonathan Comins, der har skrevet sin ph.d. ved Idrætstraumatologisk Enhed, Bispebjerg Hospital og Afdeling for Almen Medicin på Københavns Universitet.

Skal stille de rette spørgsmål

Det er almindeligt, at læger, fysioterapeuter og andet sundhedspersonale bruger spørgeskemaer, når de skal vurdere, hvor generet en person med en korsbåndsskade er før og efter behandling.

Men ifølge Jonathan Comins har mange forskellige spørgeskemaer, som bliver brugt i praksis, samme fejl: De stiller ikke de rigtige spørgsmål.

»Hvis man ønsker at undersøge, hvordan patienterne opfatter stabiliteten i deres knæ før og efter behandling, så skal spørgeskemaet spørge til alle de ting, der er relevante for patientens oplevelse af stabilitet. Det er ikke tilstrækkeligt bare at måle den fysiske stabilitet i knæet,« forklarer Jonathan Comins.

Litteraturstudie og fokusgrupper

Fakta

Der findes et forreste og et bagerste korsbånd. De er ledbånd, der ligger midt i knæet.

Korsbåndenes funktion er at stabilisere knæleddet, især når man hopper eller laver tvistende bevægelser.

Unge sportsaktive vil ofte få foretaget en operation, hvis de skader deres forreste korsbånd, mens mindre aktive grupper kan klare sig uden.

Kilde: Netdoktor / Jonathan Comins

Forskeren startede med at gennemgå den videnskabelige litteratur omkring korsbåndsskader og finde alle de spørgeskemaer, der er beskrevet.

Efterfølgende udførte Jonathan Comins fokusgruppeinterviews med personer, der ventede på en korsbåndsoperation, eller som var blevet opereret for at finde ud af, hvilke af de mange spørgsmål og emner i spørgeskemaerne, det var nødvendigt at tage med, for at kortlægge hvordan netop disse patienter oplevede deres skade.

»Vi fandt ud af, at 33 af de emner, der blev spurgt til i spørgeskemaerne, var relevante, men vi fandt også en masse helt nye emner, som fokusgruppedeltagerne selv bragte op som relevante for deres opfattelse af deres skade og dens effekt på deres liv,« fortæller Jonathan Comins.

De 55 spørgsmål og emner blev samlet i et nyt spørgeskema, som 242 personer med korsbåndsskader blev bedt om at udfylde.

Bruger dansk statistikers model

Målet med at lade de 242 personer udfylde spørgeskemaet var at få et grundlag for at tjekke, at spørgeskemaet faktisk fungerer efter hensigten.

Det gjorde Jonathan Comins ved at bruge den danske matematiker og statistiker Georg Raschs model til analyse af spørgeskemaer.

»Vi bruger Raschs model til at analysere de svar, vi får fra de 242 personer. Modellen ser på, om spørgeskemaet er i stand til at virke som et måleredskab ved at undersøge, om patienterne faktisk svarer på spørgsmålene, som man kan forvente, at de bør, ud fra hvor svært spørgsmålet bliver opfattet, og hvor generet patienten er,« forklarer Jonathan Comins.

Spørgsmålene ramte i store træk plet

Fakta

Georg Rasch, født i 1901 og død i 1980, var en dansk matematiker og statistiker, der arbejdede på Københavns Universitet.

Han har udviklet Raschmodellen, som bruges til at analysere kvaliteten af såkaldte ’duelighedstests’, for eksempel intelligenstests eller spørgeskemaer, der måler folks holdninger.

Kilde: Den store Danske

Georg Rasch, der var professor ved Københavns Universitet, døde i 1980, men hans model er det mest anerkendte redskab til at sikre kvaliteten af spørgeskemaer, også dem, der bruges inden for sundhedssektoren.

»Målet med mit projekt var at skabe et spørgeskema, der er baseret på kvalitativ metode, altså litteratursøgning og fokusgrupper, og derefter sikre spørgeskemaets kvalitet med kvantitative, statistiske kriterier fra Rasch-modellen,« siger Jonathan Comins.

Rasch-analysen af det nyudviklede spørgeskema viste, at 41 af de 55 spørgsmål, Jonathan Comins identificerede i sine fokusgrupper, var relevante for patienterne.

Det vil sige, at spørgsmålene måler det, de sigter på at måle, og at patienterne rent statistisk svarer på spørgsmålene, som man vil forvente.

Behov for ny viden

At de mange spørgeskemaer, der hidtil er brugt til korsbåndsskadede, har været utilstrækkelige eller fejlbehæftede, betyder ifølge Comins, at der reelt ikke findes nogen videnskabelige beviser for, hvilken behandling der virker bedst.

Typisk sammenligner man operation og genoptræning, men fordi der reelt ikke findes nogen videnskabeligt funderet viden, er det muligt, at helt andre metoder kan være relevante.

Derfor er en stor del af det nye spørgeskemas fremtidige opgave at skaffe viden om netop disse spørgsmål.

»Spørgeskemaet kan indledende være med til at undersøge, om en patient skal ’nøjes med’ genoptræning, eller om patienten skal have en operation. Efter behandlingen kan spørgeskemaet bruges til at måle, hvordan den korsbåndsskadede selv opfatter resultatet af behandlingen. Derfor er spørgeskemaet særligt velegnet til at sammenligne effekten af genoptræning og operation og eventuelle andre behandlingsformer, der måtte komme til,« siger Jonathan Comins.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk