Flere tusinde danskere skader deres forreste korsbånd hvert år, og for mellem 3.000 og 3.500 danskere ender det med en operation af det ledbånd, der sikrer stabilitet i knæet.
Korsbåndsskader behandles ofte med operation eller genoptræning, men det har hidtil været svært på forhånd at vide, hvilken behandling der er bedst, og efterfølgende måle om patienten har fået gavn af behandlingen.
Det satte fysioterapeut Jonathan Comins sig for at lave om på, og det har resulteret i et ph.d.-projekt, hvor avanceret statistik er taget i brug for at skabe et spørgeskema, der både kan afgøre, hvilken behandling den enkelte patient skal have og efter behandlingen måle, om den nu også har gjort gavn.
»Der findes rigtig mange spørgeskemaer til at måle, om patienter skal opereres eller genoptrænes, og om behandlingen hjælper dem. Men spørgeskemaerne lever sjældent op til de videnskabelige krav, man stiller til den slags skemaer, og mange af dem måler slet ikke det, de sigter efter at måle,« fortæller Jonathan Comins, der har skrevet sin ph.d. ved Idrætstraumatologisk Enhed, Bispebjerg Hospital og Afdeling for Almen Medicin på Københavns Universitet.
Skal stille de rette spørgsmål
Det er almindeligt, at læger, fysioterapeuter og andet sundhedspersonale bruger spørgeskemaer, når de skal vurdere, hvor generet en person med en korsbåndsskade er før og efter behandling.
Men ifølge Jonathan Comins har mange forskellige spørgeskemaer, som bliver brugt i praksis, samme fejl: De stiller ikke de rigtige spørgsmål.
»Hvis man ønsker at undersøge, hvordan patienterne opfatter stabiliteten i deres knæ før og efter behandling, så skal spørgeskemaet spørge til alle de ting, der er relevante for patientens oplevelse af stabilitet. Det er ikke tilstrækkeligt bare at måle den fysiske stabilitet i knæet,« forklarer Jonathan Comins.
Litteraturstudie og fokusgrupper
\ Fakta
Der findes et forreste og et bagerste korsbånd. De er ledbånd, der ligger midt i knæet. Korsbåndenes funktion er at stabilisere knæleddet, især når man hopper eller laver tvistende bevægelser. Unge sportsaktive vil ofte få foretaget en operation, hvis de skader deres forreste korsbånd, mens mindre aktive grupper kan klare sig uden. Kilde: Netdoktor / Jonathan Comins
Forskeren startede med at gennemgå den videnskabelige litteratur omkring korsbåndsskader og finde alle de spørgeskemaer, der er beskrevet.
Efterfølgende udførte Jonathan Comins fokusgruppeinterviews med personer, der ventede på en korsbåndsoperation, eller som var blevet opereret for at finde ud af, hvilke af de mange spørgsmål og emner i spørgeskemaerne, det var nødvendigt at tage med, for at kortlægge hvordan netop disse patienter oplevede deres skade.
»Vi fandt ud af, at 33 af de emner, der blev spurgt til i spørgeskemaerne, var relevante, men vi fandt også en masse helt nye emner, som fokusgruppedeltagerne selv bragte op som relevante for deres opfattelse af deres skade og dens effekt på deres liv,« fortæller Jonathan Comins.
De 55 spørgsmål og emner blev samlet i et nyt spørgeskema, som 242 personer med korsbåndsskader blev bedt om at udfylde.
Bruger dansk statistikers model
Målet med at lade de 242 personer udfylde spørgeskemaet var at få et grundlag for at tjekke, at spørgeskemaet faktisk fungerer efter hensigten.
Det gjorde Jonathan Comins ved at bruge den danske matematiker og statistiker Georg Raschs model til analyse af spørgeskemaer.
»Vi bruger Raschs model til at analysere de svar, vi får fra de 242 personer. Modellen ser på, om spørgeskemaet er i stand til at virke som et måleredskab ved at undersøge, om patienterne faktisk svarer på spørgsmålene, som man kan forvente, at de bør, ud fra hvor svært spørgsmålet bliver opfattet, og hvor generet patienten er,« forklarer Jonathan Comins.
Spørgsmålene ramte i store træk plet
\ Fakta
Georg Rasch, født i 1901 og død i 1980, var en dansk matematiker og statistiker, der arbejdede på Københavns Universitet. Han har udviklet Raschmodellen, som bruges til at analysere kvaliteten af såkaldte ’duelighedstests’, for eksempel intelligenstests eller spørgeskemaer, der måler folks holdninger. Kilde: Den store Danske
Georg Rasch, der var professor ved Københavns Universitet, døde i 1980, men hans model er det mest anerkendte redskab til at sikre kvaliteten af spørgeskemaer, også dem, der bruges inden for sundhedssektoren.
»Målet med mit projekt var at skabe et spørgeskema, der er baseret på kvalitativ metode, altså litteratursøgning og fokusgrupper, og derefter sikre spørgeskemaets kvalitet med kvantitative, statistiske kriterier fra Rasch-modellen,« siger Jonathan Comins.
Rasch-analysen af det nyudviklede spørgeskema viste, at 41 af de 55 spørgsmål, Jonathan Comins identificerede i sine fokusgrupper, var relevante for patienterne.
Det vil sige, at spørgsmålene måler det, de sigter på at måle, og at patienterne rent statistisk svarer på spørgsmålene, som man vil forvente.
Behov for ny viden
At de mange spørgeskemaer, der hidtil er brugt til korsbåndsskadede, har været utilstrækkelige eller fejlbehæftede, betyder ifølge Comins, at der reelt ikke findes nogen videnskabelige beviser for, hvilken behandling der virker bedst.
Typisk sammenligner man operation og genoptræning, men fordi der reelt ikke findes nogen videnskabeligt funderet viden, er det muligt, at helt andre metoder kan være relevante.
Derfor er en stor del af det nye spørgeskemas fremtidige opgave at skaffe viden om netop disse spørgsmål.
»Spørgeskemaet kan indledende være med til at undersøge, om en patient skal ’nøjes med’ genoptræning, eller om patienten skal have en operation. Efter behandlingen kan spørgeskemaet bruges til at måle, hvordan den korsbåndsskadede selv opfatter resultatet af behandlingen. Derfor er spørgeskemaet særligt velegnet til at sammenligne effekten af genoptræning og operation og eventuelle andre behandlingsformer, der måtte komme til,« siger Jonathan Comins.
