Modermælk fremmer børns sundhed og kan dermed spare sundhedssystemet og samfundet penge ved at reducere sygdomme i barnets tidlige år.
Det viser et studie, der er blevet publiceret det videnskabelige tidsskrift PLOS One af forskere fra Glasgow Centre for Population Health.
Studiets konklusion bakkes op af tidligere undersøgelser, der også har vist, at amning kan være med til at fremme udvikling og forebygge sygdom blandt spædbørn, og i Skotland, hvor studiet blev udført, menes lave amningstal i mere økonomisk belastede områder at bidrage til uligheder i børns sundhed i deres første år.
Selvom studiet er udført i Skotland, kan resultaterne også gøre sig gældende i Danmark, ifølge Ingrid Nilsson, der er ph.d. og chefkonsulent ved Komiteen for Sundhedsoplysning, Kompetencecenter for Amning.
»Det lægger sig op ad nyere studier her i Danmark, som også beskriver, at man kan spare penge ved at gå lidt mere ind i at vejlede forældre i at amme i længere tid, end man gør i dag,« siger Ingrid Nilsson og uddyber:
»De danske studier viser blandt andet, at færre børn bliver indlagt med primært infektioner, hvis de blev ammet som spæde. Og infektioner er noget, som mange forældre er udfordret på.«
\ Om studiet
Forskerne har brugt datasæt på 502.948 babyer født i Skotland mellem 1997-2009.
Ved 6-8 ugers alderen blev:
- 27 procent af alle spædbørn i studiet ammet
- 9 procent blev både ammet og fik modermælkserstatning
- 64 procent fik kun modermælkserstatning
Kilde: Ajetunmobi et al.
Amning fører til færre sundhedsydelser
Studiet viser, at de spædbørn, der blev ammet, brugte færre sundhedsydelser sammenlignet med spædbørn, der fik helt eller delvis modermælkserstatning, eftersom de i de første seks måneder af livet havde færre lægekonsultationer og blev mindre indlagt, sammenlignet med de børn der fik modermælkserstatning.
Ifølge studiet kunne mindst 10 millioner pund (knap 90 millioner danske kroner, red.) være sparet i sundhedsudgifter, hvis alle spædbørn, der havde fået modermælkserstatning, i stedet var blevet ammet i de første 6 til 8 uger af deres liv.
I beregningen af besparelsen er der taget højde for kendte faktorer, som har betydning for ammevarigheden. Det gælder blandt andet socio-demografiske faktorer og andre faktorer relateret til barn og forældre.
Studiet kigger udelukkende på amningens betydning for forbrug af sundhedsydelser og medtager altså ikke andre udgifter, som forældrene kan have i relation til køb af modermælkserstatning eller hjælpemidler til amning.
Og effekten ville formentlig være endnu større i Skotland, hvis mødrene ammede i længere tid. For i Skotland er der ikke tradition for at amme, så længe som vi gør i Danmark, siger Ingrid Nilsson.
»Men også i Danmark ville vi formentlig kunne spare endnu mere, hvis vi kunne opskalere amning. For amning forebygger også brystkræft for kvinden, så det vil eventuelt være en potentielt stor besparelse,« siger hun.
\ Det anbefaler Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn ammes fuldt, til de er omkring 6 måneder og delvis amning til 12 måneder eller længere, hvis det er muligt, og mor og barn selvfølgelig trives med det.
Introduktion af skemad til barnet bør tidligst ske, når barnet er fire måneder.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Der er mange årsager til, at der er flere fordele ved amning, lyder det fra Ingrid Nilsson.
Der er mange forskellige immunologiske indholdsstoffer i modermælken, som hver især kan medvirke til at forebygge infektioner. Særligt de hvide blodceller i mælken, som er levende celler i modermælken, kan ikke efterlignes, netop fordi de er levende.
Så det får man ikke, hvis man får modermælkserstatning, forklarer hun:
»Især immunfaktorer i modermælken har betydning for børnene, og de er en af årsagerne til, at man finder de forskningsresultater, som man har fundet i det skotske studie,« siger hun.
Hvis kvinder ikke kan eller vil amme
Det er dog vigtigt at tilføje, at selvom studiet viser, at der er flere fordele ved amning, skal kvinder, der vælger ikke at amme – uanset årsagen - ikke have dårlig samvittighed. Og det er da heller ikke formålet med studiet.
»Heldigvis er der i dag gode alternativer til modermælk, og børn kan sagtens trives og have det godt uden at blive ammet,« siger Ingrid Nilsson og tilføjer:
»Dog er der ingen tvivl om, at amning er det bedste – både for barn og mor, hvis familien trives med amningen.«
Derfor mener Ingrid Nilsson også, at det stadig er værd at arbejde for, at flere af de kvinder, der ønsker at amme i længere tid, får muligheden for det.
»Der er stadig rigtig mange kvinder, der holder op med at amme på trods af planer om andet; det kan være på grund af arbejde, dårlig information eller manglende opbakning. Så der er stadig et rigtig stort arbejde foran os,« mener Ingrid Nilsson.
