Problemer med amning?
Brystvorten er rød på spidsen, den er begyndt at sprække, og det gør hamrende ondt, når lille Karl skal suge.
Han tager ikke nok på i vægt og slipper altid brystet grædende efter kort tid.
Men han er alligevel ikke mæt, for allerede efter en times tid vil han ammes igen. Hver eneste gang han tager fat, er det smertefuldt.
Korte tungebånd giver problemer
Pines du sådan, når du ammer, er der ifølge forskere en risiko for, at lille Karl har problemer med sit tungebånd og derfor ikke kan suge ordentligt på din brystvorte.
»Mange kvinder har ammeproblemer, fordi deres børn er født med for korte tungebånd. Når tungebåndet er for kort, for uelastisk eller forkert fastgjort, kan det medføre, at barnet kommer til at klemme brystvortens spids eller at presse sammen med tungen, når det skal suge.«
\ Fakta
Siden 1840 har man ment, at mælken kommer frem til spædbarnets mund, fordi særlige mælkelagringsområder i kvindens bryst bliver presset sammen, når hun ammer. Men Dr. Donna Geddes ultralyd-undersøgelser viser, at der ikke er sådanne kamre i kvindens bryst, hvor mælken kan lagres. Spædbarnets tunge har betydning for, hvor meget mælk der kommer ud, viser hendes forskning: Mælken flyder, når spædbarnet laver en nedadgående bevægelse med tungen og vrider brystvorten let.
»Det har en negativ indvirkning på ammedynamikken, og der er stor risiko for, at barnet ikke tager nok på, fordi det ikke får tilstrækkelig næring,« siger Dr. Donna Geddes fra University of Western Australia, der for nylig var i Danmark til et internationalt ammesymposium. (Læs om symposiumet i boksen under artiklen)
Læs også: Kvinder med betændte bryster stopper amning for tidligt
Vakuum får mælken til at flyde
Som den første i verden har Dr. Donna Geddes brugt ultralydsteknologi til at undersøge babyers sugeteknik og det mælkeproducerende brysts anatomi. Tungens funktion spiller en langt større rolle for ammedynamikken, end man hidtil har troet, viser hendes undersøgelser.
»Mælken flyder, når spædbarnet laver et vakuum bagerst i mundhulen, mens det suger. Hvis barnet ikke laver et vakuum, bliver moderens brystvorte presset sammen, og der kommer ikke nok mælk,« forklarer Dr. Donna Geddes.
Kirurgi kan løse problemet
Vellykket og smertefri amning afhænger altså blandt andet af, om der er et hulrum bagerst i lille Karls mund, når han suger på brystet.
Hvis han har et for kort eller ufleksibelt tungebånd, kan tungen komme til at ligge og fylde bagerst i mundhulen, og så bliver det hulrum, der opstår, mindre. Og jo mindre vakuum, jo mindre mælk.
\ Fakta
Når en baby får klippet tungebåndet, klipper lægen en lille fold væv på 2-3 mm over, som forhindrer, at tungen kan bevæge sig optimalt. Operationen kaldes 'frenectomi', opkaldt efter en fold væv, der afholder et organ i kroppen fra at bevæge sig, som det skal. Sådan et problematisk væv kaldes frenulim. (Kilde: Medela)
Ifølge Dr. Donna Geddes kan konsekvensen være, at lille Karl ikke vokser, som han skal.
Læs også: Amning kan betyde B12-underskud hos babyer
Sundhedspersonalet ved ikke nok
Problemet kan løses ved et simpelt kirurgisk indgreb kaldet frenectomi, hvor lægen klipper barnets tungebånd, men det er der mange danske kvinder med ammebesvær, som ikke ved.
For selvom ammeforskere er enige om, at for korte tungebånd kan få alvorlige konsekvenser for barnets evne til at suge mælk, er det ikke alle danske jordmødre, sundhedsplejersker og sygeplejersker, der ved nok om problemet til at kunne oplyse om det, siger sygeplejerske Bente Dalsgaard fra Aalborg Universitetshospitals Obstetrisk afdeling, Barselsafsnittet.
»Kvinder med ammeproblemer føler nogle gange, at ingen hører efter, hvad de siger. Sundhedpersonalet bliver ved med at sige 'prøv, prøv, prøv'. Men ikke engang massiv ammehjælp kan løse problemet, hvis det skyldes, at barnet har et stramt tungebånd,« siger Bente Dalsgaard.
Alle nyfødtes tunger bør undersøges
Efter at have gennemgået internationale forskningsresultater på området er Bente Dalsgaard og to kolleger i gang med at lave faglige retningslinjer til danske jordmødre, sundhedsplejesker og sygeplejersker.
Sundhedspersonalet bør konsekvent undersøge, om nyfødte kan bevæge tungen fuldt ud, anbefaler Bente Dalsgaard allerede nu på baggrund af den viden, hun har samlet.
\ Fakta
Vær også opmærksom, hvis dit ammende barn hele tiden vil spise og suger i lang tid, men vokser for langsomt - selvom du ikke har smerter, kan det være et symptom på, at dit barn ikke får nok mælk, fordi tungebåndet er for stramt, oplyser Bente Dalsgaard.
»Jo tidligere problemet anerkendes, jo bedre. I flere forskningsartikler bliver det nævnt, at det er utrolig vigtigt at få gjort noget, hvis et stramt tungebånd påvirker barnets evne til at suge. Hvis man venter for længe, risikerer man, at moderen helt mister troen på, at hun overhovedet kan amme.«
»Som det er nu, er der slet ikke konsensus omkring, hvordan man skal diagnosticere og behandle spædbørn med for korte tungebånd. Hverken på den enkelte afdeling eller i den enkelte region,« siger Bente Dalsgaard.
Ikke alle børn får problemer
Får lille Karl først klippet sit tungebånd, efter at mor har fået sår, revner og smerter i brystet, kan det være for sent at få skabt ro omkring amningen, og så kræver det endnu mere at få den til at fungere, forklarer Bente Dalsgaard.
»Det er dog vigtigt at nævne, at det langt fra er alle børn med stramme tungebånd, der får problemer ved amning, og at amningens succes også afhænger af moderens bryst og mælkedannelse. Nogle babyer med kort tungebånd kan sagtens udvikle sig helt normalt. Hvert tilfælde bør vurderes individuelt,« understreger hun.
Minimum i de første fire måneder af et barns liv er der store ernæringsmæssige fordele ved modermælk, viser forskning, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ammer i et halvt år.
Læs også: Amning kan betyde B12-underskud hos babyer
Ifølge Bente Dalsgaard bør alle mødre i hele landet få optimale muligheder for at kunne amme så længe, som de ønsker. Derfor er det vigtigt, at de får at vide, at man sagtens kan få gjort noget ved et kort tungebånd, hvis det forhindrer, at et spædbarn kan vokse på modermælk, mener hun.
\ Arrangør: Vi har ikke økonomiske interesser på spil
25-40 procent af de spædbørn, der har for korte eller uelastiske stemmebånd, får problemer med at amme, skønner forskere.
Tallet blev for nylig lagt frem på et internationalt ammesymposium i København. 430 deltagere deriblandt førende ammeforskere fra 48 forskellige nationaliteter deltog i konferencen, som blev afholdt over to dage på Radisson Hotel.
En schweizisk virksomhed med navnet Medela, som producerer brystpumper og medicinsk vakuumteknologi til brug ved amning, arrangerede og finansierede gildet.
Medelas forskningschef siger dog, at der ikke er økonomiske interesser indblandet, når virksomheden en gang årligt inviterer ammeforskere fra hele verden til symposium i et nyt land hvert år.
»Forskning er kernen i Medelas arbejde, og vi vil gerne hjælpe med at formidle den viden, der er på området. Vi har givet økonomisk støtte til nogle af de forskere, som er inviteret. Andre er uafhængige.«
»Vi skjuler ikke, hvilke forskere, vi har finansieret, og vi har ikke indflydelse på deres resultater. For os handler det om at give et rum for vidensdeling,« sagde Dr. Leon Mitoulas, forskningschef hos Medela AG, da Videnskab.dk mødte ham til virksomhedens 8. internationale ammekonference i København.
































