Unge kvinder reducerer risikoen for brystkræft ved at holde sig fra alkohol.
Det er konklusionen hos forskerne bag et nyt studie i tidsskriftet Cancer.
Alkoholforbrug hænger som udgangspunkt sammen med øget risiko for brystkræft, uafhængigt af familiens sygdomshistorie.
Det er påvist, at voksne kvinder, som drikker, udsætter sig selv for større risiko for brystkræft; senest i et nyt studie i Journal of the American Medical Association, hvor indtaget var moderat i omegnen af tre-seks glas vin om ugen. Men det er ikke blevet påvist, at et alkoholforbrug i en ung alder også kan øge risikoen.
Kun syv genstande om ugen øger risiko for brystkræft
Nu antyder en amerikansk forskergruppe en negativ effekt for unge kvinder, som drikker en vis mængde alkohol, og hvis mor, bedstemor eller tante er ramt af brystkræft.
Effekten er i første omgang knyttet til risikoen for en godartet brystsygdom, som ofte viser sig som forskellige typer knuder i brysterne.
Selv om disse ikke indeholder kræftceller, er tilstanden en anerkendt risikofaktor for brystkræft senere i livet.
En ting er at risikoen for en godartet brystsygdom mere end fordobles, uafhængigt af andre risikofaktorer, hvis kvindens mor eller tante har haft brystkræft.
Det ser også ud til, at risikoen for at udvikle en godartet brystsygdom, hvis de samtidig drikker syv eller flere genstande alkohol om ugen, fordobles blandt de kvinder, der har brystkræft i familien.
Risikoen øges, jo mere alkohol, der drikkes, skriver forskerne i pressemeddelelsen.
Forskere råber vagt i gevær
Opdagelserne får biostatistiker Catherine Berkey fra Brigham & Women's Hospital og Harvard Medical School til at råbe vagt i gevær.
»Vores studie antyder, at unge kvinder, som på grund af familiehistorikken allerede har en forhøjet risiko for brystkræft, bør være klar over, at det kan reducere risikoen for godartet brystsygdom, hvis de undgår alkohol,« siger hun.
»Det kan også give en reduceret kræftrisiko senere i livet,« siger Berkey, som var leder af forsøget.
For kvinder uden brystkræft i familien ser det ud til, at andre faktorer som livvidde, højde og BMI som barn spiller en rolle for denne type ikke-ondartede tilstand.
Studiet viser også, at døtre til kvinder med godartet brystsygdom har forhøjet risiko for denne tilstand.
Diskussionen om arv og miljø
»Det er svært at vurdere risikofaktorer for brystkræft op imod hinanden, men godartet brystsygdom er sådan en faktor, som øger risikoen for kræft,« siger overlæge og kræftforsker Kristina Kjærheim.
Hun mener, at det nye studie er solidt, indeholder gode data, og at den repræsenterer noget nyt.
»I de sidste par årtier har forskere dokumenteret sammenhængen mellem alkohol og brystkræft. Men det er noget nyt at kortlægge alkoholforbruget hos unge kvinder længe før, der stilles en diagnose, og så finde at forbruget modificerer risikoen for sygdom blandt dem, som allerede har en familiemæssig risiko for sygdom,« siger Kjærheim.
»Resultaterne giver belæg for at sige, at der er en sammenhæng mellem gener og miljø, altså sygdomshistorie i familien og de unge kvinders alkoholforbrug,« siger Kjærsheim.
Unge kvinder har bedst af helt at undgå alkohol
Normalt har studier af sammenhængen mellem alkohol og brystkræft haft fokus på midaldrende kvinder mellem 40 og 60 med ondartede svulster, og kun sjældent har fokus været på tidlige godartede sygdomme, som kan blive til kræft, hos de yngre.
»Alene i de sidste par år har der været rettet en større opmærksomhed blandt forskere mod at undersøge, hvorvidt yngre kvinder selv kan påvirke arvelige dispositioner for brystkræft, og hvorvidt man i væsentlig grad kan modificere risikoen for døden efter en diagnose,« siger Kjærheim.
Det nye studie er blandt de første til at undersøge alkoholindtaget hos unge kvinder i sammenhæng med risikoen for at udvikle godartet brystsygdom.
Den bygger på data fra Growing Up Today Study, hvor piger mellem 9-15 år blev fulgt helt frem til 2001 og videre undersøgt i årene 2003, 2005 og 2007.
»Det mest almindelige spørgsmål, vi får fra kvinder, som har oplevet brystkræft i familien, er, hvordan de kan forhindre, at deres døtre får sygdommen,« siger Graham A. Colditz fra Washington University School of Medicine i en pressemeddelelse.
»Ifølge vores resultater kan en sådan strategi være at reducere risikoen – eller i hvert fald undgå at øge den – ved at begrænse alkoholforbruget.«
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm