Forskning er altid en disciplin i tålmodighed, men det studie, du nu skal læse om, sprænger skalaen for, hvor meget tålmodighed man kan kræve af en forsker.
For at studiet kunne blive til, måtte studiets ledende forfatter nemlig ligge helt musestille i en MR-skanner i næsten syv timer. Hvad gør man dog ikke i videnskabens navn …
Forklaringen, på hvorfor den grad af selvopofrelse var nødvendigt, kan du læse mere om længere nede i artiklen. Først lidt om, hvad studiet handler om.
I studiet, som den tålmodige ledende forfatter står bag, kortlægger han sammen med en tysk forskergruppe for første gang nogensinde et netværk af blodkar, som gennemstrømmer knoglernes hårde yderlag.
Blodkarrene er godt gemt væk indeni knoglernes hemmelige tunnelsystemer, så selvom forskere godt vidste, at blodkarrene eksisterede, har det ikke været muligt at få et overblik over, hvor omfattende netværket er. Indtil nu.
»Vi befinder os i det 21. århundrede, så det er overraskende at finde noget, som aldrig før er blevet beskrevet i vores lærebøger,« siger det nye studies ledende forsker, Matthias Gunzer, til Videnskab.dk.
Ham der tilbragte størstedelen af en dag i en MR-skanner.
Det nye studie om fundet er udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Metabolism. Blodkarrene er kortlagt i museknogler, men det nye studie og tidligere forskning peger på, at blodkarerne også eksisterer i menneskeknogler i et vist omfang. Det nyskabte overblik over blodkarrene kan derfor være godt nyt for forskning inden for forebyggelse af blandt andet knogleskørhed.

\ Om opdagelsen
- De kortlagte blodkar er blevet døbt ‘trans-cordical vessels’ (trans-kortikale blodkar/TCV’er).
- Som navnet vidner om, løber blodkarrene inde i de kortikale knogler, som er det yderste lag af knoglevæv. Det beskytter knoglers indre og giver dem en glat, hvid overflade.
- TCV’erne hjælper blod og forskellige celletyper med at spredes hurtigt inden i kroppen.
- Det er ikke i sig selv nyt, at knoglerne indeholder blodkar, men hidtil har blodkar i det trabekulære knoglevæv midt inde i knoglen været bedst beskrevet.
Omfattende kanalsystem skjult i knoglers indre
Før vi vender tilbage til, hvordan blodkarrene muligvis kan bidrage til at forebygge knogleskørhed, kommer først et par ord om, hvordan forskerne opdagede de skjulte blodkar, som de har døbt ‘trans-cordical vessels’ (trans-kortikale blodkar/TCV’er).
Opdagelsen er et resultat af tilfældets kraft, og hvad Matthias Gunzer med et glimt i øjet selv betegner som »total fysisk inddragelse af samtlige medlemmer i forskergruppen« – ham selv medregnet.
Det hele startede, da Matthias Gunzer, der er professor ved Institut for Eksperimentel Immunologi og Billedbehandling ved Duisburg-Essen Universitet, for omkring otte år siden fik sig en overraskelse, da han skulle undersøge blodceller i underbensknoglen på en mus.
Da han, efter at have påført museknoglen fluorescerende farvestof for at gøre det lettere at se blodcellerne indeni, lagde den under et mikroskop, fik han øje på et ukendt netværk af bittesmå blodbaner, der dækkede hele det yderste lag af knoglen – det lag, som, han troede, var solidt.
Fluorescerende farvestof afslører blodbanerne. (Billeder: Nature Metabolism)
»Man skulle ellers tro, at musens anatomi efterhånden var blevet endevendt, så det var et ekstremt overraskende fund,« siger professoren i molekylær immunologi.
Da han gik på jagt i den medicinske litteratur, gik det op for ham, at denne del af musens anatomi aldrig før var blevet kortlagt. Han besluttede derfor at begynde sit eget forskningsprojekt for at komme til bunds i, hvad i alverden det var, han havde fundet.
LÆS OGSÅ: Derfor giver calcium stærke knogler

