Akupunktur ER placebo
Akupunktur placebo

Et nyt studie viser, at akupunktur kun virker på grund af placeboeffekten – men forskerne bag det har formidlet resultaterne forkert, mener Thomas Zoëga Ramsøy. (Foto: Shutterstock)

Forestil dig, at du hørte følgende:

Et medicinalfirma har selv lavet en test af et nyt præparat og sammenlignet det med en placebobehandling (for eksempel en sukkerpille). I begge behandlinger rapporterer firmaet en positiv effekt. 

Folk synes virkelig, at både medicinen og placebo-behandlingen virkede, og medicinalfirmaet finder ingen forskel mellem placebobehandlingen og den nye medicin.

Forestil dig nu, at medicinalfirmaet påstår, at disse resultater betyder, at medicinen virker, og at den nu skal godkendes til salg.

Giver det mening? Vil du købe denne medicin?

Tværtimod må man ryste på hovedet. Medicin som ikke virker bedre end en sukkerpille, kan ikke sælges.

Og lad mig allerede sige: jeg tvivler på, at denne blogpost kommer frem i medier. Journalister er i dag for fokuserede på 'short and snappy' historier, som de kan klippe-klistre ind i deres respektive aviser.

Kritisk, opsøgende og dybdeborende videnskabsjournalistik er mere eller mindre ikke-eksisterende i de fleste danske medier. Følgende skrivelse er derfor noget, der står fuldt og helt for egen regning

Akupunkturstudier får forkert omtale - verden over

Med ovenstående er det rystende at se, at et nyt studie bliver omtalt på en måde, som ikke hænger sammen med den videnskabelige virkelighed.

Selv her på videnskab.dk kan vi læse, at studiet viser, at 'akupunktur frigiver lokalbedøvende stof'.

Specielt bider jeg mig mærke i første linje:

»Det er ikke placebo, når millioner af mennesker over hele verden oplever smertelindring ved akupunktur.«

Dette er direkte forkert! For det, studiet viser, er, at der IKKE var nogen forskel på forskellige akupunkturbehandlinger og en placebobehandling.

Resultaterne biver fremstillet forkert

Sidstnævnte behandling bestod i at presse en tandpirker ned på de samme steder som ved akupunktur, men altså uden at gå ind i huden. En forsøgsperson vil dog ikke kunne mærke forskel.

I begge tilfælde finder man en effekt, men altså ingen forskel på akupunktur og tandpirkermetoden.

Derfor er det fuldstændigt forkert, at resultatet bliver fremstillet som noget, der går i favør af akupunktur som metode. Men denne fortolkning har gået sin sejrsgang verden over.

Medicinen er ikke bedre end placebopillen, men vi skal nu købe medicinen alligevel...

Derfor er det måske endnu vigtigere at påpege denne fejl. Dette studie er IKKE noget, som støtter akupunktur som metode.

Studiet viser interessante ting om smertelindring

Studiet i sig selv, oprindeligt udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature Neuroscience, er dog meget interessant.

Det giver os en ny indsigt i de forandringer i det perifere nervesystem, der sker, når kroppen reagerer på lokal skade og smerte.

Studiet øger vor forståelse af smertelindring ved at påvise den rolle, som stoffet adenosin spiller.

Forskerne viste gennem flere eksperimenter, at en smertefuld lokal påvirkning på mus medfører lokal frigivelse af ATP (adenosin trifosfat), som topper efter omkring 30 minutter.

Selve frigivelsen hænger sammen med en nedsat smertereaktion hos musene. Højere adenosin giver altså mindre smerte.

Desuden fandt man, at

  • hvis man giver en type medicin, som forlænger virkningen af adenosin, så forlænges også den smertelindrende effekt.
  • man ved at give medicin, som aktiverer adenosin A1-receptorer, finder den samme smertelindrende effekt.
  • man genetisk kan fjerne genet for adenosin A1-receptoren. I disse mus er der ingen smertelindrende virkning af medicinen.

Samlet giver disse forsøg meget solide beviser for, at lokale smerter resulterer i lokal frigivelse af adenosin. Desuden kan man konkludere, at adenosin må binde sig til adenosin A1-receptoren, som medfører en hæmning af smertereaktionen.

Dette er yderst spændende forskning, og noget vi må regne med, at forskere fremover vil studere mere nøje.

Men resten er bare spin

Men lige så godt, selve studiet er, lige galt går det, når resultaterne fortolkes. Ikke mindst afhjælpes dette af, at forskerne selv beskriver studiet som et akupunktur-studie.

Der er her tale om spin, som vi kender det fra politik, af værste slags.

Der er mange forskere verden over, som hovedrystende har måttet konstatere, at akupunktur er blevet sneget ind i selve artiklen.

De fleste, herunder neurologen Steven Novella, tilskriver slet og ret dette sjusk hos redaktøren og de personer, som læste artiklen for at godkende den.

Disse forskere, hævder Novella, har måske været mest fokuserede på selve metoden og de spændende resultater, og mindre optaget af selve 'indpakningen', som man kunne finde i artiklens introduktion.

Nåle er ikke nødvedigvis lig med akupunktur

Det er dog ingen undskyldning for, at artiklen blev godkendt og publiceret i den form, den udkom i.

Der er her tale om en flov fejl fra Nature Neuroscience's side.

Undersøgelsen er, som anført ovenfor, et meget godt studie af nervesystemets neurofysiologiske reaktion på lokal smerte.

Men bare fordi man bruger nåle (som ikke virker anderledes end tandpirkere...), så kan det næppe kaldes akupunktur.

Desuden hævder man normalt, at akupunktur virker gennem såkaldte 'meridianer'; altså ved at aktivere energibaner gennem kroppen.

At man i undersøgelsen finder noget, som er yderst lokalt virkende, er derfor meget langt fra en støtte til akupunktur.

Der er en verden til forskel fra det, resultaterne viser, og den fortolkning både forskerne og medierne gerne vil bruge.

En fejlslutning af rang

At man ikke finder nogen forskel på nålestik af forskellig art og tandpirkere (placebo), bekræfter ganske nydeligt den forskning, der er blevet lavet omkring akupunktur.

Metoden virker KUN og udelukkende på grund af placeboeffekten.

Lad os sige, at jeg stikker en nål i dig og kan måle, at adenosin-niveauet omkring stikket stiger. Dette betyder KUN, at vi nu ved, at adenosin er forbundet med nålestik.

At knytte nålestik til akupunktur er en fejlslutning af rang. Det er ikke retfærdiggjort af resultaterne, uanset hvor meget forskerne ønsker det.

Men er placebo ikke godt nok?

Mange vil så måske spørge, om det så ikke er godt nok, hvis vi har noget, som virker som placebo.

Her kan man kun sige et tydeligt nej.

Placeboeffekter er kortvarige og virker kun, hvis personen tror på metoden (og behandleren).

Placebo er en fejlslutning i hjernen. Forskning i placeboeffekter viser i dag med tydelighed, at forventningens glæde kan påvirke den måde, vi oplever noget på.

Glæden (smertelindringen) er kun relativt kortvarig og vil blive ved med at kræve behandling. Men kun så længe personen tror på, at det virker.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg. Der kan derfor forekomme personlige betragtninger, der normalt ikke optræder i Videnskab.dk's artikler.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.