Jo mere uopmærksomt, hyperaktivt og impulsivt et barn er, jo dårligere fungerer det som udgangspunkt i hverdagen.
Men der er også nogle børn med rigtig mange symptomer på ADHD, som fungerer helt fint.
Det viser et nyt studie, hvor forskere har undersøgt, om der er en klar grænse for, hvor mange symptomer på ADHD et barn skal have, før det for alvor påvirker barnets hverdag.
»Resultatet stemmer meget godt overens med anden forskning, som også har vist, at der er nogle børn, som faktisk har nok symptomer til at opfylde de symptombaserede kriterier for diagnosen ADHD, men som fungerer fint,« siger psykolog og ph.d. Trine Wigh Arildskov fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital i Region Midtjylland og Aarhus Universitet.
Hun har sammen med blandt andre professor Per Hove Thomsen lavet det nye studie, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Child Psychology and Psychiatry.
Studiet er baseret på spørgeskemabesvarelser fra 2044 forældre til helt almindelige børn i 1. 2. og 3. klasse i Aarhus Kommune.
Forældrene har udfyldt et spørgeskema om barnets ADHD-symptomer og et andet, som viser, hvordan barnet fungerer og trives. I alt 39 af børnene havde en ADHD-diagnose.
\ Det er forældrene blevet spurgt om
I skemaet, som måler ADHD-symptomer, skal forældrene rate 18 symptomer fra ‘0 - meget sjældent eller aldrig’ til ‘4 - meget ofte’. For eksempel hvor ofte barnet:
‘Farer omkring i situationer, hvor det ikke er passende’ eller ‘Bliver let afledt eller distraheret’.
I skemaet, som måler funktionsniveau - altså hvor godt barnet fungerer i dagligdagen - rater forældrene 6 forskellige områder, hvor barnet kan have og give problemer. For eksempel:
‘Skaber problemer mellem forældrene’, ‘Problemer med at holde på venner’ eller: ‘Mit barn har svært ved at følge med i skolearbejdet’.
Ingen klar grænse for, hvornår symptomer giver problemer
Hvorfor i alverden skulle forældre til helt almindelige børn pludselig sætte tal på ADHD-symptomer, tænker du måske.
Det skulle de, fordi forskerne med det nye studie godt ville finde ud af, om der er en meget klar skillelinje, hvor man kan sige:
Når et barn er præcis så hyperaktivt, uopmærksomt og impulsivt - altså har en helt bestemt mængde symptomer på ADHD - så bliver det påvirket i dagligdagen.
»Man kunne umiddelbart forestille sig, at der var en ret præcis skillelinje, hvor man kunne kunne sige: 'Ved så mange symptomer er ens funktion og trivsel væsentligt nedsat'. Men det var der bare ikke. Generelt er det en glidende overgang. Jo flere symptomer, jo mere påvirket er ens funktion i dagligdagen,« siger Trine Wigh Arildskov.
Men der er altså ingen klar grænse, hvor forskerne kan sige: Har man så og så mange symptomer, er man velfungerende, og har man flere, er man ikke velfungerende.
»Det er ikke på samme måde som med et ben, hvor man kan sige, at enten har du brækket det, eller også har du ikke. Inden for psykiatrien er der glidende overgange. Vi er nødt til at se meget individuelt på hvert enkelt barn, når vi diagnosticerer ADHD,« siger professor i børne- og ungdomspsykiatri Niels Bilenberg.
ADHD udvikles i samspil med omgivelser
Udover at være professor på Syddansk Universitet er Niels Bilenberg også leder af Center for ADHD i Region Syddanmark, hvor man møder mange børn med ADHD.
\ Fakta om ADHD-diagnosen
De tre kernesymptomer ved ADHD er:
- Impulsivitet
- Hyperaktivitet
- Uopmærksomhed
Ud over de symptomer skal barnet også have tilstrækkeligt store problemer i dagligdagen. Et barn, som fungerer helt fint, vil ikke få en ADHD-diagnose.
Når et barn bliver udredt for ADHD vil lægen både tale med barnet og bede forældre og eventuelt lærere udfylde de skemaer, forskerne har brugt i studiet.
Altså skemaet, som kortlægger symptomer i dagligdagen, og skemaet, som kortlægger, hvor godt eller dårligt barnet fungerer.
Kilde Sundhed.dk
Studiet understreger, at ADHD udspiller sig i et samspil mellem barnet og omgivelserne, siger Niels Bilenberg, som ikke har taget del i det nye studie.
»Det bliver hele tiden diskuteret: Er ADHD en genetisk iboende tilstand, eller er det et kulturelt fænomen. Det er nok en mellemting. Et barn kan være født med øget risiko for at få ADHD, men hvis det bliver håndteret og rummet rigtigt, så bliver det barn måske aldrig et ADHD-barn,« siger han.
Det kan muligvis forklare, at nogle børn med mange symptomer, fungerer helt fint. I alt 35 af de 1.991 undersøgte børn i studiet havde mange symptomer på ADHD, men var ikke påvirket af det i hverdagen.
»Det kan være, at nogle børn har lært strategier, så de kan kompensere for deres symptomer. Måske er der i skolen eller derhjemme nogle tiltag, som gør, at man godt kan håndtere barnet,« siger Trine Wigh Arildskov.
Nogle børn med få symptomer trives dårligt
Omvendt er der også nogle børn i studiet, som ikke har ret mange symptomer på ADHD, men som trives og fungerer meget dårligt. Det gjaldt 28 af børnene.
En oplagt forklaring på det, kan være, at børnenes trivsel og funktionsniveau er påvirket af noget andet end ADHD-symptomer, vurderer både Niels Bilenberg og Trine Wigh Arildskov.
»Nogle gange får vi børn ind, som fungerer rigtigt dårligt, men de har faktisk ikke ADHD. Så er der nogle andre årsager til, at de ikke fungerer,« siger Niels Bilenberg.
\ ADHD i tal i Danmark:
- Cirka 1-3 procent af voksne i Danmark har ADHD, og der er flere mænd end kvinder.
- 2-3 procent af skolebørn i Danmark har ADHD
- Cirka 80 procent af børn henvist til behandling for ADHD i Danmark er drenge, men befolkningsundersøgelser viser, at drengene udgør ca. 60 procent af børn med ADHD.
- Forældre og søskende til børn med ADHD har 2-8 gange større risiko for selv at have ADHD.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og ADHD-foreningen
Besvarelserne fra de 1.991 børns forældre afslørede også et tredje interessant fænomen.
Nogle af de børn, som var diagnosticeret med ADHD - 39 børn i alt - så umiddelbart ikke ud til at være påvirket nok i hverdagen til at kunne opfylde kriterierne for diagnosen, i hvert fald ikke på det tidspunkt, hvor forældrene deltog i spørgeskemaundersøgelsen.
Studiet sætter endnu en streg under, at ADHD er en kompleks størrelse.
»Diagnosen ADHD er en kombination af symptomer, og at nogen synes, man er negativt påvirket af det,« siger Niels Bilenberg.
Derfor er det meget vigtigt, at læger er ekstremt grundige med at udrede både symptomer, og undersøge hvor store problemer et barn har i dagligdagen, før det får diagnosen ADHD, understreger begge forskere.
\ Læs mere
\ Kan man være sikker på, at forældre svarer rigtigt?
Kan man være sikker på, at forældre svarer rigtigt?
I det nye studie har forskerne givet børnene en ADHD-score og en funktionsscore (altså hvor godt eller dårligt barnet fungerer og har det i dagligdagen) ud fra forældrenes besvarelser omkring børnene.
De har altså ikke selv været ude og observere børnene for at tjekke, om forældrenes svar afspejler sig i børnenes opførsel og trivsel.
Ifølge Niels Bilenberg er forældrerapportering dog en anerkendt metode, som forskning peger på, er den mest valide til at vurdere mindre børn.
»Selv om du som forælder svarer ud fra, hvad du tænker er normalt, og dermed måske overser unormal opførsel hos dit barn, så er det den bedste metode, vi har til at vurdere børn,« siger han.
I nogle studier spørger man i stedet skolelærere. Fordelen ved det er, at de har et indblik i børn generelt, og derfor er bedre til at se, hvis et barn er overdrevent impulsivt eller uopmærksomt i forhold til sin alder. Men omvendt ser de ikke barnet i lige så mange sammenhænge som forældrene.
