Et stort dansk registerstudie viser store forskelle på udskrivningen af ADHD-medicin. Generelt påbegynder børn, hvis forældre kun har folkeskolen som højeste uddannelse, langt oftere behandling med ADHD-medicin end børn af forældre med en universitetsuddannelse.
Derudover viser det nye studie også, at jo yngre moren var, da hun fik barnet, jo større er sandsynligheden for, at barnet får ADHD-medicin. Det samme gælder, hvis barnet kun bor sammen med en forælder, og hvis den ene eller begge forældre har en psykisk sygdom.
»Jeg synes, det er bekymrende. Det kan tyde på, at lægerne udskriver ADHD-medicin til nogle børn for manglende social tilpasning, uden børnene nødvendigvis er syge,« siger Helle Wallach-Kildemoes, ph.d. MPH og adjunkt på Sektion for Samfundsfarmaci, Institut for Farmaci, det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Hun er hovedforfatter til det nye studie, som er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Developmental and Behavioral Pediatrics.
Sværere at støtte i skolen
I studiet har forskerne ved hjælp af de danske registre fulgt 813.416 børn mellem 5 og 17 år fra 1. januar 2010 til 31. december 2011, altså to år i alt.
Børnene havde ikke tidligere været i behandling med psykiatrisk medicin eller haft en psykiatrisk diagnose. Ved hjælp af lægemiddelregisteret kunne forskerne se, at 5,54 ud af 1.000 børn påbegyndte ADHD-medicin pr. år, men med stor regional variation.
I alle regioner er der flere drenge end piger, som får ADHD-medicin. Og i alle regioner er der markant flere med lavtuddannede forældre, som får ADHD-medicin sammenlignet med børn af forældre med længere uddannelser. Men i de regioner, hvor man hyppigst udskriver ADHD-medicin til børn, er den sociale forskel mest markant.
»Vi har valgt at fokusere på længden af forældrenes uddannelse/skolegang ud fra den hypotese, at de børn, som man får mistanke om, har ADHD, ofte er dem, der ikke fungerer i skolen – og at det måske ikke kun er et spørgsmål om arvelighed, men også et spørgsmål om hvorvidt forældrene er i stand til at støtte børnene i skolen, fordi de selv ikke har gået ret meget i skole, eller har overskud til det som enlige forældre,« siger Helle Wallach-Kildemoes.
Når forældrene har sværere ved at støtte barnet i skolen, er der større risiko for, at barnet klarer sig dårligt og måske større sandsynlighed for, at skolen får mistanke om ADHD.
Psykosocial indsats i stedet for medicin
Ifølge Helle Wallach-Kildemoes så kan ADHD-medicin primært symptomlindre, så børnene måske bedre kan koncentrere sig i skolen.
Men medicinen kan også have ubehagelige bivirkninger som for eksempel søvnproblemer, medicinafhængighed og muligvis også at barnets højdevækst hæmmes.
»Medicin er noget, man skal bruge med varsomhed – specielt til børn. Jeg tror, det er enormt vigtigt at overveje om nogle af disse børn reagerer på, at de har det svært og klarer sig dårligt i skolen,« siger Helle Wallach-Kildemoes.
Efter hendes mening bør man i højere grad tænke i en psykosocial indsats i stedet for medicin.
(Foto: Shutterstock)
»Og så skal vi overveje, hvordan skolesystemet kan støtte børn med forældre, som har sociale udfordringer og muligvis ikke kan magte at støtte børnene i skolen,« understreger hun.
Arv spiller ind
Videnskab.dk har præsenteret de nye resultater for to psykiatere. Professor i psykiatri på Syddansk Universitet og leder af ADHD-centeret i Psykiatrien i Region Syd, Niels Bilenberg, og overlæge i psykiatrien i Region Nordjylland, Ib Rasmussen.
Ingen af de to har taget del i det nye studie.
De to psykiatere har en anden forklaring på, hvorfor flere børn af socialt dårligt stillede forældre får ADHD-medicin.
»Omkring halvdelen af årsagen til ADHD ligger i en genetisk fejlkodning i de receptorer, som styrer hjernens funktion. Derfor er der en ophobning af ADHD i bestemte familier. I de familier, hvor der er mindre tendens til at uddanne sig og større tendens til at klare sig dårligere i skolen, er der måske også en større forekomst af ADHD,« siger Niels Bilenberg.
Det er Ib Rasmussen fra Region Nordjylland enig i.
»ADHD er en arvelig sygdom, og ADHD vanskeliggør dét at tage en uddannelse. Det kan være en del af forklaringen på, at børn af lavtuddannede forældre får mere medicin end børn af forældre med en højere uddannelse,« siger han.
Niels Bilenberg vurderer desuden, at en del forældre med kortere uddannelse, måske heller ikke er lige så gode til at give deres børn udfordringer i barndommen.
»Hjernen modnes med omsorg og fornuftige udfordringer til barnet. Vokser man op i en familie uden så mange ressourcer, så er der sandsynlighed for, at hjernen heller ikke vil udvikle sig så meget,« siger han.
Stor forskel fra region til region
Tallene i studiet viser, at det svinger meget fra region til region, hvilke og hvor mange børn, der får ADHD-medicin.
Region Nordjylland medicinerer mest og Region Syd mindst.
Samtidig er Region Nordjylland det sted, hvor forældrenes uddannelsesniveau spiller størst rolle i forhold til udskrivningen af ADHD-medicin.
I Region Nordjylland får 15,52 ud af 1.000 børn med lavtuddannede forældre ADHD-medicin. Mens samme tal i Region Syd kun er 5,40 ud af 1.000.
(Foto: Shutterstock)
I Region Nordjylland er det altså næsten tre gange så mange børn med lavtuddannede forældre, som påbegynder ADHD-medicin sammenlignet med Region Syd.
I Region Nordjylland er der dobbelt så stor sandsynlighed for, at et barn får ADHD-medicin, hvis forældrene kun har taget folkeskolen sammenlignet med, hvis forældrene bare har taget gymnasiet eller HF. For Region Syd er forskellen langt mindre.
»De steder, hvor man medicinerer mest, er også de steder, hvor der er de største sociale udsving. Det tyder på, at det kan være noget i den lægelige kultur, som gør, at man er mere rundhåndet med at udskrive medicin. Også holdning og ressourcer i skolen kan have en betydning,« siger Helle Wallach-Kildemoes.
Flere ADHD-børn opdages ved god psykiaterdækning
Niels Bilenberg, kan et stykke hen ad vejen godt tilslutte sig Helle Wallach-Kildemoes betragtning om kulturforskelle.
Efter hans mening kan noget af forklaringen også ligge i hvor let adgang, der er til børne- og ungdomspsykiatriske læger.
»Groft kan du sige, at jo lettere adgang, der er til psykiatere, jo flere får medicin. Måske er der mange på banen i forhold til at udskrive ADHD medicin til børn i Region Nordjylland,« siger han.
Overlæge i Region Nordjyllands Psykiatri, Ib Rasmussen er enig i psykiatriprofessorens analyse.
»Når der er en forholdsvis høj udskrivning af ADHD-medicin til børn i Region Nordjylland, kan det blandt andet skyldes, at vi opdager flere børn med diagnosen og dermed også behandler flere børn – både med medicin og med pædagogisk behandling i kommunerne,« siger han.
Et vigtigt studie
Helle Wallach-Kildemoes er enig med de to psykiatere i, at arv også spiller en rolle, men mener alligevel, at det er vigtigt at tage diskussion om ADHD.
»Får socialt udsatte børn mere ADHD medicin, fordi de har arvet ADHD-syndromet fra deres forældre. Eller er der også en tendens til at udskrive medicinen til børn, der ikke passer ind i skolesystemet – specielt i de regioner, der udskriver meget medicin,« siger hun.
Det samme gør sig gældende ved spørgsmålet om, hvorfor flere drenge end piger får ADHD-medicin. Er det fordi flere drenge har ADHD, eller er skolesystemet ikke gearet til de mere rastløse drenge?
»Man kan ikke udelukke, at skolen og samfundet kommer til at sygeliggøre nogle børn, som bare ikke passer ind i systemet. Jeg synes, vi skal bruge det her studie til selvransagelse. Er vi tilbøjelige til at se ADHD mere, alene fordi barnet kommer fra en socialt dårligere stillet familie? Så bør vi selvfølgelig stramme op,« siger Niels Bilenberg.
