Selvsikre forældre giver ADHD-børn bedre liv

Først siger man det én gang. Så igen. Og så én gang til. »Tag nu den flyverdragt på!«

Da Monas nu otte-årige søn Emil for halvandet år siden fik konstateret ADHD, gav det pludselig mening, hvorfor Emil havde så svært ved at koncentrere sig, og hvorfor han af og til blev så vred.

Men diagnosen bragte nye udfordringer med sig. ADHD-børn får ofte et anstrengt forhold til voksne, som skælder ud og ikke forstår, hvorfor børnene ikke bare gør, som der bliver sagt.

De har også større risiko for at rode sig ud i kriminalitet og stofmisbrug. Derfor er det vigtigt som forælder at kunne håndtere børnenes udfordringer og forebygge, at noget sådant sker.

\ Læs mere

Hjælper det børn med ADHD at træne forældrene?

Et nyt dansk publiceret studie i tidsskriftet Journal of Attention Disorders viser, at forældre føler sig bedre i stand til at håndtere barnets symptomer, hvis de får et kursus i, hvordan man bedst er forælder til et barn med ADHD. Det kan mindske barnets ADHD-symptomer.

»Forældrene oplever, at de forstår deres barns udfordringer, og at de har nogle redskaber, de kan bruge, så de ikke bare skælder ud eller føler sig hylet ud af den. Når vi øger deres kompetenceoplevelse, falder børnenes symptomer også. Man kan godt leve et godt liv med ADHD. Det handler bare om at komme derhen,« siger Marie Louise Rimestad, som er ph.d. ved Center for ADHD og førsteforfatter til det nye studie.

Hverdagen bliver nemmere

Mona er en af de forældre, som har fået forældretræning gennem dét kursus på Center for ADHD, der har været under forskernes lup.

Hun og hendes familie meldte sig selv til kurset umiddelbart efter, at sønnen Emil fik konstateret ADHD. Sammen med andre familier gik de i løbet af et halvt år til gruppemøder, hvor uddannede psykologer i træningsprogrammet 'De Utrolige År' gav forældrene pædagogiske redskaber til at håndtere deres børns vanskeligheder.

»Det gælder om at have mange gode stunder sammen, hvor det er Emil, der bestemmer, hvad legen skal omhandle. Når vi så har en udfordring, har jeg sat i banken til, at han er mere samarbejdsvillig over for mig,« fortæller Mona om en af de metoder, hun nu bruger i opdragelsen af Emil.

»Det kan også være med belønningsskemaer, hvor han for eksempel får et kryds, når han har taget tøj på, og når han så har et bestemt antal krydser, udløser det en belønning. Sådan nogle forskellige ting gør, at hverdagen bliver nemmere.«

Forældre vurderer selv, at kurser virker

For at måle effekten af kurserne stillede forskerne spørgsmål til alt fra børnenes vanskeligheder, til hvordan forældrene håndterede opdragelse og udfordringer i hverdagen.

Forældrene besvarede spørgeskemaerne før, undervejs og efter kurset, og forskerne kunne konstatere, at noget af det mest betydningsfulde for fremgang var, at forældrene følte sig mere sikre i at håndtere deres barns vanskeligheder.

\ Læs mere

Skydeidræt kan måske hjælpe børn med ADHD

»Det, der forklarer 81 procent af barnets ADHD-symptom-reduktion, er, at forældrene føler sig mere kompetente. Vi tænker, at det både handler om, at man forstår barnets vanskeligheder, men også at man faktisk har nogle strategier. Man ved, hvordan man skal give en god besked, og man ved, hvordan man skal lave konsekvenser uden hele tiden at være hende, der skælder ud og råber,« siger Marie Louise Rimestad.

Det genkender Mona hos sin egen familie.

»Det sker desværre stadig indimellem, at Emil bliver vred og ikke kan få sig selv rolig igen, men når jeg så møder ham på den rigtige måde, kan jeg mærke, at perioderne er kortere. Før i tiden kunne det tage rigtig lang tid, og det var svært at få ham i dialog igen. Nu har jeg lært, hvordan min adfærd smitter af på hans adfærd,« siger Mona.

Interessant studie

At hele 81 procent af ændringen i børnenes ADHD-symptomer kan forklares med større selvtillid hos forældrene, er en interessant konklusion, mener læge og ph.d.-studerende, Pernille Darling Rasmussen.

Hun forsker selv i forældre-barn-relationens betydning for barnets ADHD-symptomer, og derfor taler det nye studie lige ind i hendes hjerteblod.

»Man ved, at det kan føre til en selvforstærkende og uhensigtsmæssig adfærd fra både barn og forælder, hvis enten barnet har en medfødt sårbarhed, eller forælderen ikke møder barnet, som det har brug for.«

»Her kunne det så tyde på, at de får skabt det modsatte – en positiv udvikling, der starter ved, at en intervention reducerer symptomer, og det giver forældrene et boost på selvtilliden omkring deres rolle som forælder. Nu er det så spændende, om det er en fortsat positiv udvikling,« siger Pernille Darling Rasmussen, som arbejder i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland.

Muligvis kun ressourcestærke på kursus

Selvom meget tyder på, at kurser til forældre kan være godt for hele familien, er det svært at sige, præcis hvem der har mest gavn af forældretræningen, fortæller Pernille Darling Rasmussen.

\ Læs mere

ADHD: Er en gåtur i parken lige så effektiv som medicin?

I studiet sammensatte forskerne nemlig ikke en varieret deltagergruppe, men i stedet var det deltagerne selv, som henvendte sig for at få hjælp.

»Det giver selvfølgelig den ulempe, at det kan være en særlig gruppe, der har henvendt sig, og vi ved ikke noget om dem, der ikke har henvendt sig. Er det en meget stor gruppe, eller er det den allerdårligst fungerende andel? Man kan spekulere i, at det er dem, der ville være mindre modtagelige over for interventionen, der heller ikke melder sig,« siger Pernille Darling Rasmussen.

Usikkert om kurser virker på lang sigt

Det er heller ikke sikkert, hvordan kurserne virker på lang sigt, fortæller begge forskere.

»Det er på den lange bane, det bliver spændende – både om en intervention som denne har en varig effekt på børnenes funktionsniveau, men også om de indledende fund holder,« siger Pernille Darling Rasmussen.

Det er dog også i forskernes kikkert, at der skal følges op, og ifølge Marie Louise Rimestad er det ikke usandsynligt, at kurserne forbedrer familiernes liv på lang sigt.

»Det, vi sigter mod, er, at når man træner forældrene i at håndtere de her specifikke vanskeligheder, er det en varig behandling på den måde, at det kan forældrene blive ved med at gøre – også når barnet bliver ældre og får nogle andre udfordringer. Så har forældrene nogle grundprincipper, de kan reagere efter,« siger Marie Louise Rimestad.

»Det bedste, vi nogensinde har gjort«

Hjemme hos Mona tror de på, at kurserne har gjort familiens fremtid lysere.

»Det har virkelig været dejligt, og jeg er så lykkelig for, at vi har været med. Det er noget af det bedste, vi nogensinde har gjort,« siger Mona og fortsætter:

»Når det kommer til ADHD, siger man, at en tredjedel af behandlingen er det pædagogiske, en tredjedel er miljø og den sidste tredjedel er medicin. Jeg har fået rigtig meget pædagogik og miljø med i det her, så jeg kan skabe nogle bedre rammer for Emil.«

\ Læs mere

ADHD øger sandsynligheden for at blive forælder som teenager

At kurset har skabt mere ro hos familien, glæder Marie Louise Rimestad:

»De her familier skal ikke gå igennem en masse, der ikke er effektivt. De er pressede i forvejen, så de skal bruge alle deres ressourcer på dem selv og på at få deres barn i trivsel.«