Vi nyser alle på hver vores helt unikke måde.
Et nys er en beskyttende refleks, som vi ikke kan styre, og som har til formål at rense luftvejene for noget indtrængende som forurening, pollen eller et andet fremmedlegeme.
Sammenlignet med det tunge åndedræt under træning er trykket i luftvejene, når vi nyser, mere end 30 gange større. Estimater af, hvor hurtigt et nys bevæger sig, varierer fra 5 meter i sekundet (18 kilometer i timen) til mere end 42 meter i sekundet (150 kilometer i timen).
Nogle gange kan man stoppe et nys ved at holde sig for næsen eller trykke nedenunder den. Det hænger sammen med den såkaldte 'port-kontrol'-smerteteori (eller 'gate control'-teorien) og idéen om, at vi kan ændre neurale reaktioner med ekstern stimulation.
Men når vi tager højde for nysets hastighed, er det nok ikke verdens bedste idé at bremse det, når det først er undervejs.
En ufrivillig refleks
Et nys starter, når sensoriske nerver i næsen stimuleres af en irritationskilde som allergener, virus, bakterier eller endda væske.
De sensoriske nerver fører information m irritationskilden op til hjernen, og når en tilstrækkelig stor mængde af irritationssignaler når hjernen, udløses nyserefleksen.
Et nys består først af en dyb indånding og en ophobning af tryk i luftvejene.
Så trækker mellemgulvet og ribbensmusklerne sig sammen, og vi lukker øjnene reflektorisk og udånder dybt. Det er 'aaaaa' og 'tjuuu' faserne af et nys.
I løbet af nysets udåndingsfase bliver tungen løftet op i ganen, så mundhulen lukkes af. Derfor bliver luften for det meste presset ud gennem næsen, så vi kan slippe af med irritationskilden, der er skyld i, at vi nyser. 'Tjuuu'-lyden er tungens refleksive berøring af gangen.
Trigeminus-nerverne
Trigeminus-nerverne er de største af vores 12 kranienervepar og de største sansenerver i kroppen.
Venstre og højre trigeminus-nerve transporterer sensorisk information fra ansigtet til hjernen, eksempelvis signaler om berøring, smerte og irritation, sensorisk information fra ansigtshuden og fra indersiden af næse og mund.
I hver trigeminus-nerve er der tusindvis af individuelle nervebaner, der hver beskæftiger sig med en bestemt type sensorisk information.
Det sensoriske nervesystem fører impulser til rygmarv og hjerne og herfra videre til de sensoriske områder i den grå hjernebark, hvor impulserne registreres.
De sensoriske nerver, der registrerer smerte og signaler om irritationskilder, er smalle, mens nerverne, der viderebringer berøringsinformation, er bredere og hurtigere.
I rygmarven kommunikerer disse nerver med hinanden via inter-neuroner, før de sender deres beskeder til hjernen. Inter-neuronerne udgør 'porten' i 'port-kontrol'-teorien om smerte.
En nerve, der bærer et smertesignal, beder inter-neuronet om at 'åbne porten', så smertesignalet kan nå hjernen. Men de større nerver, der kommunikerer berøringsinformation, kan 'lukke porten' og blokere smerteinformationen, der er på vej til hjernen.
Det er grunden til, at vi ved at gnubbe et område, der gør ondt, kan reducere følelsen af smerte.
\ Læs også
Et studie viser for eksempel, at stimulering af trigeminus-nerverne gennem bevægelse af kæben reducerede tandsmerter.
Det kan vi desuden selv observere, når babyer instinktivt bider i ting eller hiver sig i øret, når de er ved at få tænder. Disse handlinger kan stimulere trigeminus-nerverne og dermed reducere smertesignaler via 'port-kontrol'-mekanismen.
Bør vi bremse et nys?
Der er mange forslag til, hvordan man kan stoppe et nys, blandt andet at trække i øret, presse tungen op mod ganen eller bagsiden af tænderne, røre ved næsen eller endda stikke fingeren op i næsen.
Det stimulerer alt sammen trigeminus-nerverne for at fortælle inter-neuronerne, at de skal 'lukke porten'. Det kan blokere signalerne fra irritationskilderne i at nå hjernen og udløse et nys.
Hvad hvis en irritationskilde i næsen har udløst en nyse-reaktion, men du er et sted, hvor det er upassende at nyse - skal du så forsøge at stoppe det?
Ved at lukke munden eller næsen under et nys øger du trykket i luftvejene 5 til 20 gange i forhold til et normalt nys. Uden mulighed for at slippe ud, søger dette tryk andre steder hen, og det kan beskadige øjne, ører eller blodkar.
\ Læs også
Selvom risikoen er lav, har man før set tilfælde, hvor et tilbageholdt nys har resulteret i en hjerneaneurisme, en bristet strube og en kollapset lunge. Derfor er det nok bedst at forsøge at forhindre nyserefleksen ved at behandle allergier og irritationskilder.
Hvis det ikke lykkes, er det bedste råd at stå ved din helt personlige og unikke nysestil og sørge for, at det meste, der kommer ud af næse af mund, finder vej ind i en serviet eller et lommetørklæde.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
