Mavesmerter, træthed og galdesten er nogle af de symptomer, som mange oplever efter at have fået foretaget en fedmeoperation. Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet.
»68 procent af de fedmeopererede havde kontakt med deres egen læge for nogle af de symptomer, som kan skyldes fedmeoperationen. Der er en relativt stor procentdel. Samtidig sagde 87 procent, at de havde det bedre eller meget bedre, end før de blev opereret,« siger ph.d.-studerende Sigrid Bjerge Gribsholt, der er hovedforfatter på studiet og forsker ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.
Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift JAMA Surgery.
89 procent oplever symptomer
I studiet har forskerne sendt spørgeskemaer ud i Region Midtjylland til alle, som har fået den mest udbredte fedmeoperation, gastric bypass, mellem 2006 og 2011. Du kan læse mere om operationen i boksen under artiklen.
1.429 opererede er blevet spurgt ind til komplikationer som mavesmerter, diarré, træthed, galdesten, nyresten, lavt blodsukker, dumping (ubehag efter et måltid) og neurologiske symptomer som snurren i fingrene.
De fleste af ubehagelighederne er ikke registreret noget sted i forvejen, for de offentlige registre indeholder kun informationer om de personer, der er blevet indlagt på et hospital.
Resultaterne viser, at hele 89 procent af de adspurgte oplevede et eller flere symptomer, som kan være relateret til turen under kniven, mens 68 procent havde søgt lægehjælp. Til sammenligning havde 79 procent i en kontrolgruppe af overvægtige, der ikke var blevet opereret, de samme problemer, og 35 procent havde søgt lægehjælp.
»Tidligere studier har sædvanligvis set på de her symptomer et ad gangen, og lægger man de tal sammen, er vores tal egentlig ikke så overraskende. Men der er ikke nogen, der har kigget på dem samlet før, og det er nok det, der gør, at tallet virker lidt voldsomt,« forklarer Sigrid Bjerge Gribsholt.
»Man skal være opmærksom på de her patienter«
\ Studiets resultater i tal
1.429 patienter, der havde fået en gastic bypass mellem 2006 og 2011, besvarede spørgeskemaet.
Det giver en svarprocent på 64 procent.
88 procent oplevede et eller flere af de undersøgte symptomer.
I kontrolgruppen af svært overvægtige, der ikke var blevet opererede, oplevede 79 procent samme symptomer.
68 procent havde været i kontakt med sundhedsvæsnet på grund af mulige bivirkninger modsat 35 procent i kontrolgruppen.
29 procent havde været indlagt. I kontrolgruppen var tallet syv procent.
87 procent fortalte, at de generelt havde det bedre efter operationen, mens otte procent havde det værre.
Ifølge Sigrid Bjerge Gribsholt er et studie som dette vigtigt, netop fordi overvægt er et stort problem.
»Studiet viser, at vi skal lede efter behandlinger med færre bivirkninger. Det kan enten være kirurgiske eller helt andre behandlinger. Fedmekirurgi skal stadig være en behandlingsmulighed nu, for der findes ikke andre metoder nu, som kan hjælpe de sværest overvægtige,« siger Sigrid Bjerge Gribsholt.
Indtil det er lykkedes, anser hun det som vigtigst, at lægeverdenen bliver bedre til at være opmærksom på de bivirkninger, som de nyligt opererede oplever.
»Dumping er for eksempel noget, som ofte bliver overset, selvom det kan behandles. Man skal også være opmærksom på, at hvis patienterne har mange symptomer, kan det føre til depression,« siger Sigrid Bjerge Gribsholt.
Professor på Københavns Universitet Jens Juul Holst, som ikke har deltaget i studiet, er enig i, at der skal passes bedre på de mennesker, som opnår en lavere vægt med hjælp fra kirurgien.
»Efter operationen skal folk holdes i hånden. De skal have målt deres blodprocent, de skal have set på deres knogler. Men der er også symptomer, man ikke kan forhindre i at opstå – for eksempel kan galdesten som følge af vægttab,« siger Jens Juul Holst.
Svært at vurdere, om symptomerne skyldes operationen
Jens Juul Holst synes, at studiet er et »udmærket indlæg i debatten,« men mener samtidig, at studiet har en metodisk svaghed med kontrolgruppen af svært overvægtige, som ikke har fået det kirurgiske indgreb.
»Det er et ret stort problem, at kontrolgruppen i gennemsnit er 10 år yngre, end dem der har fået operationen. Der er fandens stor forskel på folk på 37 år og 47 år,« siger Jens Juul Holst.
\ Fakta
BMI Body Mass Index er i dag den mest udbredte metode, når man vil have en pejling af, om man vejer for lidt, for meget eller lige tilpas.
Du finder dit BMI ved at dividere din vægt i kilo med din højde i meter gange med sig selv (kg/m x m)
Hvis din BMI er under 18,5, er du undervægtig. BMI 18,5-24,9: Passende vægt BMI 25-29,9: Overvægtig BMI 30 eller mere: Meget overvægtig
Han gør det dog klart, at det er svært at lave en perfekt sammenlignelig kontrolgruppe. Derfor er det også svært med sikkerhed at vide, om symptomerne virkelig skyldes bivirkninger ved operationen, eller om de kommer af andre grunde.
»I studiet har 89 procent symptomer, mens 79 procent i kontrolgruppen har symptomer. Når man normalt laver studier på folk med sukkersyge og overvægtige, så har de næsten alle en bivirkningsfrekvens på omkring 90 procent, så det er svært at vide, om symptomerne skyldes operationerne. Det er fint at lave denne slags statistik, men man skal være varsom med fortolkningen,« siger Jens Juul Holst.
Fedmeoperationer kan kurere diabetes og nedsætte dødelighed
Studiet viser ikke kun den mulige skyggesiden af fedmeoperationerne. 87 procent af respondenterne fortæller nemlig, at deres velbefindende er steget efter det kirurgiske indgreb. Det mener begge forskere er vigtigt at holde sig for øje.
»Fedmeoperationerne får patienterne til at miste 35 procent af deres vægt, så de taber sig rigtig flot. I hvert fald 70 procent har ikke længere diabetes,« siger Sigrid Bjerge Gribsholt og tilføjer, at hun også har lavet undersøgelser, der viser, at dødeligheden efter gastric bypass er helt nede på 0,04 procent i Danmark. Det er nogle af de bedste resultater i verden.
Jens Juul Holst mener, at selvom det er relevant at følge op på de nyligt opererede, så de ikke oplever for mange bivirkninger, burde man give flere lov til at få operationen.
»I Danmark er kravene blevet strammet for, hvornår man må få en fedmeoperation. Danmark har en besynderlig politik på det her område. Der er brug for, at alle med en BMI på over 35 og som er i risiko for at udvikle eller allerede har sukkersyge får tilbudt operationen uden at lave skræmmekampagne,« siger Jens Juul Holst og tilføjer:
»Der er for nyligt lavet en svensk undersøgelse, som viser, at dødeligheden for voldsomt overvægtige kan reduceres med 58 procent i forhold til ikke-opererede. Hvis man kan hjælpe sådan en patient med at øge chancen for at overleve, så har man et argument, der overgår, at man kan få lidt ondt i maven efter operationen«.
\ Kilder
- Sigrid Bjerge Gribsholts profil (AU)
- Jens Juul Holsts profil (KU)
- ‘Prevalence of Self-reported Symptoms After Gastric Bypass Surgery for Obesity’, 2016, JAMA Surgery, doi: 10.1001/jamasurg.2015.5110
- ‘Cardiovascular disease and mortality in patients with type 2 diabetes after bariatric surgery in Sweden: a nationwide, matched, observational cohort study’, 2015, Lancet Diabetes Endocrinol, doi: 10.1016/S2213-8587(15)00334-4
\ Gastric bypass
Der findes flere typer fedmeoperationer, men den mest udbredte i Danmark hedder gastric bypass.
Under operationen laver lægerne en lille lomme i mavesækken og syr tarmen op til lommen, så føden ikke kommer ind i mavesækken, men i stedet kommer direkte et stykke ned i tarmen.
Det gør, at man ikke optager føden på samme måde som før, hvilket fører til, at man taber sig.
For at få en fedmeoperation i Danmark skal man enten have en BMI på over 50 eller en BMI over 35 samt lide af følgesygdomme som for eksempel type 2 diabetes eller søvnapnø.
I 2011 blev kravene til at få en fedmeoperation i Danmark strammet. Siden har langt færre fået operationen.
I 2008 fik 1.909 danskere en fedmeoperation, i 2010 fik 4.387 danskere en fedmeoperation, i 2012 fik 1.288 en fedmeoperation og i 2014 var tallet 637.
Kilde: Sigrid Bjerge Gribsholt og Statens Serum Institut