Pincetter og sakse ligger sirligt og afsprittede klar på række bag en glasskærm, der skal holde bakterier på afstand. En petriskål er fyldt med en rødlig væske, der skal sørge for at holde griseøjet fugtigt, når det inden længe bliver leveret.
Griseøjne spiller en afgørende rolle i Asbjørn Cortnum Jørgensens ph.d.-projekt. Han er i gang med at finde en løsning, der skal give blinde synet tilbage, og hvis han skal kunne bruge griseøjnene til noget, er det vigtigt, at de er så friske som muligt.
»De tørrer hurtigt nok ud, som det er,« siger Asbjørn Cortnum Jørgensen, mens han går frem og tilbage på laboratoriet og venter på, at fire griseøjne skal finde vej fra Danish Crown i Horsens til laboratoriet på Aarhus Universitet.
Det er en kamp mod tiden, for når grisen er slagtet og øjet fjernet, bliver blod- og iltforsyningen kappet, og derfra begynder vævet at dø.
Vil kombinere to teknikker
Asbjørn Cortnum Jørgensen er 26 år og ph.d.-studerende med baggrund i molekylærmedicin. Siden august 2023 har han arbejdet på et projekt, der skal give blinde synet tilbage. Han vil kombinere to eksisterende teknikker: optogenetik og solceller.
Behandlingen skal hjælpe de blinde, der lider af en af flere nedarvede sygdomme, hvor deres fotoreceptorer dør. Fotoreceptorerne sidder bagerst i øjet og sørger for at sende signalet fra det lys, der kommer ind i øjet, til den optiske nerve, der fører op til hjernen.
Med ph.d.-projektet arbejder Asbjørn Cortnum Jørgensen på at erstatte de døde fotoreceptorer med solceller.
Der er tale om et solcelleimplantat, der skal indopereres i nethinden og placeres i det lag, hvor fotoreceptorerne plejede at være. Når der kommer lys ind i øjet, vil solcellen omdanne det til strøm, der bliver sendt til neuronerne, der sender signal til hjernen.
Det er prøvet før på mennesker, hvor de fik en meget begrænset del af deres syn tilbage. Solcelleimplantaterne er nemlig ikke følsomme nok i sig selv.
Det nye er, at man vil kombinere denne teknik med optogenetik, hvor man tilføjer et gen i øjet, der er følsomt over for lys, forklarer Asbjørn Cortnum Jørgensen.
»Der er ikke nogen, der har prøvet at kombinere de to teknikker før, så det er det, der gør mit projekt unikt,« fortæller han.
Hårdt udenpå og blødt indeni
Endelig ankommer griseøjnene i en blå køletaske, og Asbjørn Cortnum Jørgensen går straks i krig med dem. Med en pincet i den ene hånd, og hvad der ligner en neglesaks i den anden, begynder han med at klippe det omkringliggende væv af, så han til sidst har det rene øje tilbage.
Med et barberblad skærer han igennem øjet, der er hårdt udenpå og blødt indeni.
»Man skal være forsigtig, når man skærer i det, for det er flydende indeni,« forklarer Asbjørn Cortnum Jørgensen.
Da han er kommet igennem øjet og har fjernet glaslegemet, der ligner en geleklump, skærer han den bagerste del af øjet i fire stykker. Det er nemlig her, nethinden sidder, og det, han er interesseret i.
Opstartsfasen
Asbjørn Cortnum Jørgensen er den første ph.d.-ansatte på projektet, som hans specialievejleder, Thomas Corydon, i sin tid foreslog ham at hoppe med på. Vejlederens kollega havde netop fået penge til projektet, og da Asbjørn Cortnum Jørgensen læste det igennem, var han ikke i tvivl om, at han ville være med.
»I starten af min uddannelse interesserede jeg mig mest for genterapi, men under min bachelor og mit speciale fik jeg øjnene op for øjensygdomme. Derfor syntes jeg, det her projekt var super spændende,« fortæller han.
Asbjørns interdisciplinære ph.d.-projekt er et samarbejde mellem hans hovedvejleder, adjunkt Rasmus Schmidt Davidsen fra Institut for Elektro-og Computerteknologi, og professor Thomas Corydon fra Institut for Biomedicin.
Projektet er i sin spæde start og har knap været i gang i et halvt år. På nuværende tidspunkt har Asbjørn Cortnum Jørgensen sit primære fokus på at få nethinden til at overleve i mere end syv dage. Det lysfølsomme gen, de vil tilføje, begynder nemlig først at virke efter en uge.
Når genet har fået mulighed for at virke, kan man placere nethinden på solcelleimplantatet og stimulere med lys for at måle, om der er signal.
En bakke med nethinder
Asbjørn Cortnum Jørgensen placerer et af de fire stykker af bagsiden af øjet under mikroskopet. Med en spids, fin pincet forsøger han at adskille et stykke af nethinden fra resten.
»Det kræver en del fingerfærdighed at få nethinden af – det kan godt drille,« fortæller han, mens han sidder med blikket i mikroskopet.
Det lykkes at få et næsten rundt stykke nethinde af, og han placerer det i en lille brønd med væske. Væsken, der skal sørge for at holde cellerne i live, indeholder alt det, der normalt tilføjes til vævet fra kroppens blodforsyning og er 37 grader.
Asbjørn Cortnum Jørgensen gentager processen med at fjerne nethinderne, indtil han har en fyldt bakke med 24 stykker nethinde.
Han placerer bakken i et særligt varmeskab, der har en konstant temperatur på 37 grader. Her skal de stå i en uges tid, før Asbjørn Cortnum Jørgensen vender tilbage og foretager målingerne på dem.
Lange udsigter
Inden Asbjørn Cortnum Jørgensen har færdiggjort sin ph.d. om cirka tre år, håber han, at de har rykket forsøgene fra petriskål over i rotter:
»Det her er en lang proces, så mit bud er, at der i hvert fald går 10 år, før behandlingen kan bruges på mennesker,« forklarer han.
Drømmen er at kunne give blinde hele deres syn tilbage, men den drøm ligger langt ude i fremtiden. Som det ser ud nu, er der ikke en løsning på, hvordan de blinde skal komme til at se i farver. Så Asbjørn Cortnum Jørgensen forestiller sig en løsning i sort-hvid.
»Vi tager små skridt og et ad gangen, men jeg håber da på, at vi i fremtiden kommer til at kunne give de her mennesker deres fulde syn tilbage,« fortæller han.
