15. december: Solen kurerer alvorlig hudsygdom

Mange store opdagelser springer ud af små overvejelser, som kloge hoveder gør sig i hverdagen.

Et eksempel er en revolutionerende behandling mod hudtuberkulose, som blev opfundet af den danske læge og forsker Niels Ryberg Finsen.

Niels Finsen led selv af blodmangel og følte sig generelt meget træt. Han trissede rundt i hjemmet og begyndte at spekulere over, om det kunne have noget at gøre med, at huset vendte mod nord, hvor Solen aldrig kommer.

Fandt aldrig ud af, hvorfor solskin er gavnligt

Niels Finsen tilbragte ekstra tid udenfor for at få mere sol og oplevede, at det gjorde ham friskere, men når han kiggede i den videnskabelige litteratur, fik han ikke nogen forklaring på hvorfor.

Derfor gik han i gang med at suge al tilgængelig information til sig om dyr, der opholder sig i Solen, og han blev mere og mere overbevist om, at solskin især påvirker vores blod.

»Jeg kunne ikke finde ud af, hvori den gavnlige effekt egentlig bestod; jeg har arbejdet for at nå målet lige siden, men har ikke kunnet finde ud af, præcis hvad jeg leder efter, selvom jeg synes, jeg har bevæget mig en del fremad,« sagde Niels Finsen, da han i 1903 havde modtaget Nobelprisen i medicin.

Selvom han aldrig nåede helt i mål, lykkedes det Niels Finsen at vise, at man kunne behandle den frygtede hudsygdom lupus vulgaris - hudtuberkulose - med lys, enten direkte fra Solen eller fra en kunstig lyskilde.

Hudtuberkulose ramte især folk i ansigtet og kunne skabe forfærdelige ar, og derfor vakte det stor begejstring langt ud over Danmarks grænser, da han i 1895 beviste, at stråler kunne fjerne næsten hele sygdommen.

Historien lyder, at Finsen kom forrest i køen til Nobelprisen, fordi han var så syg, at det snart ville være for sent at overrække ham prisen. Han havde da heller ikke kræfter nok til at møde op til prisfesten i Stockholm.

Professor og Ridder af Dannebrog

Niels Finsen havde gjort lynkarriere, siden han blev født på Færøerne 15. december 1860.

Han blev professor i medicin på Københavns Universitet og grundlagde flere vigtige forskningsmiljøer, blandt andet Finsens lysmedicinske Institut, senere Finseninstituttet, som i dag huser bl.a. Kræftens Bekæmpelse.

I 1899 blev han slået til Ridder af Dannebrog, og han er til dato den eneste færing, som nogensinde har modtaget Nobelprisen.

Sygdom tog livet af medicineren

Desværre blev det ikke til så meget mere. Niels Finsen led blandt andet af Picks sygdom; en demenssygdom i hjernen, som bl.a. giver personlighedsændringer. Han havde også ascites, som bl.a. får væske til at ophobe sig i bughulen.

Ifølge Nobelprisens hjemmeside fik han tappet bughulen 18 gange for op til 6 liter væske.

Hans sidste dage blev tilbragt i kørestol, inden han døde i København i 1904, under et år efter han blev tildelt Nobelprisen.

Efter Anden Verdenskrig blev Niels Finsens lysbehandling overhalet af andre behandlinger og antibiotika, og i dag er hans opdagelse groft sagt gået i glemmebogen. Den har dog været med til at sparke liv i behandling med røntgen- og radiostråler, og på den måde har forskningen stadig betydning i dag.