KORT NYT FRA UDLANDET
Et ekspertpanel af amerikanske forskere fra National Sleep Foundation har gennemgået en masse videnskabelige artikler omhandlende søvnforskning og har ud fra deres undersøgelser udgivet anbefalinger for, hvor længe du skal sove i ‘din nuværende fase af livet’, det vil altså sige den alder du er netop nu,» skriver forskning.no
»Det er en rigtig god idé med sådanne retningslinjer. De gælder nok for de fleste i samfundet,« siger professor i psykologi Ståle Pallesen, som er søvnekspert ved Bergen Universitet til forskning.no.
Forskerne har listet anbefalingerne, og de lyder således:
- Nyfødte (0-3 måneder): 14–17 timer
- Spædbørn (4-11 måneder): 12–15 timer
- Småbørn (1-2 år): 11–14 timer
- Førskolebørn (3-5 år): 10–13 timer
- Skolebørn (6-13 år): 9–11 timer
- Teenagere (14-17 år): 8–10 timer
- Unge voksne (18-25): 7–9 timer
- Voksne (26 – 64): 7–9 timer
- Ældre (65 år+): 7–8 timer
Ståle Pallesen mener dog, at man skal tage anbefalingerne med et gran salt og ikke lade sig stresse over, om man sover en anelse for meget eller for lidt, da man også kan blive syg af det.
Resultaternes anbefalinger er til reel søvn, og ikke hvor lang tid man ligger i sengen, lyder det i ekspertpanelets konklusioner.
Studiet er publiceret i The Journal of the National Sleep Foundation.
Læs også:
Få din søvn og undgå at blive misbruger
Hjerneforsker: Derfor er søvn så vigtig
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
rs