Endelig kom beviset: Gymnasieelever bliver glade af alkohol
30 oktober 2013

KORT NYT FRA DANMARK:

Nogle gange er det videnskabens rolle at bevise det, vi måske havde på fornemmelsen i forvejen. Det er en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet vist et godt eksempel på:

Marie Eliasen og kollegaer fra Statens Institut for Folkesundhed ved SDU har været til gymnasiefester, hvor de målte effekten af alkohol på 230 gymnasielever.

Ifølge en pressemeddelelese fra instituttet konkluderer forskerne at »elever med en lav til moderat alkoholpromille er i bedre humør og har mere besvær med at fokusere. Ved høje promiller falder det gode humør igen, og besværet med at fokusere vokser.«

Forskerne målte sammenhængen mellem alkoholpromille og humør flere gange i løbet af festerne og har afbildet det i denne graf:

 

Ifølge pressemeddelelsen sætter studiet  fokus på unges forventninger til at få det sjovere, når de drikker. Det bekræfter SDU-forskerne delvist: unge oplever at blive i bedre humør, når de drikker. Men kun op til et vist niveau – det bliver altså ikke sjovere, desto mere man drikker.

Forskningen er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Alcoholism: Clinical and Experimental Research.

Reference: The Association Between Blood Alcohol Content and Cheerfulness, Focus Distraction, and Sluggishness Among Young Adults Attending High School Parties. Alcoholism: Clinical and Experimental Research. October 2013.

Læs også:

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

phy

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.