Forskere har længe vidst, at rygere har større tendens til at blive alkoholmisbrugere end ikke-rygere. Men de underliggende biologiske mekanismer har hidtil været ukendte.

Med en ny undersøgelse udgivet i tidsskriftet Neuron viser forskere nu for første gang, hvad det er, der sker i kroppen ved indtagelse af nikotin, som gør os tilbøjelige til at drikke mere.

Undersøgelsen viser, at nikotin påvirker hjernen, så den bliver mindre modtagelig over for belønningsstoffet dopamin. Det gør, at vi i sidste ende skal drikke mere alkohol, før vi kan få den rare og belønnende oplevelse, konkluderer de amerikanske forskere bag undersøgelsen.

Nikotin aktiverer stresshormoner

Forskergruppen fra Baylor College of Medicine undersøgte, hvordan en dosis af nikotin på 0,4 milligram per kropskilovægt fik rotter til at udskille en række stresshormoner. Hvis du vejer 80 kilo, så svarer det til at ryge næsten 35 Prince-cigaretter på én gang.

Stresshormonerne rotterne udskilte øger effekten af det hæmmende stof GABA i hjernen, hvilket gør, at cellerne i hjernen reagerer i mindre grad på belønningsstoffet dopamin.

Samtidig styrker nikotinen også alkoholens virkning på GABA. Alkohol påvirker normalt GABAs effekt på cellerne, men ved indtag af nikotin, får alkohol en endnu stærkere effekt på GABA.

Alt i alt resulterer det i, at et indtag af nikotin gør, at man skal drikke mere alkohol for at få en belønnende effekt. Forskerne kunne da også konstatere, at rotterne, der havde fået nikotin, valgte at drikke mere alkohol end de rotter, som ikke havde fået nikotin.

Effekten rammer også andre stoffer

For at få en belønnende effekt efter man har indtaget nikotin, skal der altså mere alkohol til end normalt. Men det gælder faktisk også andre stoffer, mener Ulrik Gether, der er professor ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet. Ulrik Gether forsker selv i, hvordan forskellige stoffer påvirker hjernen.

»Nikotins effekt på hjernen gælder i princippet også på andre stoffer end alkohol, da de fleste misbrugsstoffer udløser dopamin ligesom alkohol. Der skal simpelthen mere af det dopamin-udløsende stof til for at få den belønnende effekt,« siger Ulrik Gether.

Det vil altså sige, at alle stoffer, der ligesom alkohol udløser dopamin, har en mindre belønnende oplevelse, hvis vi først har røget.

Stress har lignende virkning

Når man er stresset, så udskiller kroppen nogle af de samme hormoner, som man kunne måle i rotterne efter nikotin-indtaget. Det finder Ulrik Gether interessant.

»Det særligt interessante ved undersøgelsen er, at den kæder høj koncentration af stresshormon sammen med dårlig dopaminrespons,« siger Ulrik Gether.

»Det kunne blandt andet også være derfor, at folk, der er stressede, har en tendens til at drikke mere.«

Stress gør altså, at man skal drikke mere alkohol eller tage flere stoffer for at få den ønskede belønningsoplevelse.

Følelsen af belønning motiverer os

Man kan stille sig selv spørgsmålet, hvorfor har nikotin og alkohol overhovedet nogen indvirkning på vores krop og lyster? Det er der en evolutionær forklaring på, mener Ulrik Gether.

»Det evolutionære formål med vores belønningssystem er at motivere os til nogle handlinger, der forbedrer vores overlevelsesevne og øger chancen for reproduktion,« siger Ulrik Gether.

»Men når vi så drikker alkohol eller indtager stoffer, så kortslutter vi vores belønningssystem og får os selv til at tro, at alkoholen eller stoffet er godt for os. Det er blandt andet også det, der gør os afhængige. Vores hjerne bliver afhængig af den belønning stoffet udløser.«

Engangs-brugere

Selvom Ulrik Gether finder undersøgelsen interessant og bidragende, så mener han stadig, at der mangler nogle undersøgelser på området.

»Hvis jeg skal fremhæve noget, som er problematisk ved studiet, så giver forskerne kun nikotin en enkelt gang - og så er det ovenikøbet en meget høj dosis til rotter som ikke har fået det før,« siger Ulrik Gether.

»Så forskerne studerer altså ikke effekten af nikotin på en rotte, som er vant til nikotin, og dermed studerer de ikke en hjerne, som den en nikotinafhængig vil have.«

Det er altså lidt svært, at sige noget om en rygers hjerne vil opføre sig på samme måde efter at have indtaget en nikotinmængde, der svarer til 35 cigaretter i ét sug.

»Undersøgelsen viser et klart sammenspil mellem nikotin og alkohol, men det er selvfølgelig svært at sige, om det nødvendigvis også kan overføres til en ryger, der er blevet alkoholiker. De er jo blevet eksponeret over for røg og nikotin i mange år,« siger Ulrik Gether.