Hvilken effekt har psykedeliske stoffer?
Inden for de seneste år er forskere begyndt at interessere sig for psykedeliske oplevelser og erfaringer. Psykedeliske stoffer kan have store konsekvenser og kan på lang sigt ændre hjernens anatomi, fortæller forsker

LSD, Psilocybin og Ayahuasca er alle midler, man kan bruge, hvis man ønsker en psykedelisk oplevelse, hvor man udvider sin bevidsthed.

Men hvad er psykedeliske stoffer, og hvilken effekt har de?

Det kan du få svaret af i denne udgave af forskningsmagasinet, hvor vi får besøg af Sebastian Leth-Petersen, der er ph.d. studerende i medicinalkemi ved Københavns Universitet.

Vi runder programmet af med en omgang Spørg Videnskaben, hvor vi denne gang får svar på, hvordan man kan forske i Gud, når man ikke kan måle og veje ham.

Psykedeliske stoffer nedbryder hjernens filter

Sebastian Leth-Petersen fortæller, at LSD og andre psykedeliske stoffer er kemiske stoffer, som sætter en masse biokemiske processer i gang i hjernen. Processer, som gør, at hjernens funktion bliver ændret, så man blandt andet får en ændret psyke og adgang til nye tanker, følelser, og sanseoplevelser.

»Psykedeliske stoffer virker som uspecifikke forstærkere af det underbeviste. Vi har et netværk i hjernen, som filtrerer informationer fra resten af hjernen, før de bliver til en del af bevidstheden. Psykedeliske stoffer skruer ned for filtret. Det gør, at forskellige konstrukter fra hjernen, som normalt ville blive filtreret fra, pludselig bliver tilgængelige for vores bevidsthed,« forklarer han.

Et psykedelisk trip kan være farligt

Der er stor forskel på, hvor farligt det er at indtage de forskellige psykedeliske stoffer. Selv hvis man indtager meget høje doser LSD, er det ikke giftigt. Andre psykedeliske stoffer kan dog være dødelige i meget små doser.

»Det er generelt for al kemi vi indtager, at der vil være bivirkninger, og at der vil være et punkt, hvor noget er giftigt og et punkt, hvor noget er sikkert,« siger Sebastian Leth-Petersen.

»Specifikt for psykedeliske oplevelser i form af åndedrætsterapi eller ved brug af LSD er faren, at man skal være godt forberedt på denne oplevelse. Det kan være traumatiserende, hvis man bliver kastet ud i noget, som er så livsomvæltende, som et psykedelisk trip kan være.«

Psykedelisk drik kan ændre hjernen

I Sydamerika har man igennem de sidste årtusinder drukket den psykedeliske drik ayahuasca. En drik, som ivrigt bliver brugt i forbindelse med religiøse ceremonier.

»Der er noget, der tyder på, at brugere af den psykedeliske bryg ayahuascas hjernes anatomi ændres på længere tid. Det viser sig nemlig, at folk, som har brugt ayahuascas, har hjerner, som ser anderledes ud end andres.«

Og netop denne viden kan vise sig at være nøglen til de at finde ud af, hvilke længerevarende effekter psykedeliske oplevelser kan have, mener Sebastian Leth-Petersen.

Du kan se Sebastian Leth-Petersen uddybe sin forklaring til journalist Niels Ebdrup fra Videnskab.dk i videoklippet ovenfor.

LÆS OGSÅ: Helt fedt, mand: Få historien om forskning i psykedeliske stoffer gennem tiden

LÆS OGSÅ: Forskere vil give dig penge for at tage psykedeliske stoffer

Programmet produceres som et samarbejde mellem Videnskab.dk og dk4 og med støtte fra Videnskabsministeriets Udlodningsmidler. Følg med her på Videnskab.dk i foråret 2015:, hvor resten af programmerne sendes: Forskningsmagasinet eller se dem på DK4.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.