I løbet af de seneste par dage har langt de fleste af os set de chokerende billeder fra Ruslands invasion af Ukraine.
Mange af os er også stødt på vildledende, manipulerede eller falske oplysninger om konflikten, som har fundet vej til sociale medieplatforme som Facebook, Twitter, TikTok og Telegram.
Som følge af deres umiddelbare, overbevisende og opmærksomhedsskabende egenskaber er såkaldte 'visuals' (film, video og billeder) et godt valg, hvis man forsøger at skabe vildledende materiale.
Når visuelt indhold ikke bliver skabt, redigeret eller delt som satire eller kunst, er det almindeligvis politisk eller økonomisk motiveret.
Et eksempel er denne video af militærjetfly, der er lagt på TikTok og illuderer, at det er direkte fra situationen i Ukraine, selvom der rent faktisk er tale om historiske optagelser med undertekster.
Skaber splittelse, splid og usikkerhed i samfundet
Misinformationskampagner har til formål at distrahere, forvirre, manipulere og skabe splittelse, splid og usikkerhed i samfundet.
Det er en almindelig strategi i meget polariserede nationer, hvor socioøkonomisk ulighed, frakendelse af stemmeret og propaganda er fremherskende.
Hvordan bliver det falske indhold skabt og spredt? Hvad bliver der gjort for at afsløre det? Hvordan sikrer vi, at vi ikke selv falder for det? Hvad er de mest almindelige forfalskningsteknikker?
At bruge et eksisterende billede eller en video og så hævde, at det kom fra et andet tidspunkt eller sted er én af de mest almindelige former for misinformation i denne sammenhæng.
Det kræver ikke særligt software eller tekniske færdigheder - blot at man uploader en gammel video af et missilangreb eller andet iøjenfaldende billede. Og så skal det selvfølgelig beskrives som nye optagelser.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Præsenteres som virkelighed
En anden lavteknologisk mulighed er iscenesættelse eller posering af handlinger eller hændelser, som præsenteres som virkelighed.
Det var tilfældet med ødelagte køretøjer, som, Rusland hævdede, blev bombet af Ukraine.
Brug af et særligt objektiv eller fordelagtigt udsigtspunkt kan også ændre, hvordan en hændelse tager sig ud, hvilket kan bruges til at narre eller bedrage tilskuerne.
Hvis billedet bliver taget meget tæt på, kan det være svært at vurdere, hvor mange personer der er i en menneskemængde sammenlignet med et luftfoto.
Hvis man vil gå endnu længere, kan Photoshop eller tilsvarende software bruges til at tilføje eller fjerne personer eller objekter fra en scene eller til at beskære elementer fra et fotografi.
Overdrevne eller usande
Et eksempel på tilføjelse af objekter er nedenstående fotografi, som foregiver at vise byggemaskiner uden for en børnehave i det østlige Ukraine.
Den satiriske tekst, der ledsager billedet, spøger om: »byggemaskinernes kaliber«. Forfatteren antyder dermed, at rapporteringer om skader på bygninger forårsaget af militæraktioner er overdrevne eller usande.
Men nærmere inspektion afslører, at dette billede blev digitalt manipuleret til at inkludere byggemaskinerne. Dette tweet kan ses som et forsøg på at bagatellisere omfanget af skader som følge af et russisk-støttet missilangreb og i en bredere sammenhæng for at skabe forvirring og tvivl om andre billeder, der dukker op fra konfliktzonen.
Hvad kan man gøre?
Europæiske organisationer som Bellingcat er begyndt at udarbejde lister over tvivlsomme påstande på sociale medier om konflikten mellem Rusland og Ukraine og afsløre dem om nødvendigt.
Journalister og faktatjekkere arbejder også på at verificere indhold samt skabe bevidsthed om kendte forfalskninger.
Store nyhedsmedier med mange ressourcer, som eksempelvis BBC, afslører også misinformation.
Sociale medieplatforme har taget nye faktatjek-mærkater i brug, som skal identificere statsdrevne medieorganisationer eller give yderligere baggrundsinformation om kilder eller personer, som også har delt en bestemt historie.
Tilpassede algoritmer
De har også tilpasset algoritmerne, for at ændre hvilket indhold der bliver boostet, samt har hyret personale til at spotte og markere vildledende indhold.
De forskellige platforme arbejder også bag kulisserne for at opfange og dele oplysninger om statstilknyttede informationsoperationer.
Vi kan selv forsøge at faktatjekke billeder i stedet for at tage dem for gode varer. Sidste år skrev vi en artikel i Australian Associated Press, hvor vi forklarer faktatjekprocessen trin for trin:
- Skabelse af billedet
- Redigering
- Distribution
Fem råd: Sådan kan du selv efterprøve og tjekke indhold
Her følger fem enkle ting, du selv kan gøre:
1. Undersøg metadatamængden
Dette opslag på Telegram hævder, at polsktalende sabotører angreb et kloakanlæg i et 'false flag'-angreb. ('False flag'-angreb er en mission, der har til formål at skjule, hvem der står bag angrebet. I stedet skydes skylden på den angrebne part, red.)
Men videoens metadata – som er alle informationerne om, hvordan og hvornår videoen blev lavet - viser, at den blev filmet flere dage før den påståede dato for hændelsen.
For selv at tjekke metadata kan du downloade filen og bruge software som Adobe Photoshop eller Bridge til at se nærmere på den. Der findes også online metadata-viewers, som giver dig mulighed for at tjekke ved at bruge billedets weblink.
Sociale medieplatforme som Facebook og Twitter fjerner dog ofte metadata fra fotos og videoer, når de uploades, hvilket spænder ben for denne tilgang. Hvis det er tilfældet, kan du prøve at anmode om den originale fil eller konsultere faktatjek-websteder, for at se om de allerede har verificeret eller afkræftet de pågældende optagelser.
2. Rådfør dig med faktatjek
Organisationer som Australian Associated Press, RMITABC, Agence France-Presse (AFP) og Bellingcat opdaterer løbende lister over faktatjek, som de har udført.
AFP har allerede afkræftet en video, der hævder at vise en eksplosion fra den nuværende konflikt i Ukraine. Det viste sig dog, at videoen var fra eksplosionerne i 2020 i Beirut.
3. Søg mere bredt
Hvis gammelt indhold er blevet genbrugt eller brugt til et nyt formål, kan du muligvis finde de samme optagelser brugt andre steder. Du kan bruge Google Images eller TinEye til at 'reverse image search' på et billede og se, hvor det ellers vises online.
Men vær opmærksom på, at simple redigeringer, som eksempelvis at vende venstre-højre-orienteringen af et billede, kan narre søgemaskiner og få dem til at tro, at det vendte billede er nyt.
4. Led efter uoverensstemmelser
Passer det påståede tidspunkt på dagen til eksempelvis den lysretning, man kan forvente på det tidspunkt? Svarer armbåndsure eller vægure, der er synlige på billedet, til den påståede tidslinje?
Du kan også sammenligne andre data, som politikeres kalenderplanlægning eller verificerede observationer, Google Earth-vision eller Google Maps-billeder, til at sammenholde påstande og se, om detaljerne er konsistente.
5. Stil dig selv spørgsmål - og del kun, hvis du er sikker
Ved du hvor, hvornår og hvorfor billedet eller videoen blev lavet? Ved du, hvem der har lavet den, og om det, du ser på, er den originale version?
Brug af onlineværktøjer såsom InVID eller Forensically kan potentielt hjælpe med at besvare nogle af disse spørgsmål. Denne liste med 20 spørgsmål, kan bruges til at tilgå sociale medier-optagelser med det rette niveau af sund skepsis.
I sidste ende, hvis du er i tvivl, bør du ikke dele eller gentage påstande, der ikke er publiceret af en velrenommeret kilde, som en international nyhedsorganisation. Overvej at bruge nogle af disse principper, når du beslutter, hvilke kilder du kan stole på.
På denne måde kan du hjælpe med at begrænse konsekvenserne af misinformation og hjælpe med at afklare den sande situation i Ukraine.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
