Forbrugere foretrækker at købe fødevarer, der prydes af miljømærker
En ny gennemgang af forskningen viser, at forbrugerne var mere tilbøjelige til at vælge et produkt med et miljømærke i 79 procent af eksperimenterne.
Miljømærker forbrug indkøb effekt klimabevidst

Miljømærkerne havde større effekt blandt kvinder end mænd i 67 procent af studierne, men fandt ingen klar forskel i effektiviteten baseret på forbrugernes indkomst, alder eller uddannelse. (Foto: Shutterstock)

Miljømærkerne havde større effekt blandt kvinder end mænd i 67 procent af studierne, men fandt ingen klar forskel i effektiviteten baseret på forbrugernes indkomst, alder eller uddannelse. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Hvad skal vi spise i aften?

Hvis valget står mellem oksekød og tofu, kan det måske hjælpe at vide, at oksekødet er ansvarligt for 50 gange større udledning af drivhusgasser end tofu. Samt at der skal 200 gange så stort et jordareal til at producere kødet, ifølge nylig forskning.

De valg, vi træffer i supermarkedet, kan have effekt på, hvor bæredygtige fødevaresystemerne er.

Men hvordan ved vi, hvilket produkt vi skal vælge, når vi bliver konfronteret med så mange valgmuligheder? 

Miljømærkerne blev opfundet i slutningen af 1970'erne for at hjælpe forbrugerne med at se forskel på et produkt med et stort klimaaftryk - produceret og distribueret på en måde, som udleder en stor mængde drivhusgasser, eller som kræver et stort naturligt habitat - og et produkt med et mindre klimaaftryk.

Forbrugere vælger produkter med miljømærker

Globalt findes der mere end 120 forskellige miljømærker, der bruges på fødevarer og drikkevarer. 

I Storbritannien kan man finde 'Marine Stewardship Council'-logoet, 'Carbon Reduction'-mærket eller 'Rainforest Alliance Certified'-emblemet.

Miljømærkerne er bestemt velmente, men hvor effektive er de i forsøget på at tilskynde forbrugerne til at træffe grønne valg? 

I en ny, systematisk gennemgang fandt vi, at forbrugere, der kunne vælge mellem en fødevare- eller et drikkevareprodukt med et miljømærke og et uden, er mere tilbøjelige til at vælge førstnævnte.

Stort klimafokus på Videnskab.dk

De næste to uger sætter Videnskab.dk ekstra fokus på klimaet og grøn omstilling sammen med hundredvis af prominente, internationale mediepartnere i samarbejdet Covering Climate Now.

Den koordinerede indsats leder op til et online-klimatopmøde 22. og 23. april 2021, arrangeret af USA’s præsident Joe Biden.

Læs mere i artiklen Internationale medier går sammen med Videnskab.dk om stor klimasatsning.

Mangler ensartet format

Vores forskerteam gennemgik 56 forskellige studier, som testede, hvilken effekt forskellige miljømærker havde på 42.768 forbrugere. 

Med så mange miljømærker i omløb er der ikke et ensartet format på tværs af produkterne, så vi ønskede at afdække, hvor stor betydning mærkatets design og indhold har. 

Vi klassificerede mærkaterne efter tekst og logo samt overordnede budskab, som eksempelvis: 'Økologisk', 'CO2-venlig' og 'Fri for pesticider'. 

Derefter analyserede vi, om miljømærkerne havde større eller mindre effekt, afhængigt af forbrugernes karakteristika.

Vi fandt, at forbrugerne var mere tilbøjelige til at vælge et produkt med et miljømærke i 79 procent af eksperimenterne - uanset miljømærkets budskab eller format.

Større effekt blandt kvinder

Vi fandt også, at miljømærkerne havde større effekt blandt kvinder i 67 procent af studierne, men fandt ingen klar forskel i effektiviteten baseret på forbrugernes indkomst, alder eller uddannelse.

De fleste af studierne var hypotetiske, i den forstand at deltagerne ikke brugte rigtige penge eller fik rigtig mad, men blev bedt om at forestille sig, at de handlede og så skulle vælge mellem produkter med forskellige karakteristika. 

I de 15 studier, der blev udført i den virkelige verden, fandt et flertal (73 procent), at miljømærkede produkter var mere attraktive end alternativerne.

Miljømærkning

Et eksempel på miljømærkning er den grønne frø fra Rainforest Alliance. (Foto: Shutterstock)

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Gør en forskel?

Vi var interesserede i at afdække, hvordan miljømærkerne påvirkede forbrugernes adfærd. Det, vi fandt, indikerer, at miljømærkning kan fremme en mere miljøbevidst indkøbsadfærd. 

Vi undersøgte dog ikke, om de forskellige mærker nøjagtigt afspejlede hvert produkts miljøpåvirkning.

Eksempelvis har forbrugere en tendens til at forbinde økologiske fødevarer med bæredygtighed, selvom der er debat om, hvorvidt økologiske landbrugsmetoder rent faktisk er bedre for kloden end konventionelle metoder. 

Af den grund ved vi ikke med sikkerhed, om miljømærkerne altid promoverer produkter, der er bedre for miljøet.

Vi ønsker også at afdække mere om miljømærkernes utilsigtede konsekvenser. For eksempel om de promoverer knap så sund mad og drikkevarer.

Måske kan et kombineret miljømærkningssystem med ernæringsoplysninger afhjælpe denne problemstilling, eller måske kan man bruge miljømærker på produkterne, der lever op til en vis sundhedsstandard.

Fra gård til gaffel

På nuværende tidspunkt viser intet miljømærke et produkts fulde miljøpåvirkning fra gård til gaffel.

Der skal yderligere forskning til for at definere produkterne, så de kan blive tildelt miljømærker.

Det kan desuden gøre mærkaterne mere troværdige og øge forbrugernes tillid til dem.

I dag kan vi dog trøste os med, at et overvældende flertal af studierne viser, at miljømærkede produkter overgår produkterne uden miljømærkning. 

Det afslører muligvis, at forbrugerne har appetit på en mere bæredygtig livsstil, som virksomheder og regulatorer nu har mulighed for at nære.

Christina Potter hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.