Forestil dig, at du hopper på cyklen og begynder at træde i pedalerne ved startlinjen af 17. etape af dette års Tour de France; en 170 kilometer lang bjergetape i Alperne. Først skal du cykle cirka 112 kilometer med en gradvis stigning.
Men alt det ’sjove’ er slet ikke startet endnu: Hautes-Pyrénées bjergene. I løbet af de næste 64 kilometer skal du bestige tre bjergtoppe med en gennemsnitlig stigning på på 1,6 kilometer.
Selv da jeg var allermest fit, var det ikke sikkert, at jeg ville være i stand til at afslutte 17. etape – og endnu mindre sikkert, at jeg kunne holde til de knap 5 timer, det tager vinderen at færdiggøre hele etapen.
Og 17. etape er blot én af 21 etaper, som cykelrytteren skal lægge bag sig i løbet af Tour de France's 23 dage.
Forbrænder 210 Big Macs
Jeg er fysisker og forsker i sport, og jeg har modelleret Tour de France i næsten to årtier ved hjælp af terrændata, som min beskrivelse af 17. etape, - og fysikkens love.
Alligevel har jeg stadig svært ved at fatte den utrolige fysiske kapacitet, der er skal til for at gennemføre verdens mest berømte cykelløb.
Kun ganske få mennesker er i stand til at gennemføre en Tour de France-etape på en tid, der kan måles i timer i stedet for dage. Årsagen til, at cykelrytterne er i stand til at gøre, hvad resten af os kun kan drømme om, er, at de er atleter, som kan producere enorme mængder kræfter.
Kræfterne er den hastighed, hvormed rytterne forbrænder energi, og den energi, de forbrænder, kommer fra den mad, de spiser. I løbet af Tour de France vil vinderen forbrænde, hvad der svarer til cirka 210 Big Macs.
Cykling handler om watt
For at få cyklen til at bevæge sig overfører en Tour de France-rytteren energi fra sine muskler gennem cyklen og til de hjul, der støder mod jorden. Jo hurtigere en rytter kan overføre energi, desto større er kræfterne.
Denne energioverførselshastighed måles ofte i watt. Tour de France-rytteerne er i stand til at generere enorme mængder strøm i utroligt lange perioder sammenlignet med de fleste af os.
I cirka 20 minutter kan en fit motionscyklist producere 250 watt til 300 watt. Tour de France-rytterne kan producere mere end 400 watt i samme tidsperiode.
De professionelle ryttere er endda i stand til at nå op på 1.000 watt i korte perioder op ad en stejl bakke - det nok strøm til at fyre op under en mikrobølgeovn.
Producerer i gennemsnit 325 watt
Men ikke al Tour de France-rytterens energi ender som bevægelse.
Rytterne kæmper med luftmodstand og friktionstab mellem cykelhjulene og vejen. Ned ad bakke får de hjælp af tyngdekraften, men når det går op ad, kæmper de imod tyngdekraften.
Jeg indarbejder al den fysik, der er forbundet med rytterens kræfter, såvel som effekterne forbundet med tyngdekraften, luftmodstanden og friktionen i min model.
Ved hjælp af alt dette estimerer jeg, at en typisk Tour de France-vinder i gennemsnit skal producere cirka 325 watt i løbet af løbets 80 timer.
Husk lige, at de fleste motionscyklister ville være ovenud lykkelige, hvis de kunne producere 300 watt i 20 minutter!
\ Læs mere
Mad bliver til kilometer
Så hvor får rytterne al deres energi fra? Mad, selvfølgelig!
Men musklerne kan ikke omdanne 100 procent af madens energi til energi – musklerne er lige fra 2 procent effektive, når vi foretager os aktiviteter som svømning, og 40 procent effektive i hjertet.
I min model benytter jeg en gennemsnitlig effektivitet på 20 procent. Ved hjælp af denne effektivitet og energi-outputtet, der skal til for at vinde Tour de France, kan jeg estimere, hvor meget den vindende rytter skal spise.
De bedste Tour de France-rytter, som gennemfører alle 21 etaper, forbrænder cirka 120.000 kilokalorier i løbet af konkurrencen. Det er i gennemsnit 6.000 kilokalorier per etape.
Snacker næsten konstant
På nogle af de mere krævende bjergetaper - som årets 17. etape - forbrænder rytterne næsten 8.000 kilokalorier. For at kompensere for det enorme energitab spiser ryttere godbidder som miniroulader, energibarer og forskellige 'geléer', så de ikke spilder energi på at tygge.
Sidste års vinder, Tadej Pogačar, vejer kun 146 pund - godt 66 kilo. Tour de France-rytterne har ikke meget fedt på kroppen, som de kan bruge til energi. De er nødt til konstant at tilføre energi til kroppen i form af mad, som de bruger til at producere nærmest overmenneskelige kræfter og hastigheder.
Så i år, mens du ser rytterne på Tour de France-etaperne, så læg mærke til, hvor mange gange rytterne spiser. Nu kender du jo årsagen til alt snackeriet.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
