Nedlukningen fik en del fysisk aktive danskere til at blive helt inaktive – og det er alarmerende
Danske forskere har undersøgt vores bevægelsesadfærd under den første nedlukning. Resultaterne viser, at det er gået markant ned ad bakke – særligt for unge og ældre.
motion_bevægelse_fysisk aktivitet_kom i form_corona_nedlukning_pandemi_WHO_active living

Den nye undersøgelse viser, at de 15-18-åriges fysiske aktivitet faldt med hele 36,6 procent under forårets nedlukning. (Foto: Charlotte Skau Pawlowski)

Den nye undersøgelse viser, at de 15-18-åriges fysiske aktivitet faldt med hele 36,6 procent under forårets nedlukning. (Foto: Charlotte Skau Pawlowski)

Det er svært at være fysisk aktiv i et nedlukket samfund. Hallerne, fitnesscentrene, idrætsfaciliteterne og foreningerne er lukket.

De relaterede gå- eller cykelture til arbejde, butikker, biblioteker, restauranter, frisører med videre er også overflødiggjort.

Med forsamlingsforbuddet er vi socialt isoleret, så også her vil der være en begrænsning, der mindsker vores muligheder og motivation til at bevæge os i hverdagen.

I et nyt studie viser vi, at danskerne bevægede sig 16,1 procent mindre under første bølge af corona-nedlukningen sammenlignet med tiden før corona-pandemien. Studiet vender vi tilbage til. Først skal vi se på de nyeste motions- og bevægelsesanbefalinger fra WHO.

WHO: Vær aktiv mindst 150 minutter om ugen

Det behøver nemlig ikke at være så svært ifølge de nyeste anbefalinger. Lidt har nemlig også ret.

Med en vis sans for timing – midt i et nedlukket globalt samfund – lancerede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) 25. november 2020 sine nyeste anbefalinger for ikke alene fysisk aktivitet, men også for fysisk inaktivitet.

Anbefalingerne erstatter de forrige råd fra 2010, og må betegnes som lidt af et nybrud og mere vidtgående end tidligere set.

Anbefalingerne gælder således ikke kun intensiteten, varigheden og frekvensen af fysisk aktivitet, men nu også anbefalinger for begrænsning af stillesiddende adfærd. For voksne i alderen 18-64 år er det stadig gældende, at vi bør være moderat til intensiv fysisk aktiv mindst 150 minutter om ugen.

Moderat fysisk aktivitet er eksempelvis rask gang, dans, havearbejde, mens intensiv aktivitet er løb, hurtig cykling og aerobic.

Herudover anbefales det også at vi skal være fysisk aktive med høj puls mindst 75 minutter om ugen suppleret med styrketræning af de store muskelgrupper to gange om ugen.

Det gælder også for de ældste borgere over 65 år og voksne personer med fysiske handicaps og kroniske tilstande.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Mange danskere lever ikke op til WHO's minimum

Det vil sikkert for mange jf. danskernes seneste sundhedsprofil i 2017 virke som en uoverstigelig mængde fysisk aktivitet. 29 procent af danskerne følger da heller ikke WHO’s minimumanbefalinger om 150 minutters ugentlig moderat til intensiv fysisk aktivitet.

For ikke at afskrække med høje krav har WHO til sine anbefalinger nu også understreget, at »at gøre noget fysisk aktivitet er bedre end ikke at gøre noget«.

Det vil sige en blåstempling af, at de små og færre bevægelser også har en vis sundhedseffekt.

Dertil kommer den generelle anbefaling til alle befolkningsgrupper, at alt stillesiddende tid videst muligt skal begrænses og erstattes af bevægelse uanset intensitet.

Det er anbefalinger, vi bør tage ved lære af. Særligt midt i en coronatid, hvor ondt er blevet til værre, hvad angår vores daglige fysiske aktivitetsniveau.

motion_bevægelse_fysisk aktivitet_kom i form_corona_nedlukning_pandemi_WHO_active living

Selv om haller og foreningsliv er lukket ned, er det vigtigt at huske WHO's anbefaling om, at lidt fysisk aktivitet er bedre end ingenting. (Foto: Kasper Friche)

… Og corona har gjort det værre

I foråret 2020 under den første bølge i corona-pandemien, gennemførte vi på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet en spørgeskemaundersøgelse, som skulle afdække, hvordan restriktionerne påvirker danskernes bevægelsesadfærd, når det meste af samfundet er lukket ned.

Undersøgelsen bestod af 1.802 besvarelser fra danskere i alderen 15-85 år.

Svarene viste, at danskerne bevægede sig 16,1 procent mindre sammenlignet med tiden før corona-pandemien. Svarene er indsamlet under den første nedlukning. 

Derudover angav 7,1 procent af danskere, som var fysisk aktive før nedlukningen, at de nu var helt stoppet med at være fysisk aktive. Dette er alarmerende.

Et dansk studie med blandt andet Bente Klarlund på forfatterlisten viser, at blot to ugers markant reduktion i fysisk aktivitet hos raske mænd har flere betydelige sundhedskonsekvenser.

Set i det perspektiv hvor det danske samfund nu har haft restriktioner i adskillige måneder, må det forventes, at folkesundheden er udfordret foranlediget af den stigende forekomst i fysisk inaktivitet.

Værst ser det ud for de yngste og ældste

Hvis vi ser på de forskellige aldersgrupper, som har besvaret spørgeskemaet, var det især de yngste og de ældste danskere, som forårets nedlukning gik ud over.

For danskere over 60 år faldt deres fysiske aktivitet med 24,9 procent, mens vi hos de 15-18-årige fandt en reduktion på 36,6 procent.

Til sammenligning faldt den fysiske aktivitet kun med 6,3 procent blandt de 30-59 år, hvilket kunne tyde på, at denne aldersgruppe lettere kan kompensere for restriktionerne.

Vi har brug for din hjælp

Hjælp os med at undersøge børn og unges bevægelsesadfærd under corona.

Vi fra Institut for Idræt og Biomekanik ved SDU har sat os for at undersøge, hvordan det påvirker børn og unges bevægelse, når skoler og foreningslivet er lukket, og man ikke må samles.

Alle forældre med børn og unge i alderen 6-19 år kan deltage i spørgeskemaet indtil 8. februar. Uanset hvor meget eller lidt dit barn bevæger sig, er dit svar vigtigt for os.

Klik her for at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeskemaet er anonymt og det tager ca. 10 minutter at besvare.

Den manglende bevægelse rammer socialt skævt

Det virkeligt alarmerende er den sociale gradient, der er forbundet med nedlukningen. I vores undersøgelse ser det værst ud for danskerne over 60 år med ingen eller kort uddannelse.

Her blev der afrapporteret et fald på hele 42,7 procent. Det står i skarp kontrast til de ældste borgere med længerevarende uddannelser, hvor der kun blev registreret et fald på 12,8 procent.

Også blandt den største gruppe af 30-59-årige var der en stor skævvridning.

For selvom der kun blev rapporteret et fald på 6,3 procent for denne aldersgruppe, tilkendegav deltagerne med kort uddannelse et fald på 20,9 procent.

Den første bølge i corona-pandemien har utvivlsomt sat sig sine spor.

Sværere at være aktiv, når overskuddet er væk

Vores nye studie står ikke alene. Idrættens Analyseinstitut foretog en lignende undersøgelse i foråret 2020, og den viser, at 38 procent af dem, der var idrætsaktive før nedlukningen, er stoppet med at dyrke sport og motion under nedlukningen.

Det er en logisk udløber af, at vores bevægelsesadfærd begrænses, når vi isolerer os i vores hjem.

Det har en lang række trivsel- og sundhedsmæssige konsekvenser, som kun kan blive forværret af en anden og tredje bølge, hvor mismodet kan slå rod og overskuddet til at være fysisk aktiv kan være yderst begrænset.

I den sammenhæng med social isolation, forsamlingsforbud, lukkede arbejdspladser, haller, fitnesscentre, foreninger mv. kan 150 minutters ugentlig moderat til intensiv fysisk aktivitet synes uopnåelig.

Mismodet kan gøre, at så kan man lige så godt lade helt være og slå rod i sofaen. Men her skal vi så huske på WHO’s nyeste anbefalinger om, at lidt fysisk aktivitet er bedre end ingenting.

Fem gode råd til at holde kroppen i gang

En anden tilgang kan være, at du fokuserer på at undgå at være stillesiddende for lang tid ad gangen.

I figuren herunder har vi forsøgt at komme med konkrete tips til, hvordan du kan gøre det. 

motion_bevægelse_fysisk aktivitet_kom i form_corona_nedlukning_pandemi_WHO_active living

(Illustration: Forskerzonen, tekst forfatterne)

Følger du ovenstående råd – også bare nogle af dem – gør det en forskel. Men du bør stadig stræbe efter at være moderat til intensiv fysisk aktiv mellem 150-300 minutter om ugen, og få høj puls mindst 75 minutter ugen. Det vil have en større sundhedseffekt.

Få også masser af gode tips til at holde dig i gang under nedlukningen i denne video fra Videnskab.dk's Tjek-redaktion.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.