Nedlukningen fik en del fysisk aktive danskere til at blive helt inaktive – og det er alarmerende

Det er svært at være fysisk aktiv i et nedlukket samfund. Hallerne, fitnesscentrene, idrætsfaciliteterne og foreningerne er lukket.

De relaterede gå- eller cykelture til arbejde, butikker, biblioteker, restauranter, frisører med videre er også overflødiggjort.

Med forsamlingsforbuddet er vi socialt isoleret, så også her vil der være en begrænsning, der mindsker vores muligheder og motivation til at bevæge os i hverdagen.

I et nyt studie viser vi, at danskerne bevægede sig 16,1 procent mindre under første bølge af corona-nedlukningen sammenlignet med tiden før corona-pandemien. Studiet vender vi tilbage til. Først skal vi se på de nyeste motions- og bevægelsesanbefalinger fra WHO.

WHO: Vær aktiv mindst 150 minutter om ugen

Det behøver nemlig ikke at være så svært ifølge de nyeste anbefalinger. Lidt har nemlig også ret.

Med en vis sans for timing – midt i et nedlukket globalt samfund – lancerede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) 25. november 2020 sine nyeste anbefalinger for ikke alene fysisk aktivitet, men også for fysisk inaktivitet.

Anbefalingerne erstatter de forrige råd fra 2010, og må betegnes som lidt af et nybrud og mere vidtgående end tidligere set.

Anbefalingerne gælder således ikke kun intensiteten, varigheden og frekvensen af fysisk aktivitet, men nu også anbefalinger for begrænsning af stillesiddende adfærd. For voksne i alderen 18-64 år er det stadig gældende, at vi bør være moderat til intensiv fysisk aktiv mindst 150 minutter om ugen.

Moderat fysisk aktivitet er eksempelvis rask gang, dans, havearbejde, mens intensiv aktivitet er løb, hurtig cykling og aerobic.

Herudover anbefales det også at vi skal være fysisk aktive med høj puls mindst 75 minutter om ugen suppleret med styrketræning af de store muskelgrupper to gange om ugen.

Det gælder også for de ældste borgere over 65 år og voksne personer med fysiske handicaps og kroniske tilstande.

Mange danskere lever ikke op til WHO's minimum

Det vil sikkert for mange jf. danskernes seneste sundhedsprofil i 2017 virke som en uoverstigelig mængde fysisk aktivitet. 29 procent af danskerne følger da heller ikke WHO’s minimumanbefalinger om 150 minutters ugentlig moderat til intensiv fysisk aktivitet.

For ikke at afskrække med høje krav har WHO til sine anbefalinger nu også understreget, at »at gøre noget fysisk aktivitet er bedre end ikke at gøre noget«.

Det vil sige en blåstempling af, at de små og færre bevægelser også har en vis sundhedseffekt.

Dertil kommer den generelle anbefaling til alle befolkningsgrupper, at alt stillesiddende tid videst muligt skal begrænses og erstattes af bevægelse uanset intensitet.

Det er anbefalinger, vi bør tage ved lære af. Særligt midt i en coronatid, hvor ondt er blevet til værre, hvad angår vores daglige fysiske aktivitetsniveau.

… Og corona har gjort det værre

I foråret 2020 under den første bølge i corona-pandemien, gennemførte vi på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet en spørgeskemaundersøgelse, som skulle afdække, hvordan restriktionerne påvirker danskernes bevægelsesadfærd, når det meste af samfundet er lukket ned.

Undersøgelsen bestod af 1.802 besvarelser fra danskere i alderen 15-85 år.

Svarene viste, at danskerne bevægede sig 16,1 procent mindre sammenlignet med tiden før corona-pandemien. Svarene er indsamlet under den første nedlukning.

Derudover angav 7,1 procent af danskere, som var fysisk aktive før nedlukningen, at de nu var helt stoppet med at være fysisk aktive. Dette er alarmerende.

Et dansk studie med blandt andet Bente Klarlund på forfatterlisten viser, at blot to ugers markant reduktion i fysisk aktivitet hos raske mænd har flere betydelige sundhedskonsekvenser.

Set i det perspektiv hvor det danske samfund nu har haft restriktioner i adskillige måneder, må det forventes, at folkesundheden er udfordret foranlediget af den stigende forekomst i fysisk inaktivitet.

Værst ser det ud for de yngste og ældste

Hvis vi ser på de forskellige aldersgrupper, som har besvaret spørgeskemaet, var det især de yngste og de ældste danskere, som forårets nedlukning gik ud over.

For danskere over 60 år faldt deres fysiske aktivitet med 24,9 procent, mens vi hos de 15-18-årige fandt en reduktion på 36,6 procent.

Til sammenligning faldt den fysiske aktivitet kun med 6,3 procent blandt de 30-59 år, hvilket kunne tyde på, at denne aldersgruppe lettere kan kompensere for restriktionerne.

\ Læs mere

Fysisk aktivitet gavner helbred og indlæring hos børn og unge

Den manglende bevægelse rammer socialt skævt

Det virkeligt alarmerende er den sociale gradient, der er forbundet med nedlukningen. I vores undersøgelse ser det værst ud for danskerne over 60 år med ingen eller kort uddannelse.

Her blev der afrapporteret et fald på hele 42,7 procent. Det står i skarp kontrast til de ældste borgere med længerevarende uddannelser, hvor der kun blev registreret et fald på 12,8 procent.

Også blandt den største gruppe af 30-59-årige var der en stor skævvridning.

For selvom der kun blev rapporteret et fald på 6,3 procent for denne aldersgruppe, tilkendegav deltagerne med kort uddannelse et fald på 20,9 procent.

Den første bølge i corona-pandemien har utvivlsomt sat sig sine spor.

Sværere at være aktiv, når overskuddet er væk

Vores nye studie står ikke alene. Idrættens Analyseinstitut foretog en lignende undersøgelse i foråret 2020, og den viser, at 38 procent af dem, der var idrætsaktive før nedlukningen, er stoppet med at dyrke sport og motion under nedlukningen.

Det er en logisk udløber af, at vores bevægelsesadfærd begrænses, når vi isolerer os i vores hjem.

Det har en lang række trivsel- og sundhedsmæssige konsekvenser, som kun kan blive forværret af en anden og tredje bølge, hvor mismodet kan slå rod og overskuddet til at være fysisk aktiv kan være yderst begrænset.

I den sammenhæng med social isolation, forsamlingsforbud, lukkede arbejdspladser, haller, fitnesscentre, foreninger mv. kan 150 minutters ugentlig moderat til intensiv fysisk aktivitet synes uopnåelig.

Mismodet kan gøre, at så kan man lige så godt lade helt være og slå rod i sofaen. Men her skal vi så huske på WHO’s nyeste anbefalinger om, at lidt fysisk aktivitet er bedre end ingenting.

Fem gode råd til at holde kroppen i gang

En anden tilgang kan være, at du fokuserer på at undgå at være stillesiddende for lang tid ad gangen.

I figuren herunder har vi forsøgt at komme med konkrete tips til, hvordan du kan gøre det.

Følger du ovenstående råd – også bare nogle af dem – gør det en forskel. Men du bør stadig stræbe efter at være moderat til intensiv fysisk aktiv mellem 150-300 minutter om ugen, og få høj puls mindst 75 minutter ugen. Det vil have en større sundhedseffekt.

Få også masser af gode tips til at holde dig i gang under nedlukningen i denne video fra Videnskab.dk's Tjek-redaktion.

\ Læs mere

Bevæg dig under corona-krisen: Så hurtigt sygner kroppen hen, når du sidder stille

\ Læs mere

Det er ikke farligt at være 'supermotionist'

\ Læs mere

Hvad er vigtigst: kost eller motion?