Forskere: Udenfor kan du være social uden at smitte
KOMMENTAR: Så længe du holder afstand. Intet i vores nuværende viden om COVID-19 giver grund til, at vi kun må samles fem mennesker udenfor.
social-udenfor-corona-forsamlingsforbud

Ophæv forsamlingsforbuddet udenfor, og kom med klare opfordringer til, at man ses ude frem for inde, lyder forskernes opfordringer til myndighederne. (Foto: Shutterstock)

Ophæv forsamlingsforbuddet udenfor, og kom med klare opfordringer til, at man ses ude frem for inde, lyder forskernes opfordringer til myndighederne. (Foto: Shutterstock)

Medierne opfanger hyppigt nødråb fra ulykkelige mennesker, deres pårørende og deres fortalere om den mentalt smertefulde mangel på social kontakt, som er en følge af myndighedernes tiltag.

Man hører sågar nogle hævde, at de hellere vil risikere at blive syge af COVID-19 og måske dø af den end fortsat at være isolerede. Trods vaccinens ankomst vil det stadig være et kæmpe problem mange måneder endnu – især i de næste måneder, som statsministeren har betegnet som ’de hårdeste’.

Det rammer selvfølgelig særligt hårdt hos de hjælpeløse mennesker, der ikke selv kan opsøge social kontakt på grund af svækkelse, handicap eller sygdom, og som måske heller ikke har mulighed for at kompensere med virtuel kontakt.

Besøgsforbuddene på plejehjemmene er oplagte eksempler på dilemmaet.

For at mindske smitten ødelægger man samværet. Men det rammer jo også en lang række andre både professionelle og private funktioner for stort set alle samfundsgrupper.

Det medfører udbredt ensomhed og forværring af det mentale helbred, som også kan trække andre sygdomme med sig og forværre sygdomme, folk allerede plages af.

Så hvad kan vi gøre anderledes?

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Markant mindre smitte udenfor

Vores nuværende viden om epidemien viser, at der er en vej ud af de dilemmaer; en vej, som i vores øjne desværre har fyldt alt for lidt i sundhedsmyndighedernes, og dermed regeringens, håndtering af epidemien.

Der er nu – som man også logisk kunne forvente – rigtig godt belæg for, at smitten ikke spredes udendørs, hvis man undgår tæt fysisk kontakt (se f.eks. her, her og her). 

Man smittes først og fremmest indendørs, og der er desto større risiko, jo flere der er om at indånde den samme luft (se igen her, her og her).

Ikke alene øger det smitterisikoen, men også risikoen for at blive syg, skulle man være så uheldig at blive smittet.

Vi forsøger at undgå dråbesmitte

Restriktionerne i den fysiske sociale kontakt gælder helt generelt og er selve kernen i bekæmpelsen af epidemien.

De er sat værk over en bred kam, om end med store forskelle i, hvordan de udføres mellem forskellige sociale situationer for de forskellige befolkningsgrupper, i det private og offentlige rum, under arbejde og i fritiden.

Princippet i restriktionerne har lige siden epidemiens start været drevet af ønsket om at mindske risikoen for såkaldt dråbesmitte mellem mennesker.

Når man er tæt på smittede personer, der taler, synger, råber, griner, hoster, nyser eller er forpustede, sender de virusholdige små dråber ud i luften omkring dem, som når 1-2 meter væk, før de lander.

Rammer dråberne andre i ansigterne, kan de let komme indenbords, og lander de på flader, der så berøres af andre, kan virus føres op til ansigtet med fingrene og ad den vej indenbords.

Alle de udmeldte måder at forebygge dette på giver rigtig god mening med kravet om afstand som det helt afgørende.

... Men glemmer aerosolsmitte

I udforskningen af epidemien er der dog en hastigt stigende opmærksomhed på smitterisikoen ved smitte gennem mindre partikler, der når længere væk fra den smittede end de større dråber, der sendes ud af den smittede.

Ganske små virusholdige partikler – såkaldte aerosoler – svæver rundt i rummet, som man opholder sig i. De svæver meget længere væk fra den smittede og forbliver en rum tid, efter den smittede har forladt rummet – ligesom man ser det ved tobaksrøg.

Det er med stor sandsynlighed netop den form for smitte, der giver anledning til de såkaldte supersprederbegivenheder, og meget alvorlige smitteepisoder med dødsfald er indtruffet under forhold, selv hvor afstandskravene og de øvrige anbefalinger er overholdt (se to eksempler på smitte trods overholdelse af afstandskrav her og her).

Drypvise opfordringer

Erkendelsen af den lavere smitterisiko udenfor har omsider fundet vej til myndighedernes anbefalinger, men det er pakket ind i længere redegørelser og er lavt prioriteret.

Det dukker op lidt drypvist og uden fokus og fremhæves for eksempel ikke på de plakater, man ser overalt, eller på pressekonferencerne med ministre og myndigheder.

Denne ellers udmærkede pjece fra Sundhedsstyrelsen, udgivet 7. januar, har eksempelvis ikke fået meget opmærksomhed.

Der er helt klart brug for en oprustning på dette punkt, ikke mindst nu i de kommende kolde måneder, hvor man vil søge indendørs, men endnu ikke har fået vaccineret befolkningen.

Det er oplagt, at risikoen for at blive smittet med aerosoler må være meget mindre ude i det fri (se f.eks. her, her og her).   

Aerosolerne forsvinder ud i luften som røg fra en ryger. Også smitte fra dråber, der sendes ud eller er landet, må forventes meget mindre.

Hvis man bliver smittet udendørs, sker det formentlig ved tæt kontakt til en smittet, eller ved at man måske alligevel indimellem går indenfor, og dér møder en smittet.

(Næsten) ingen begrænsninger udenfor

Tiden må være inde til at tilpasse alle (an)befalede restriktioner i professionelle og private sociale aktiviteter til disse forhold.

Der er ingen grund til at begrænse de sociale aktiviteter, der finder sted udenfor, heller ikke hvor mange der må forsamles, og hvor lang tid de må være sammen, så længe også det grundlæggende afstandskrav overholdes.

Det må inspirere til at flytte så mange sociale aktiviteter som muligt udendørs.

Mette Frederiksen sagde på en pressekonference, at vi ikke skulle gå ud, men sagde så lidt en passant senere ’gå en tur med dine venner’ i stedet.

Helt rigtigt set, og hvor ville det være godt, hvis det blev et gennemgående tema fra myndighederne og de andre indblandede ministre.

Ved seneste pressekonference (det om den britiske variant) trak hun dog i land og fik formuleret, at ’nu må man ikke engang gå en tur med vennerne’.

Ærgerligt, og forvirrende, for det var der ingen grund til.

En tilsvarende ’et skridt frem og to tilbage’ var vi vidne til før jul, hvor kulturminister Joy Mogensen sagde, at det var en god idé at holde julegudstjenesterne udenfor, inden det druknede i den almindelige forvirring, om de helt skulle aflyses.   

Det er klart, at kulden og vejrliget i øvrigt sætter nogle naturlige begrænsninger i, hvor langt man kan gå i den retning, men med god, lun påklædning, tæpper, varmelamper, læhegn og overdækning kan man komme langt.

Derudover kan varigheden af den sociale aktivitet jo også kortes ned, men til gengæld gentages hyppigere.

Kan føre til bedre overholdelse af rådene indendørs

Med det meget store og meget påtrængende behov for social aktivitet for alle mennesker, uanset alder og forhold i øvrigt, kan man måske også forvente, at befolkningens overholdelse af restriktionerne indendørs bliver meget bedre, hvis deres mulighed for at få opfyldt de sociale behov udendørs bliver forbedret.

Det i sig selv kunne gå hen og have en stærk dæmpende virkning på smitten, der som sagt først og fremmest sker indendørs.

Det er endda tænkeligt, at denne justering af restriktionerne betyder, at fremtidige nedlukninger, som den, vi havde i foråret, og den, vi har nu, helt kan undgås i ventetiden på den gode vaccinedækning af befolkningen.

Sådan kan du være social udendørs

Her er nogle eksempler på måder at være social på udenfor, som må være gennemførlige, men der er nok mange andre muligheder.  

I børne- og fritidsinstitutionerne kan børnene passes uden for på legepladserne, i parkerne og i naturen (selvom det allerede sker mange steder, bør det være anbefalingen). Undervisningen i skoler og uddannelsesinstitutioner kan flyttes udenfor.

Arbejdsopgaver, inklusive møder og handel, der ikke kan gennemføres online, kan flyttes udenfor. Barer, cafeer, restauranter kan servere udenfor. Mange sports- og klub- og andre fritidsaktiviteter kan udøves udenfor.

Gudstjenester og kulturelle arrangementer kan afholdes udenfor.

Besøg på plejehjem og andre lignende institutioner, der er hjem for svækkede medborgere, kan arrangeres udenfor.

Hyggeligt og festligt samvær med klasse- og arbejdskammerater samt bekendte, venner, og familie kan ske udenfor. Og så videre, kun fantasien sætter grænser.

Lad os rykke udenfor

Eksemplerne er alternativer til socialt samvær indenfor, men kan også med fordel erstatte mange onlineaktiviteter, hvor det samtidige fysiske nærvær ofte savnes.

Kan man ikke være udenfor, men må være sammen med andre muligt smittede, er det – ud fra den samme logik – selvfølgelig afgørende, udover at holde på afstandskravet, at sikre at luften udskiftes hele tiden, så man opnår bedst mulig fortynding af luft med viruspartikler i – ligesom udenfor.

Mange af forudsigelserne af, hvordan epidemien udvikler sig, og overvejelserne om, hvordan den bedst håndteres, baseres på komplekse matematiske modeller opbygget ud fra den viden, man har om epidemiens hidtidige forløb.

Er modellerne gode, muliggør de forudsigelser af, hvordan epidemien vil udvikle sig, med og uden justering af forskellige forhold med indflydelse på epidemiens forløb.

Vi savner gode og transparente modeller, som kan forudsige de samlede virkninger på epidemien af at være mere udenfor i kortere eller længere tid og af at være i rum med mere eller mindre udluftning eller andre tiltag, der fortynder indholdet af virus i indåndingsluften ligesom udenfor.

Indtil vi får resultaterne fra modellerne, må opfordringen være at hente dobbeltgevinsten – mindre smitte og mere samvær – ved at være udenfor.

Dette er en let redigeret version af en kronik bragt i Altinget 2.1.2021. Læs kronikken her.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det anderledes Danmarkskort og flere tal om arealet her.