COVID-19: Derfor skal vi have det andet stik af mRNA-vaccinen
Professor forklarer, hvad der sker, hvis man udskyder dosis nummer 2, eller hvis man kun får en enkelt dosis.
COVID-19 corona sygdom smitte bakterier mRNA dendritiske celler RNA DNA virale protein genetisk vilde dyr får antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Man har længe brugt to vaccinedoser med tre til fire ugers mellemrum for at generere en effektiv immunrespons, ikke blot mod COVID-19, men også for hepatitis A og B og andre sygdomme. (Illustration: Shutterstock)

Man har længe brugt to vaccinedoser med tre til fire ugers mellemrum for at generere en effektiv immunrespons, ikke blot mod COVID-19, men også for hepatitis A og B og andre sygdomme. (Illustration: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

USA står over for vaccineforsinkelse som følge af mangel på ansatte i landets sundhedssektor og distributionsproblemer.

Nu melder de amerikanske sundhedsmyndigheder ud, at det er i orden at udskyde den anden vaccinedosis i helt op til seks uger.

Jeg er læge med speciale i infektiøse sygdomme, og jeg bliver ofte spurgt af venner og familie, om COVID-19-vaccinen stadig virker, hvis man modtager den anden vaccinedosis på et senere tidspunkt.

Derfor skal vi have 2 doser med 3 til 4 ugers mellemrum

Man har længe brugt to vaccinedoser med tre til fire ugers mellemrum for at generere en effektiv immunrespons, ikke blot mod COVID-19, men også for hepatitis A og B og andre sygdomme.

  • Den første dosis klargør immunforsvaret ved at introducere kroppen for den fjendtlige mikroorganisme, så immunsystemet kan mobilisere sit forsvar.
  • Dosis nummer to (kaldet boostervaccinen) giver immunsystemet mulighed for at øge både kvaliteten og kvantiteten af de antistoffer, der bruges til at bekæmpe virussen.

Dosis nummer to af Pfizer- og Moderna's COVID-19-vacciner øger beskyttelsen fra 60 procent til cirka 95 procent.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Forskning indikerer, at det er i orden at få dosis nummer 2 indenfor 42 dage

I det kliniske forsøg blev Pfizer-vaccinens anden dosis administreret så tidligt som dag 19 og så sent som dag 42 for 93 procent af forsøgsdeltagerne.

Alle deltagerne opnåede en beskyttelse på cirka 95 procent, uanset hvornår de blev vaccineret indenfor denne tidsramme, så derfor er der ikke meget, som taler imod en vis tidsmæssig fleksibilitet i forhold til dosis nummer 2.

Efterhånden som flere vacciner bliver tilgængelige, bør tidspunktet for den anden dosis nærme sig fire uger for Pfizer- og Moderna-vaccinerne. 

De gode nyheder er, at selvom forsyningerne muligvis stadig er begrænsede, indikerer forskningen, at der ikke er noget i vejen med at få dosis nummer 2 så sent som 42 dage efter den første.

Hvad sker der med immunsystemet mellem dosis 1 og dosis 2?

Den måde, mRNA-vaccinerne leverer beskyttelse mod COVID-19, er fundamentalt forskellig fra andre vacciner.

Pfizer- og Moderna-vacciner bruger nogle specielle RNA-molekyler, som kaldes messenger-RNA (budbringer-RNA, mRNA), der koder spike-glykoproteinet. 

mRNA'et trænger ind i særlige immunceller, kaldet de dendritiske celler.

De dendritiske celler bruger informationerne lagret i mRNA'et til at syntetisere det særlige spike-glykoprotein på r SARS-CoV-2-virussens overflade.

Derefter leder immuncellerne spikeproteinet hen til B-cellerne, som så danner antistoffer mod spikeproteinet.

Derfor har vi brug for dosis nummer 2

MRNA-vaccinerne er i stand til at inducere en særlig immuncelle - en såkaldt T-hjælpecelle - som hjælper B-cellerne med at producere antistoffer.

Det sker gennem direkte kontakt med B-cellerne ved hjælp af kemiske signaler, der får B-cellerne til at producere antistoffer. Det er netop det, som gør disse vacciner så effektive.

Men ikke alle B-celler er ens. Der er to slags B-celler, der fremstiller antispike-antistoffer: 

  • Langlivede plasmaceller, som lever i knoglemarven i flere år efter vaccinationen, og som kontinuerligt pumper antistoffer ud - i dette tilfælde anti-spike-antistoffer. Disse langlivede B-celler behøver ikke at blive boostet.
  • Hukommelses-B-celler, lever derimod i en dvalelignende tilstand. De producerer ikke antistoffer, før de bliver stimuleret af en booster-vaccine eller bliver udsat for coronavirusinfektion, der forårsager COVID-19.

Det er grunden til, at vi har brug for dosis nummer to. Sammen leverer de to slags B-celler et konstant beskyttelsesniveau.

Hvad sker der, hvis vi ikke får dosis nummer to?

Med den nuværende mangel på vacciner og problemer med infrastrukturen forbundet med vaccination af millionvis af personer er mange læger bekymrede for, at den anden dosis ikke vil blive leveret indenfor de foreskrevne tre til fire uger.

Anden dosis er nødvendig, for at T-cellerne kan stimulere hukommelses-B-cellerne, så der produceres et stort antal antistoffer. 

Hvis boostervaccinen ikke bliver administreret indenfor den tidsramme, vil der blive produceret et mindre antal antistoffer, som muligvis ikke leverer så stor beskyttelse mod virussen.

William Petri modtager støtte fra NIH, Bill & Melinda Gates Foundation og Regeneron, Inc. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.