I sin tid mødte Thor Heyerdahls kontroversielle teorier stor modstand i det videnskabelige miljø. Alligevel lod de fleste sig fascinere af den opdagelsesrejsende eventyrer.
Med Kon-Tiki-ekspeditionen i 1947 ville Thor Heyerdahl bevise sin teori om, at Polynesien var blevet befolket af mennesker, som kom sejlende fra Sydamerika.
DNA-undersøgelser har sidenhen vist, at migrationen hovedsagligt foregik i den modsatte retning - altså fra Polynesien til Sydamerika. Visse DNA-spor tyder alligevel på, at Heyerdahl delvist havde ret.
Et nyt DNA-studie bekræfter nemlig, at befolkningen på Påskeøen har polynesisk baggrund med 16 procent europæiske gener og 8 procent fra amerikanske urfolk.
Fundene er dateret til perioden 1280-1495, så sandsynligvis før Columbus' conquistadorer - eller 'erobrere' - indtog Amerika i 1492.
Ekspeditionen vil både støtte og udfordre Heyerdahls teori
Men i modsætning til Heyerdahl sejler Kon-Tiki 2 ikke hele vejen til Polynesien. Destinationen er Påskeøen, hvor flåden vender og sejler tilbage til Sydamerika.
Ekspeditionen har valgt denne rute for at støtte, men også udfordre, Heyerdahls teorier.
Med den oprindelige Kon-Tiki-ekspedition ville Heyerdahl bevise, at det var muligt at krydse store farvande med et enkelt, håndbygget fartøj. Og det formåede han.
Ny teori: Trafikken gik begge veje
Thor Heyerdahl havde også en teori om, at Polynesien var befolket af mennesker, som kom over havet fra Sydamerika.
Han teori var, at sydamerikanerne havde benyttet fartøjer, der af vinden og strømforholdene var blevet drevet til Polynesien - og at det var umuligt at komme tilbage til udgangspunktet.
Torgeir Sæverud Higraff, der er ekspeditionsleder på Kon-Tiki 2, mener imidlertid, at der har været trafik i begge retninger, og han vil nu bevise, at det er muligt at sejle tur-retur til Påskeøen.
Han tror desuden, at mennesker tidligere har krydset de store havområder, at de kunne styre bådene, og at de sejlede langt hurtigere, end Heyerdahls ekspedition gjorde.
Nøglen til fart og styring
Sænkekølen (løs køl, der efter behov kan sænkes mere eller mindre gennem en smal, vandtæt skakt i et sejlfartøjs diametralplan, red.) og styrepinden er nøglen til både fart og styring af båden. Vi ved ikke helt, hvordan de gamle tømmerflåder så ud, men ligesom Heyerdahls er også denne ekspedition baseret på flere hundrede år gamle tegninger af inkaflåder samt arkæologiske fund af netop sænkekøler og styrepinde.
Under jagten på den mest egnede tømmerflådemodel fik bådebyggeren Ola Borgsfjord tidligere på efteråret til opgave at bygge hele tre flådemodeller.
Alle modellerne blev testet af Havlaboratoriet ved det norske NTNU, og under afprøvningen fik forskerne bekræftet og afkræftet nogle af deres antagelser om konstruktionen.
»Vi fik bekræftet, at vi ved at tilspidse og afrunde tømmeret ved stævnen kunne få større fremdrift. En tilspidsning af selve stævnen gav også en vis effekt, men ikke så meget, som vi havde forventet. Og vi fik os lidt af en aha-oplevelse, da det kom til rafterne, for her havde de forskellige udformninger ingen effekt. Det gav ikke nogle særlige udslag,« opsummerer Håvard Holm.
Noget, som gjorde en forskel, var afrundingen af alle skarpe kanter. Skarpe kanter skaber hvirvler i vandet og forårsager tab af energi og fremdrift.
Droner og undervandsrobotter
Ekspeditionsleder Torgeir Higraff ledte i 2006 en ekspedition i samme farvand kaldet 'Tangarua'. Higraff havde Heyerdahls logbog med nedskrevne observationer med sig - og han kunne se, at meget havde ændret sig.
Hvor Heyerdahl havde observeret hajer, så Higraff plastik, som fløj som øer i havet.
Nu vil han forske i det samme farvand, hvilket NTNU de seneste to måneder har været involveret i. Ekspeditionen har blandt andet droner og fjernstyrede undervandsrobotter med forskelligt afbildningsudstyr og sensorer med som forskningsudstyr.
Tømmerflåden skal teste ny teknologi
Udstyret skal måle og registrere klorofyl og planktonalger i vandet. Algerne er havets græs og bidrager til havvandets og luftens oxygentilførsel.
Udstyret skal også måle mineralpartikler i vandet, temperatur og saltindhold.
Vandets farve skal også registreres. Havets farve påvirkes af planktonalger, opløst materiale og partikler i havet og kan give os informationer om algernes bidrag til primærproduktionen.
»Det giver os en rigtig god anledning til at afprøve udstyret og til at fremvise Norge som en teknologi-nation. Det ville koste meget mere, hvis vi skulle udstyre et forskningsskib for at foretage den samme forskning,« fortæller Martin Ludvigsen, der er professor ved NTNU's marinetekniske institut.
Plastikaffald havner i maven på fiskene
Plastikaffald er et stigende problem over alt i verden og især i havene. I Stillehavet flyder der øer af plastik på størrelse med Norge. Ekspeditionen skal foretage målinger af små plastikbestanddele - mikroplast - i farvandet.
»De små plastikpartikler fæstner sig på mikroorganismer som for eksempel plankton. Dermed havner de i maven på det næste led i fødekæden. Derefter sker der en ophobning i de opadgående led i fødekæden,« forklarer marinebiolog Geir Johnson og fortsætter:
»Desuden tiltrækker plastikken kemiske substanser. Dermed kommer de også ind i fødekæden og hober sig op. Og det er der indtil videre ikke forsket meget i.«
Når prøverne er indsamlede, skal de analyseres af Norsk Institut for Vandforskning.
»Alger er grundlaget for alt liv, og målingerne fra ekspeditionen bliver meget vigtigt forskningsmateriale,« udtaler Geir Johnson.
Forskerne på Kon-Tiki 2 skal desuden forsøge at finde svar på, hvorfor der i det store havdyb findes enkelte områder med meget lidt oxygen, hvordan balsatræet vil blive begroet undervejs på rejsen af små og store organismer, og hvilke slags fisk der tiltrækkes af tømmerflåder og andre fartøjer på havet.
»Fisk og andre organismer hægter sig fast på fartøj og rejser på denne måde rundt som blaffere på verdenshavene. Kon-Tiki 2 vil være et godt eksempel til at forklare, hvorfor fremmede organismer pludselig optræder et nyt sted,« forklarer Geir Johnsen.
Skoleklasser skal følge ekspeditionen
En vigtig del af ekspeditionen er at formidle og skabe engagement.
På trods af den begrænsede båndbredde vil deltagerne være online på stort set hele færden. Og de vil være tilgængelige for folk, som ønsker at kontakte dem. Håvard Holm fra NTNU er i gang med at færdiggøre et oplæg til skoleklasser, så ekspeditionen kan integreres i undervisningen.
»I og med at ekspeditionsdeltagerne er tilgængelige på nettet, kan skoleklasserne være i dialog med dem, stille spørgsmål og få direkte information fra flåden. Det er en enestående mulighed. Forestil dig, at vi havde kunne kommunikere med Thor Heyerdahl, da han var ude på sine ekspeditioner,« afslutter Håvard Holm.
© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark
