Jeg vil i dette blogindlæg komme med en kort præsentation af mit forskningsprojekt, der befinder sig i krydsfeltet mellem videnskab, filosofi og ny teknologi. Derfor vil dette indlæg være en del længere end de kommende blogindlæg.
Mit fokus er på viden, vidensskabelse og læring i Internettest tidsalder. Det er ikke kun musikindustrien, der har gennemgået en grundlæggende omvæltning grundet det mulighedsrum internettet og de nye teknologier har åbnet op for. De måder, vi skaber og organiserer os på i forhold til viden og forskning står muligvis overfor en lignende radikal transition.
Men for at få de bagvedliggende menneskelige motivationer med, er det vigtigt, at vi forstår den nuværende udvikling i et historisk perspektiv.
Forskning har nået sin fjerde alder
Under den videnskabelige revolution i det 17. århundrede forvandlede udviklingen af matematik, fysik, astronomi og kemi vores syn på samfundet og naturen. Førende tænkere som Newton og Descartes ændrede middelalderens dogmatiske kristne livssyn ved en gradvis indførsel af deres nye videnskabelige tanker og filosofi.
Senere i det 20. århundrede blev forskere som Albert Einsteins relativitetsteorier og Niels Bohrs kvantemekanik afgørende for vores forståelse af verden og vores opfattelse af tid og rum.
Ifølge en ny og aktuel artikel publiceret i Nature har forskning hidtil udviklet sig gennem tre aldre. Den første var orienteret omkring den enkelte forsker, den næste den institutionelle struktur og den tredje omkring nationen.
Artiklen, der referer til en større undersøgelse af udvikling af forskning i det 21. århundrede, kommer med den tese, at vi nu er inde i en fjerde alder, hvor forskning med den største impact faktor kommer fra globale kollaborative netværk, initieret og accelereret ved opfindelsen af computeren og the World Wide Web.
Nøglerne til at forstå denne nye samarbejdsform (kollaboration) og dens brydningsflader i samtiden, finder jeg i min forskning i alt fra DIY (Do It Yourself) hackerspaces, Googles hovedkvarter og til internettets oprindelse.
Nye netværksbaseret vidensfænomener
At universiteter, og senere også erhvervsvirksomheder, har haft patent på videnskabelse og forskning, er med nye internationale bevægelser indenfor 'Open Science og DIY hackerspaces (do it yourself)' under forandring.
En ny generation af netværksorienterede 'forskere', der benytter internettet og dets teknologiske muligheder, er ved at slå rødder, og det kan fundamentalt ændre den måde hvorpå vi tænker og skaber viden, forskning og driver virksomhed på.
Et eksempel er onlinespillet, Foldit. Her har 57.000 computerspillere 'gamers' været i stand til at bestemme enzym strukturen på en HIV/AIDS-relateret virus på 21 dage - en opgave som de etablerede forskere ikke formåede at løse på over 10 år!
Der er flere forhindringer
Drivkraften bag disse nye netværksbaseret vidensfænomener er bl.a. en higen efter det ukendte, eksperimentering med løsninger af komplekse globale problemstillinger og skabelse af bevægelser der kan forandrer verden.
Heri ligger også et oprør imod de etablerede virksomheders hierarkiske og patentorienteret strukturer og universiteternes ofte snævre orientering mod viden for videns egen skyld.
Forhindringerne for at nye strukturer for vidensskabelse og produktivitet, er dog mange. Der er benspænd i form af bl.a. juridiske incitamentstrukturer (f.eks. ejerskab af patenter), for ikke at tale om de altafgørende bagvedliggende magtkampe om nettets åbenhed og adgang til viden.
Det handler ikke om generationens nye adfærd
Udviklingen af disse nye kollaborative og net baserede samarbejdsformer er ikke et gode i sig selv. På den ene side kan nettet ses som katalysator for kreativitet, demokrati og viden og kan bruges til at løse komplekse samfundsproblemer.
På den anden side virker dette løfte om nettets evner til at 'connecte' gode ideer på tværs og bringe viden fra idé til virkelighed og løsninger af reelle problemer, som en fjern utopi.
En ting er sikkert, magtbalancerne har ændret sig, hvilket både fænomener som Wikipedia, onlinespillet Foldit og begivenheder som det arabiske forår, vidner om.
Det handler ikke kun om den unge generations nye adfærd og deres brug af kommunikationsteknologi, for de digitale kulture vokser også frem af den ældre generations brug af nettet til at søge viden, connecte og om ikke andet, så til at dele billeder af børnebørn på f.eks. Facebook.
De dramatiske og omfattende ændringer der er i gang, er noget vi alle har tæt inde på livet og derfor har et ansvar for.
Skal der radikalt anderledes læringsmetoder til at lære i internettets tidsalder?
Til dette blogindlæg har vi sammenklippet et filminterview med professor og forfatter Douglas Thomas, som er aktuel med bogen, 'A new Culture of Learning'.
Sammen med Douglas sætter vi fokus på, hvordan internettet og de nye kommunikationsteknologier er ved at ændre vores måde at undervise og lære på. Men har Douglas Thomas ret, når han sætter udviklingen på spidsen og i sin radikale tese siger:
»One of the things we have to understand, and its probably the hardest transformation we have to make in the new culture of learning, is that the old notion of teachers as experts is dead. It hasn’t died among the teachers yet, but certainly among the student.«
Se episoden her:
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
