Andreas Mogensen: Sådan bliver min hverdag på rumstationen
Om mindre end et døgn ankommer Andreas Mogensen til Den Internationale Rumstation. Her forklarer han, hvordan hans nye liv i rummet bliver.

Her ses Andreas i en model af sin kommende arbejdsplads, Den Internationale Rumstation (Foto: ESA).

Her ses Andreas i en model af sin kommende arbejdsplads, Den Internationale Rumstation (Foto: ESA).
Partner Ud i rummet - Historie, drømme og virkelighed

2015 blev året, hvor Danmark fik sin første astronaut i skikkelse af Andreas Mogensen. Hans mission til den internatio

 

Andreas Mogensen blev i går den første dansker i rummet. Det er en historisk milepæl for Danmark, men for astronauten selv er det blot begyndelsen på en hektisk 10 dage lang mission.

Han suser lige nu rundt om Jorden i et russisk Sojuz-rumskib på vej op mod Den Internationale Rumstation, og hans kommandør, den erfarne russiske kosmonaut Sergei Volkov, har netop meddelt, at »vi sov godt, vi har det godt, og vi er meget glade«.

Det er godt nyt, for det er vigtigt, at Andreas Mogensen er frisk, når han ankommer til rumstationen fredag formiddag.

Se direkte tv-billeder af ankomsten her på Videnskab.dk fra klokken 9.15 til 12.30, hvor du også kan stille spørgsmål direkte til både rumforskere og uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen.

Der er ingen naturlig tid på rumstationen

Når lugen ind til rumstationen åbner, skal Andreas hurtigt vænne sig til at svæve rundt derinde i vægtløs tilstand, for han får en travl hverdag med usædvanligt mange videnskabelige opgaver.

På rumstationen er der ikke nogen naturlig tid, for den flyver rundt om Jorden med 27.600 km/t, og astronauterne oplever 16 solopgange og solnedgange hver dag.

Derfor har de valgt at sætte urene efter Greenwich Mean Time, der er en tidszone to timer efter dansk tid. De fleste af Andreas' astronautkollegaer, der opholder sig på rumstationen i seks måneder eller et helt år, har indrettet deres arbejdsdag, så den ligner en almindelig dag på Jorden med 8 timers arbejde.

»For mig bliver det lidt anderledes, fordi jeg kun skal være deroppe i 10 dage, så jeg får mange flere aktiviteter i løbet af sådan en dag, fordi ESA mener, at jeg sagtens kan arbejde mere end de normale 8 timer,« sagde Andreas Mogensen, inden det fem dage før opsendelsen blev afgjort, at hans ophold på rumstationen bliver forkortet til 8 dage.

Frivilligt, hvornår han vil stå op

Astronauterne har en del frihed til at organisere deres hverdag, men på deres tidsplan er der nogle felter, der er markeret med en blå firkant, der illustrerer, at det er fastlagte opgaver. Den første opgave, de skal være klar til, ligger ved 9-tiden, men astronauterne bestemmer selv, hvornår de vil stå op.

Den Internationale Rumstation kredser om Jorden med en hastighed på 27.600 km/t i omkring 400 kilometers højde. Astronauterne oplever derfor 16 solopgange i døgnet. Rumstationen er i frit fald om Jorden, og da astronauterne falder sammen med den, oplever astronauterne vægtløshed og kan svæve rundt derinde. Rumstationen består af en lang række moduler, der er blevet fløjet op og samlet siden 1998. Den er på størrelse med en fodboldbane og har en masse på omkring 450 ton. ISS bliver brugt som et vægtløst laboratorium og har i alt kostet omkring 100 milliarder dollars. (Illustration: NASA)

»Jeg vil stå op mellem klokken 6 og 7, spise morgenmad og klare de personlige ting – børste tænder, skylle mit ansigt og gå på toilettet. Typisk bruger man også en halv time eller 45 minutter på at danne sig et overblik over de aktiviteter, der kommer i løbet af dagen. Man kan svare på nogle e-mails og måske samle det mest vigtige værktøj, man skal have med sig,« forklarer Andreas Mogensen.

Omkring klokken 9 skal han deltage i et dagligt planlægningsmøde. Det er en telekonference mellem astronauterne ombord på rumstationen og alle kontrolcentrene i Houston, Moskva, München og Tsukuba i Japan.

»Telekonferencen varer mellem et kvarter og en halv time, alt afhængigt af hvor meget information der er. Derefter går man i gang med aktiviteterne i forhold til tidsplanen,« fortæller Andreas Mogensen.

 

Tidsplanen er ikke på plads endnu

I Andreas Mogensens tilfælde er tidsplanen ikke helt på plads endnu. Eftersom han pludselig fik forkortet sin mission med to dage, skal den europæiske rumfartsorganisation ESA på ny få puslespillet med de omkring 20 forskellige videnskabelige opgaver til at gå op.

Nogle eksperimenter bliver formentlig droppet, og Andreas Mogensen skal måske arbejde længere tid end oprindelig planlagt.

»Der sidder et helt hold af planlæggere, der sammensætter tidsplanen, og der er mange forskellige ting, der skal tages hensyn til. Normalt er der seks astronauter ombord på rumstationen, og de skal alle sammen have en tur på løbebåndet og styrketræningsmaskinen. Nogle siger, at de helst vil motionere om morgenen og andre om eftermiddagen eller aftenen, så alle sådan nogle ting bliver der taget højde for og lavet en tidsplan,« siger Andreas Mogensen.

 

Andreas slipper for motion og husholdningsarbejde

Normalt træner astronauterne 2½ time hver dag. Andreas Mogensen skal dog ikke træne – det er der ikke tid til, og det er ikke nødvendigt under så kort en mission. Han slipper også for husholdningsarbejde, hvor astronauterne gør rent og vedligeholder rumstationen.

I stedet skal han udelukkende lave videnskabeligt arbejde frem til klokken 12 eller 13, hvor der er en times frokostpause. Derefter fortsætter arbejdet for astronauterne, indtil der er gået i alt 8 timer med arbejde. Andreas Mogensen kommer dog sandsynligvis til at arbejde et par timer længere, og desuden får han ikke fri i weekenden, hvilket de andre astronauter ellers normalt har.

Astronauternes arbejdsdag afsluttes typisk omkring klokken 18, hvor der igen er et planlægningsmøde med alle kontrolcentrene. Bagefter er der en times tid til at spise aftensmad, og så er der ellers fritid derefter, medmindre Andreas på grund af tidspresset bliver sat til at lave aftenarbejde.

Besætningsmedlemmerne på ISS har normalt hver sin sovekabine, hvor de kan have deres personlige ting og billeder af familien ligesom den russiske kosmonaut Yury V. Usachev her på billedet. Der er ikke rigtig noget op eller ned på rumstationen, så soveposen er bare spændt fast til en væg. Der er dog ikke sovekabiner til alle ni besætningsmedlemmer, så Andreas Mogensen må finde sig et andet sted på rumstationen, hvor han kan spænde sin sovepose fast og få sin rumsøvn. (Foto: NASA)

»Du kan typisk forberede dig på næste dags aktiviteter, svare på e-mails, læse bøger, tweete og se ud ad vinduet – alt hvad du har lyst til,« siger Andreas Mogensen.

Astronauterne har desuden typisk en ugentlig konsultation med deres 'flight surgeon' - rumlægen, der er i telefonisk kontakt med astronauten fra Jorden. Andreas kommer dog formentlig til at have samtaler med sin rumlæge, Ulrich Straube fra ESA, tre gange - én lige efter ankomst, én midt i missionen, og til sidst én lige før hjemrejsen.

 

Andreas sover på en væg

Der er ingen regler for, hvornår man skal gå i seng, så astronauterne sover i det omfang, de selv har lyst til.

»Det er mellem 6-8 timer alt efter behov. Der er nogle, der siger, at det er svært at sove i hvert fald i starten, fordi alting er så anderledes,« fortæller den danske astronaut.

»Der er rigtig meget larm på rumstationen – mellem 50 og 65 decibel, og det er simpelthen ventilationssystemerne og pumperne, der kører uafbrudt. Desuden ligger du ikke ned i en seng. Der er mange astronauter, der savner fornemmelsen af en hovedpude. Ikke fordi du har behov for det, men fordi du er vant til, at du lægger hovedet på en pude. Man skal vænne sig til, at det føles anderledes at sove,« forklarer han.

Andreas' soveoplevelse bliver i høj grad en ny én af slagsen. Han får ikke engang sin egen sovekabine, fordi der kommer til at være 9 astronauter mod normalt 6 ombord på rumstationen.

Derfor vil han finde sig en rolig krog et sted deroppe, hvor han vil tage sin sovepose og ganske enkelt spænde den fast til en væg.

Du kan selv gå på opdagelse efter et rart sovehjørne og lære om rumstationens indretning i denne 360 graders rundvisning lavet af ESA.

Andreas Mogensen - den første dansker i rummet

2. september 2015 blev Andreas Mogensen den første dansker i rummet, da han blev sendt af sted på en 10-dages mission til Den Internationale Rumstation, ISS.

Han er gået gennem mange prøvelser på sin vej til at blive astronaut, og på rumstationen kommer han til at arbejde intenst som både forsker og forsøgskanin, når han skal udføre en lang række eksperimenter i vægtløs tilstand.

På Videnskab.dk og Rumrejsen.dk kan du læse om forberedelserne, dagligdagen på rumstationen og alle de videnskabelige forsøg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce:

Det sker