Dansk astronaut optager enestående video af kæmpelyn
Endelig lykkedes det den danske astronaut Andreas Mogensen at filme såkaldte kæmpelyn, der er spektakulære lyn oven over tordenskyer. Danske forskere er begejstrede, da billederne kan give dem ny viden om klimaet.
Partner Ud i rummet - Historie, drømme og virkelighed

2015 blev året, hvor Danmark fik sin første astronaut i skikkelse af Andreas Mogensen. Hans mission til den internatio

Den danske astronaut Andreas Mogensen har haft en enormt travl uge ombord på Den Internationale Rumstation.

Det var derfor tvivlsomt, om han kunne nå at tage billeder af de spektakulære lyn, der opstår oven over tordenskyer, og som forskere fra Danmarks Tekniske Universitet gerne ville have ham til at forevige som led i et projekt kaldet THOR. 

De seneste par dage har astronauten dog haft lidt hviletid fra de øvrige opgaver, og han har brugt en del af tiden på at spejde efter tordenvejr fra rumstationens kuppelformede observatorium, Cupola.

Og til sidst lykkedes det: Andreas Mogensen har optaget en film af såkalde Røde Feer og Blå Stråler, fortæller forskerne bag THOR-projektet i en pressemeddelelse.

Se videoen under artiklen. Galleriet foroven består af uddrag fra videoen med forklarende billedtekst om de forskellige typer kæmpelyn.

DMI forudsage, hvor lynene var

»Vi forventede at se gode billeder af tordenvejr fra rumstationen, og at Andreas ville teste procedurer og arbejdsgange for THOR-eksperimentet. Men på grund af den korte mission regnede vi ikke med at se nye videnskabelige opdagelser. Der tog vi fejl.«

»Det er lykkedes Andreas at filme en Blå Stråle, som er lyn fra skyerne op til 50 kilometers højde. Men ikke nok med det. For første gang ser vi den Blå Stråle pulsere. Det vil sige, at den slår opad flere gange i hurtig rækkefølge,« siger chefkonsulent Torsten Neubert, der leder THOR-projektet hos DTU Space.

DTU Space har samarbejdet med Danmarks Meteorologiske Institut og telemåling-specialisten Yoav Yair fra Herzliya Universitetet i Israel for at skabe vejrprognoser, så forskerne kunne tippe Andreas Mogensen, når rumstationen fløj hen over tordenvejr.

»Det er fantastisk at se disse meget voldsomme tordenstorme om natten. Det er lykkedes os at forudsige stormen korrekt – og Andreas at filme den,« siger seniorforsker Martin Stendel fra DMI.

Billeder af kæmpelyn skal gøre forskere klogere på klimaet

THOR er et forstudie og en del af projektet ASIM (Atmosphere-Space Interactions Monitor), som DTU Space og den danske virksomhed Terma leder udviklingen af. ASIM er et klimaobservatorium, som efter planen skal monteres uden på ISS i 2017, hvor det skal observere ekstremer i tordenvejr, vanddamp og skyer.

»Målet er blandt andet at forstå tordenstormes transport af vanddamp, der er en meget aktiv klimagas. Det vil på sigt mindske usikkerheden i klimamodellerne,« siger Torsten Neubert.

Video af pulserende Blå Stråler og Røde Feer (DTU Space)

Klik, træk og zoom: Få overblik over Andreas Mogensens mission

2. september 2015 blev Andreas Mogensen den første dansker i rummet, da han blev sendt af sted på en 10-dages mission til Den Internationale Rumstation, ISS.

Han er gået gennem mange prøvelser på sin vej til at blive astronaut, og på rumstationen kommer han til at arbejde intenst som både forsker og forsøgskanin, når han skal udføre en lang række eksperimenter i vægtløs tilstand.

På Videnskab.dk og Rumrejsen.dk kan du læse om forberedelserne, dagligdagen på rumstationen og alle de videnskabelige forsøg.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.