Verdens kraftigste laser genskaber stof fra stjernernes indre
Intense røntgenpulser fra ny amerikansk laser har fremstillet to millioner grader glohed plasma. Stoffet er ekstremt på samme måde som det, der findes i stjernernes allerdybeste indre.

Hvad er det for noget underligt stof, der findes i hjertet af stjerner eller store gasplaneter?
Det spørgsmål er et internationalt hold af fysikere kommet et stort skridt nærmere at kunne besvare, efter at de som de første i verden har skabt to millioner grader varmt stof under stærkt kontrollerede forhold. Eksperimentet fandt sted ved SLAC National Accelerator Laboratory ved U.S Departement of Energy.
Bedriften har fået spalteplads i det højtprofilerede tidsskrift Nature.
»LCLS røntgenlaseren er i sandhed en bemærkelsesværdig maskine. At kunne fremstille ekstremt varmt tæt stof er en vigtig forudsætning for at kunne teste mange hypoteser om, hvad der findes i det indre af solsystemets store planeter såvel som fjerne stjerner,« siger projektets leder Sam Vinko, der er postdoc i fysik ved Oxford University.
Laserstråle bombarderede aluminiumsfolie
Fysikerne benyttede sig af SLACs nye Linac Coherent Light Sourche, hvis lynhurtige laserpulser er en milliard gange mere lysstærke, end nogen anden røntgenkilde før den. Lyspulserne bombarderede et tyndt stykke aluminiumfolie, der dannede en glohed plasma af varmt tæt stof, som herefter blev yderligere opvarmet til to millioner grader celcius. Hele processen varede mindre end en billiontedel sekund.
Fysikere har længe været i stand til at skabe plasma ud fra gasser og undersøge det ved hjælp af lasere, men ingen har hidtil kunnet gøre det ud fra fast stof som et aluminiumfolie, fordi det ikke kan lade sig gøre at gennemtrænge dem ved hjælp af de laserstråler, man hidtil har kunnet frembringe.
Et højdepunkt i en forskerkarriere
LCLS-laserens ultrakortbølgede røntgenlys er det første, der er i stand til at gennemtrænge faststof og skabe en ensartet sky af plasma. Skyen er lillebitte og fylder ikke mere end en tusindedel centimeter på hver side. I samme øjeblik, som plasmaen opstod, har laseren formået af undersøge plasmaen på kryds og tværs og dermed kortlægge dets egenskaber.
»De 60 timer, hvor vi målrettet gik efter at bruge LCLS til at skabe en plasma i laboratoriet, var de mest spændende timer i hele min forskerkarriere. Laseren vil uden tvivl komme til at revolutionere dette felt i de kommende år,« siger lederen af forskergruppen Justin Wark, der er fysiker på Oxford Universitet.
Høj tæthed er alfa og omega
Fakta
Inertial confinement fusion (ICF) er en fusionsproces, der igangsættes ved at sammenpresse en gas eller opvarme et fast stof.
De nye resultater bliver hilst velkommen af lektor i eksperimentel partikelfysik Ian Bearden fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
»De har tilsyneladende opnåede en vigtig milepæl på vej mod at lave en 'inertial confinement' fusion reactor. Deres resultater også ser ud til at vise, at deres teoretiske modeller i rimelig grad er i stand til at beskrive processen,« siger Ian Bearden.
På Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet har lektor og doktor i fysik Ulrik Uggerhøj også skimmet artiklen i Nature.
»Det springende punkt i eksperimentet er, at de ved at bruge faststof i form af et aluminimumsfolie nu kan skabe et plasma med en tilstrækkelig høj tæthed,« fortæller Ulrik Uggerhøj.
Pressemeddelelsen lugter af reklame
Ulrik Uggerhøj kaster sig ud i en længere forklaring:
Fysikerne vil gerne skabe et plasma, der er i nærheden af en tilstand, som forefindes i midten af stjernerne. En gas kan ikke bruges, da den ikke har en tilstrækkelig høj tæthed.
Den eneste vej frem er at starte med en tilstand, som allerede har en høj tæthed, og det skal gøres så hurtigt, at det ikke når at eksplodere undervejs. Plasmaet skal forblive i en ekstremt tætpakket tilstand samtidigt med, at man varmer det op. Herefter kan man teste plasmaets tilstand for at se, om den stemmer overens med de teoretiske tilstandsligninger.
»Forskerne mener, at de med dette eksperiment demonstrerer, at sådanne forsøg er inden for rækkevidde, og det kan meget vel være. Men det er helt sikkert, at der i denne pressemeddelelse også er et element af reklame. Og det ser man i højere og højere grad, at de store forskningsinstitutioner bruger flere kræfter på at reklamere for sig selv. Men derfor er der selvfølgelig stadig videnskabeligt hold i det. Ellers ville det ikke være kommet i Nature,« slutter Ulrik Uggerhøj.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Teknologi
-
Her er fremtidens telefon
23. maj 2012 kl. 10:06Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon. -
Oplev den danske økoræs-triumf
22. maj 2012 kl. 10:45To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik. -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
21. maj 2012 kl. 03:54Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
24/05
-
22/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Hvorfor stikker myg bestemte mennesker?
4. august 2011 kl. 14:55 -
Testosteron aflæst i børneansigter
25. februar 2012 kl. 05:54 -
Piger pjækker fra idræt
18. april 2012 kl. 11:08
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Stefan Nordendal for 5 timer 17 minutter siden
[Aspergers syndrom forsvinder]
-
Af Leo Partition for 5 timer 26 minutter siden
[Findes der fotografisk hukommelse?]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Uddybende kommentar fra Sam Vinko
Kære læsere, nedenfor finder en hilsen fra en af de forskere, der står bag resultatet. /Sybille
Dear Sybille,
Thanks for your email and interest in our work.
The importance of this experiment lies mainly in that it's the first demonstration that matter at very high temperatures, densities and pressures can be created and diagnosed by intense X-rays in a lab. The systems we've created, with peak temperatures around 2 million degrees, are so extremely unstable that they blow-up very quickly. This kind of conditions exist in the universe, for example inside the sun, but there they are maintained by the high gravity. In the lab we of course cannot use gravitational-confinement so to learn anything we have to do our entire experiment in a period of under a trillionth of a second! And this is what we've managed to do.
Its important because these conditions, as you can imagine, are by no means trivial to recreate. And until now, the properties of such systems are inferred or indirectly measured, rather than studied directly. In the paper we present some thermodynamical data on the system, which we believe is the first of its kind. The methodology is however equally relevant and we hope these results will help pave the way to investigating high-energy density systems relevant to nuclear fusion.
og...
Hvilket stof er der så de har fundet som findes i stjernernes indre?
Hvis det eneste svar er "2 mio. grader varm plasma" er det lidt af et antiklimaks.
Men det er nok bare mig der ser for meget sci-fi.