Menneskets bedste ven kan vi nu gøre endnu bedre – i hvert fald til at udføre opgaver, der kræver store muskler.
Det er en realitet, efter kinesiske forskere som de første nogensinde har brugt genteknologi til at skabe designerhunde.
To hunde af racen beagle fik tidligt i fosterstadiet med teknologien CRISPR ødelagt et gen, der bremser muskelvækst, og resultatet er, at den ene beagle efter fødslen har udviklet dobbelt så stor muskelmasse som normalt.
Med teknikken kan forskerne producere hunde, der »har større muskler og forventes at være bedre til at løbe, hvilket er godt til jagt, politi og militære formål,« fortæller Liangxue Lai, der er forsker ved Key Laboratory of Regenerative Biology på Guangzhou Institutes of Biomedicine and Health, til MIT Technology Review.
I Kina sælger de muterede minigrise
Udmeldingen kommer blot en måned efter, at en anden kinesisk forskningsinstitution er begyndt at sælge genetisk modificerede kælegrise i miniatureudgave for 10.700 kroner stykket.
Derfor er det oplagt, at man snart også vil kunne købe sig en mutant-hund med særlige, skræddersyede egenskaber. Liangxue Lai og hans 28 kolleger, der har offentliggjort deres bedrift i tidsskriftet Journal of Molecular Cell Biology, har dog ikke selv planer om at avle deres supermuskuløse hunde som kæledyr.
»Målet med forskningen er at udforske en tilgang til at skabe nye hundemodeller til biomedicinsk forskning i sygdomme. Hunde ligner mennesker meget i forhold til metabolske, fysiologiske og anatomiske karakteristika,« siger Liangxue Lai ifølge MIT Technology Review.
Dansk genforsker: »Uheldig udvikling«
Det overrasker ikke den danske genforsker Jacob Giehm Mikkelsen, at CRISPR-teknologien kan bruges til at skabe designerdyr, men han mener ikke, at det kinesiske forskningsprojekt er særlig nyttigt.
Han ærgrer sig over, at kinesernes succesfulde forsøg med grise og hunde åbner for, at teknologien kan blive brugt af firmaer til at tjene penge på at ændre kæledyrs muskelmasse, størrelse, intellekt eller andet.
»Der er mange gode argumenter for at udvikle dyremodeller til forskning i sygdom. Men jeg synes, at det er en uheldig udvikling, hvis vi udvikler hunde eller grise for at have specielt interessante kæledyr,« siger Jacob Giehm Mikkelsen, der er ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Han forsker selv i CRISPR-teknologi og har været med til at klone grise med medicinske formål.
Han mistænker kineserne for at pille ved netop hunde og muskler, fordi de emner interesserer offentligheden og skaber opmærksomhed.
»Det skygger fuldstændig for, hvordan man skal bruge de her teknologier på en god måde for menneskeligheden. Teknologierne har et enormt potentiale i forhold til behandling, og det er ærgerligt, at det falder i baggrunden, fordi teknologierne bliver brugt på den her facon,« siger Jacob Giehm Mikkelsen, der trods alt kan finde et par brugbare elementer ved forskningen:
»Noget, vi får ud af studiet, er baggrundsinformation om, hvor effektivt det her fungerer i forskellige celletyper, og vi får sat fokus på, hvad vi gerne vil bruge sådan en teknologi til. Det åbner jo op for, at vi diskuterer, om vi synes, at det er den her vej, vi skal gå.«
Han forklarer i artiklen 'Ny genteknologi revolutionerer videnskaben', hvordan CRISPR kan bruges til at udrydde sygdomme, skabe super-afgrøder og lave forbedringer på menneskefostre.
Forskerne klippede gen i stykker
De kinesiske forskere fortsætter på sin vis menneskets lange tradition med at fremavle bestemte egenskaber hos hunde. På den måde har vi over flere tusinde år forvandlet vilde ulve til nyttige jagthunde og nuttede kæledyr. Med CRISPR-teknologien er udviklingen bare langt hurtigere og mere præcis.
Forskerne udnyttede deres viden om et gen kaldet MSTN, der koder for produktionen af proteinet myostatin, der bremser muskelvækst. Uden det gen vil musklerne vokse uhæmmet, hvilket ses i naturen hos blandt andet hunderacen whippet og kødkvægsracen dansk blåkvæg, og det er den mutation, som CRISPR-teknologien kan fremtvinge.
LÆS OGSÅ: Sådan fungerer CRISPR
CRISPR fungerer nemlig som en genetisk saks, som forskerne brugte til at klippe i genet i håb om at ødelægge det, mens hundene stadig blot var en enkelt befrugtet ægcelle. Derefter indsatte forskerne de befrugtede æg i rugemødre, der i alt fik 27 hvalpe. Det viste sig, at det var lykkedes at ødelægge genet i to af hvalpene, der blev opkaldt efter de mytiske figurer Hercules og Tiangou, der på kinesisk betyder himmelsk hund.
Analyser af hundenes væv viser dog, at Hercules stadig har genet i mindre udstrækning. Det er kun Tiangou, der er sluppet helt af med genet og det muskelhæmmende protein. Derfor er det også kun Tiangou, der er vokset op med ekstra store muskler. MRI-skanninger viser, at Tiangous lårmuskler er dobbelt så store som hos almindelige beagler.
Dansk forsker frygter farlig glidebane
Forskerne har taget prøver af Hercules' sæd, og sæden indeholder ikke MSTN-genet, hvilket betyder, at Hercules kan videregive den muskelopbyggende mutation til sine hvalpe.
Derfor kan Hercules bruges til at avle muskuløse hunde. Den udvikling bekymrer Jacob Giehm Mikkelsen, der er bange for, at skabelsen af den slags mutationer kan blive en glidebane, hvor vi ikke har helt styr på konsekvenserne.
»Vi piller ved noget, hvor vi ikke ved, hvilke andre ændringer det skaber. Ændringen ligger jo i alle cellerne – ikke kun i musklerne. Det er formentlig ikke tilfældet her, men hvis dette gen har en ukendt funktion et andet sted, har vi måske lige pludselig kreeret noget, der har store muskler og er en fin politihund, men vi ved ikke, om de også for eksempel er blevet muteret til at være mere aggressive,« siger Jacob Giehm Mikkelsen.
Tidligere i år viste andre kinesiske forskere, at CRISPR-teknologien også kan bruges i menneskefostre. Dermed er det muligt, at mennesker også kan slippe af med MSTN-genet, og det åbner for, at man kan udvikle generationer af superstærke atleter eller soldater.
Den slags forsøg på at skabe genetisk forbedring stiller Jacob Giehm Mikkelsen sig meget kritisk overfor, fordi ingen kan gennemskue, om man ved mutationerne risikerer at påføre børnene andre genetiske fejl.
»Det er et stort ansvar at lægge på forældre, at de skal agere på kommende generationers vegne på den facon. Det er jo en stor nok udfordring at opdrage teenagere, men også at skulle tage ansvar for deres genetiske sammensætning er et stort ansvar at spille ud til forældrene, hvis man forestiller sig argumentet kørt helt igennem.«
»For langt de fleste genetiske forbedringsstrategier ved vi ikke, hvad de genetiske ændringer ellers fører med sig. Det er rigtig nok, at det kan være, at man får større muskler, men der kan være hundrede andre ting, som det gen også er involveret i, som betyder, at man får en mængde andre sygdomme, som man på nuværende tidspunkt ikke har overblik over,« siger Jacob Giehm Mikkelsen.
