Danmarks sidste bøddel hed Theodor Seistrup. Fra 1877 til 1906 var det ham, myndighederne kaldte på, når en dødsdom skulle eksekveres. I sin tid som skarpretter svang Seistrup øksen over tre halse. Én gang ramte han ikke rent – angiveligt, fordi han var fuld.
Men hvem kan bebrejde manden, at han havde drukket sig mod til? At være bøddel er et psykisk belastende job, også for bødlerne i de lande, der i dag har dødsstraf. Derfor har den japanske filosof Minao Kukita fra Nagoya University overvejet, om robotter kan løse problemet med de psykisk belastende arbejdsforhold for bødler.
I filosoffens hjemland har de stadig dødsstraf, og man har valgt at have tre bødler, som dræber på skift. Sådan sørger det japanske samfund for at brede ansvaret ud på flere mennesker, og samtidig får hver bøddel mere tid til at restituere og være sammen med familien. Men det kunne også være en idé at fjerne ansvaret og den efterfølgende lidelse helt fra menneskelige skuldre.
»Da jeg kom på idéen med at bruge en robot som bøddel havde jeg i første omgang svært se nogen god grund til ikke at lave sådan en robot. Den ville umiddelbart kunne redde mennesker fra at komme i psykisk belastende situationer,« sagde Minao Kukita på konferencen Robo-Philosophy, der er blevet afholdt på Aarhus Universitet.
Gode argumenter for bøddel-robot
Minao Kukita analyse lyder:
-
Nationen vil have en person dræbt, for at borgerne kan føle sig trygge.
-
Borgerne betaler penge til nationen – over skatten – som går til bødlens løn. I det store regnskab er det ikke ret mange penge.
- Bødlen får psykiske mén – psykisk stress, skyldfølelse, posttraumatisk stresssyndrom osv.
Det er kun bødlen, der for alvor oplever problemer med konstellationen. Så hvorfor ikke udskifte mennesket med en robot og fjerne det eneste problem, der er? Robotter har ikke følelser, så kunne vi ikke udvikle robot-bødler?
Der er argumenter for og imod, men Minao Kukita er kommet frem til, at robot-bødler er en dårlig idé.
»Det er vigtigt, at vi reflekterer over vores handlinger. Når vi placerer det konkrete ansvar for at tage et menneskeliv i hænderne på en robot, skaber vi en større fysisk og psykisk afstand mellem os og den handling, bødlen udfører. Det er lettere at få en anden til at udløse en bombe, end at gøre det selv.«
»Når bøden bliver en robot, forsvinder smerten for den menneskelige bøddel. Men hvorfor synes jeg så alligevel, at robotbødler er onde? Det er de, fordi de skaber stor psykisk distance mellem os og dem, der bliver henrettet,« sagde Minao Kukita.
Våbnene distancerer os fra drabshandlingen
Igennem årtusinder er vi mennesker via vores opfindelser og teknologi langsomt men sikkert blevet mere og mere distancerede fra de drab, vi begår. Helt konkret er det sket i forbindelse med udviklingen af nye våben.
-
Før vi fik værktøjer, skulle en bøddel bruge sine bare næver til at kvæle eller slå en mand ihjel. Man kunne mærke livet forsvinde fra kroppen. Den gerning, man havde begået, var utrolig konkret.
-
Så opfandt man knive, som man kunne stikke folk ihjel med. Det er stadig en meget konkret handling, men lidt mere distanceret.
-
Så kom økser, lanser, spyd, og buer med pile. Hele tiden kom vi fysisk længere væk fra den, vi dræbte. Det fortsatte, da vores forfædre opfandt skydevåbnene – pistoler og rifler.
- Senest har vi fået raketter og droner, der nærmest gør drab til et computerspil, man i princippet kan spille hjemme i sofaen.
»Vi befinder os i en proces, hvor vi hele tiden har skabt en større distance mellem os selv og den, vi dræbte, via vores våben. Nu er vi ved robotten, hvor vi er helt distancerede,« sagde Minao Kukita.
Han forestillede sig et scenarie, som måske virker lidt pudsigt.
»Man kan forestille sig et system, hvor robotten altid står parat til at henrette en fange, og hvor det, der udløser eksekveringen, er ministerens signatur på dødsdommen. Så er det kun ministeren, der måske kan få moralske skrupler,« sagde Minao Kukita.
Dansk forsker: Det er som med krigs-robotter
Anne Gerdes er lektor og forsker i etikken omkring dræber-robotter ved Institut for Design og Kommunikation Syddansk Universitet. Hun drager en parallel fra bødlen til brugen af robotter i krig.
»I virkeligheden tager han afsæt i debatten om krigsrobotter og overfører den på eksemplet med en robot-bøddel. Både hans og min konklusion er, at vi ikke skal give robotter lov til at dræbe mennesker. Vi skal ikke uddelegere det ansvar til dem – heller ikke i andre sammenhænge end krig.«
»Brug af sådan nogle dræber-robotter vil føre til en dehumanisering, som man ikke kan være tjent med som civiliseret samfund,« siger Anne Gerdes.
Også Minao Kukita mener, at vi vil blive mere rå, hvis det ikke er mennesker, der står ansigt til ansigt med dem, der skal dø.
»Vi skal være opmærksomme på, hvad vores handlinger fører til. At bruge robotter kan distancere os så meget, at vi ikke får mulighed for at bringe vores moral i spil. Vi skal passe på, at mulighederne ikke blænder os,« sagde Minao Kukita på konferencen Robo-Philosophy.
